Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

En anholdt efter indbrud i klub

Flere lokale indbrud i sidste uge. En 21-årig mand blev anholdt efter indbrud i Peberhaven.

Hoveddøren var tæt på at blive knust, men umiddelbart blev der ikke stjålet noget i forbindelse med indbrud i et klublokale i Peberhaven i sidste uge. En 21-årig lokal mand blev anholdt, det oplyser Lokalpolitiet.
Generelt har der været en del indbrud over den sidste uge,  kan politiet berette. På Hanevangen kom tyven ind gennem et soveværelse, hvor der blev stjålet smykker. Men generelt var huset godt beskyttet, så store ting ikke kunne fragtes ud, lyder oplysningen.
Værktøj for stort beløb
I Dildhaven blev der stjålet elværktøj for et større beløb fra en Peugeot Boxer. På Højbjergvej blev hele to glasdøre smadret for at skaffe adgang, hvorefter tyven stjal en MacBook. Også på Åfaldet kom tyve ind via en kælderdør, her blev der blandt andet stjålet whisky. Nogle lokale institutioner havde også besøg af tyve. Det førte mest til gennemrodede lokaler. Fra en vuggestue blev der stjålet en Ipad.
Læs også: Nyt om træningsskøjtehallen: Nyt om træningsskøjtehallen
 
 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!