Lyset i den store sal er helt dæmpet, og de mange klapstole bliver løbende besat af elever og lærere fra Kildegårdskolen. Uroen breder sig i salen, jo flere elever der træder ind, og lærerne tysser skiftevis på eleverne.
Da alle har sat sig til rette, tænder scenelyset pludseligt, og løbende mod scenen kommer de to fortællere i musicalen, Iben Lund Plechinger og Katrine Petersen Klindt, og stiller sig midt i scenelyset.
Mens de giver en præsentation af musicalen, ‘Allan fra Ishøj’, stiller Iben Lund Plechinger et spørgsmål til Katrine Petersen Klindt.
»I ‘Allan fra Ishøj’, er der sådan fed musik med?«
»Nej, det’ en meget lang forestilling uden musik, tak,« svarer Katrine Petersen Klindt stærkt afvisende.
»Jeg har et forslag,« siger Iben Lund Plechinger efterfølgende. »’Allan fra Ishøj The Musical’.«
I begyndelsen af forestillingen udtrykker eleverne blandt publikum ikke den store begejstring, men det ændrer sig fluks, i det øjeblik et band fra Kildegårdsskolen begynder at fyre den af på deres trommer, klaver og guitarer.
Når bandet spiller, og karaktererne synger, kan elevernes store begejstring tydeligt fornemmes på deres høje klapsalver. Og den tendens ses, hver gang der er musik og sang under forestillingen.
Humoristisk og alvorlig
Under forestillingen berøres emner, der handler om alt fra at miste og ansvarlighed til venskab og selvindsigt. Og allerede i anden scene præsenteres man for den problematik, musicalen tager udgangspunkt i.
Historien handler om i Allan fra Ishøj, som skal overtage sin families bagerforretning. Det er hans far ikke er særlig besejret for, fordi han ikke har nogen tillid til Allans evner.
»Mit hjerte kan ikke holde til det her,« siger hans far, mens han ser på Allan, der ved en fejl er ved at ødelægge et maleri, som er den eneste værdi, de har i bagerforretningen.
Og der går ikke lang tid, før Allan på tragisk vis mister sin far, hvilket lægger op til en forestilling, der trækker en tåre eller to blandt publikum. Men i løbet af musicalen formår karaktererne at vende den tragiske intro til en humoristisk forestilling, og flere af eleverne trækker løbende på smilebåndet.
Især de skæve karakterer i forestillingen er med til at give et tvist. Fluks skifter forestillingen fra en scene, hvor Allan og hans venner står truer nogle piger med en kniv til en anden scene, hvor de står inde i klasselokalet med deres lærer.
Og selvom forestillingen både byder på alvor og humor, er det tydeligt at se på elevernes og lærernes reaktioner, hvad de finder sjovt, og hvad de finder alvorligt.
»Jeg bliver nødt til at hente noget mere kaffe, hvis jeg skal holde en hel time ud med jer,« siger klasselærer-karakteren på scenen, mens han står med en hel kande kaffe i hånden.
Da han drikker direkte af kaffekanden, bredes en høj latter hos lærerne blandt publikum. Og da Allan og hans venner i den forrige scene står og truer pigerne med en kniv, mens én af drengene siger ‘Kom lige herover, blondie’, er latteren høj blandt eleverne.
Undervejs er det i hvert fald tydeligt at se på karakterernes optimisme og høje energiniveau på scenen, at de brænder for skuespil, og at de har brugt mange timer bag forberedelsen af musicalen. Og der er heller ingen tvivl om, at de formår at fremføre en forestilling, der rammer enhver smag blandt publikum.
Se flere billeder fra musicalen torsdag i Herlev Medborgerhus øverst i artiklen.
Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk
Der er lukket for kommentarer