Ejer af Herlevs nye padelhal er ikke nervøs for svensk tendens

Udenpå ser den stort set færdig ud, den nye store padelhal i Hjortespring, men der mangler stadig lidt – blandt andet den belægning ved p-pladserne foran hallen, som entreprenøren HPH Totalbyg A/S for øjeblikket er i gang med at færdiggøre.

Det fortæller ejer af Padel Danmark, som både står for hallen og de to udendørs baner i området, Bjarne Skaaning. Han er ikke bekymret for, at hallen åbner op i en tid, hvor i hvert fald det svenske marked er blevet mæt på padel og flere padelanlæg er lukket.

»Der er blevet åbnet meget deroppe på kort tid, også noget dårligt, så ligesom i Danmark bliver det de bedste, der overlever, og i Herlev kommer der nogle gode faciliter i den rigtige højde med nogle gode baner og ikke mindst en god lokation, hvor det er nemt at komme til og fra. Så jeg har ikke de store bekymringer, men man kan jo aldrig sige aldrig. Det virker dog som om, der er efterspørgsel og behov i hovedstadsområdet. Havde det været et sted i Jylland, så var det måske noget andet,« vurderer han.

Sverige var rigtig nok hurtigst ude i Norden, og i 2012 havde man ifølge det svenske medie ‘Padelrack’ to baner i 2012 mod 5.134 i 2022. Året efter gik 120 svenske padelhaller konkurs på grund af overkapacitet ifølge SVT Nyheter, og det har siden ført til flere omtaler i danske medier om, hvorvidt det samme kunne ske herhjemme.

LÆS OGSÅ: Kildegårdskolens musical vækker Ole Lund Kierkegaard til live

Svensk krise er overdrevet

Spørger man direktør i Dansk Padel Forbund, Kristoffer Jørgensen, er der ingen grund til bekymring.

»Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har haft en mere kontrolleret vækst af baner end i Sverige. I Sverige måtte man under corona spille padel indendørs i længere tid, og der blev etableret alt for mange baner til, hvad en almindelig virkelighed (læs: uden corona) kunne bære. For eksempel byggede man i Göteborg én bane pr. 800 indbyggere, og når man tilmed bygger større og dyrere, så går det galt,« påpeger han.

Der kommer også til at være centre, der drejer nøglen om i Danmark, men det er ikke et udtryk for, at sporten er i knæ

Belægningsprocenten blev for lille i forhold til at kunne få en forretning ud af det, og det var dét, der fik flere svenske padelhaller til at gå konkurs.

»Men når vi kigger på antallet af aktive, så er udviklingen i Sverige ikke alarmerende. Antallet af bookinger er stagneret, så de har cirka 600.000, der jævntligt spiller padel,« fortæller Kristoffer Jørgensen og vurderer, at en stagnering er meget normalt taget i betragtning, at Sverige er fire fem år forud for Danmark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Stadig i vækst

I det hele taget vil den danske padeldirektør gerne fremhæve, at ‘de svenske tilstande’ ikke er så kritiske, som det hidtil har været fremme, og når det gælder Danmark, er udviklingen stadig positiv.

»Der kommer også til at være centre, der drejer nøglen om i Danmark, men det er ikke et udtryk for, at sporten er i knæ. For eksempel har vi i Danmark verdens støste holdturnering, Lunar Ligaen, som blev etableret i efteråret 2020 med 39 hold, og nu er vokset til 1.300 hold. Det er 12.000 spillere, som deltager to gange om året,« påpeger han og tilføjer, at antallet af licensspillere er vokset fra 2.500 i foråret 2022 til 16.600 i dag.

Hvad angår banerne, er der et mørketal, da Dansk Padel Forbund ikke får nys om alle baner, når det bliver bygget. Blandt andet fordi det stadig er sådan, at langt de fleste baner i Danmark bliver bygget af private som i Herlev. Opgaven er for ressourcekrævende for kommunerne. Men skønnet er, at man ved udgangen af i år når op på 1.650 baner set i forhold til de 1.471, man pt. har registreret, og de 20, der var registreret i 2017, da forbundet blev stiftet.

Så er håbet bare, at antallet af foreninger følger med.

Håber også på en ny forening

I 2023 var der 101 padelforeninger i Danmark, som også er medlemmer af Dansk Padel Forbund. Og det tal skulle gerne vokse, lyder det fra Kristoffer Jørgensen. Ifølge ham er det nemlig foreningerne, der skaber den lokale forankring.

»Dét, vi skubber på, er en udvikling, hvor de private bygger haller, og der bliver stiftet en masse nye foreninger, som kan få lavet aftaler med de private, så de via et kommunalt aktivitets- og lokaletilskud, kan booke baner til nogle lavere priser,« forklarer han og understreger, at det kræver, at alle spiller med.

Når det er sagt, er han godt klar over, at belægningsprocenten er højere i hovedstadsområdet, fordi der er færre baner og færre spillere, og hvor det kan være svært at få bygget nye haller. Derfor er der også et økonomisk incitament for halejeren i Herlev til kun at leje ud til private. Desuden må han som ejer heller ikke selv starte en forening. Men for Kristoffer Jørgensen handler det også om at se fremad:

Dét, vi skubber på, er en udvikling, hvor de private bygger haller, og der bliver stiftet en masse nye foreninger, som kan få lavet aftaler med de private

»De private har gjort, at sporten har kunnet vækste, men nu skal vi tænke over, hvordan vi vil bibeholde momentum,« siger han og tilføjer, at det derfor er vigtig at få koblet foreningslivet sammen med de nye haller som for eksempel den i Herlev – ikke mindst for også at få flere børn ind i padelsporten og få skabt den næste generation af padelspillere.

Tilbage i Herlev vil Bjarne Skaaning gerne åbne op for lokalsamfundet herunder skolerne og gymnasiet, som han tidligere har haft aftaler med på de udendørs baner. Derudover har han fået nogle forespørgsler blandt andet fra Hareskov Padel og fra badmintonklubben, lyder det.

Den nye padelhal skulle efter forventningen være åbnet i uge 45, men fristen er udskudt på grund af komplikationer med byggeriet. Men nu ser det ud til, at man er godt på vej, og ejeren håber nu på at kunne åbne slut december start januar.

LÆS MERE: Nu får Herlev snart en padelhal og den bliver helt unik