Endnu en ishockeyfinale i aften: Er tredje gang mon lykkens gang?
Efter nederlag i de to første finaler skal Herlev Eagles spille ude mod Herning i aften og forsøge at skabe spænding om det danske mesterskab i ishockey.
For første gang i 38 år er Herlevs bedste ishockeyhold for herrer blandt de to bedste i Danmark og for første gang siden 1984, det vil sige 42 år, i en ishockeyfinale om det danske mesterskab.
Mindst sølv er Herlev dermed sikre på, og sæsonen 2025/26 bliver under alle omstændigheder minderig og værd at huske. Men når man er nået så langt, vil man som sportsmand naturligvis gerne have den helt store triumf.
Det er storfavoritterne fra Herning Blue Fox dog i færd med at ødelægge for Herlev. Jyderne har vundet de to første finaler med henholdsvis 3-1 i Herning i fredags og 3-0 i Herlev søndag.
Der skal fire sejre til i op til syv kampe for at kunne kalde sig dansk mester i finalerne, og tirsdag aften går det løs igen, når Herning endnu engang tager imod Herlev.
Et powerplay-mål, der ikke blev noteret for et powerplay-mål
Herlev var godt med
Vinder Herning i aften, kan de dermed sikre sig mesterskabet, når der er kamp i Herlev på fredag klokken 19.30.
Men sådan behøver det ikke at gå. Herlev kan også skabe ny spænding med en sejr i aften og efterfølgende eventuelt udligne på fredag på hjemmebane.
Selvom en 3-0-sejr ser overbevisende ud på papiret - eller skærmen - var Herlev særdeles godt med i søndagens kamp.

Udvisninger kostede dyrt
Herlev dominerede i store dele af opgøret og var blandt andet tæt på at udligne, men effektiviteten manglede. Herning scorede til 2-0, efter Herlev havde været nede med to mand efter udvisninger, og de netop kom på banen.
'Et powerplay-mål, der ikke blev noteret for et powerplay-mål,' konstaterer Metalligaen.dk, de også beretter, at Herlevs Victor Cubars tog Hernings Oskars Cibulskis ned med et slynggreb. De to spillere røg bagefter i slagsmål, og Cubars fik to store straffe og blev sendt i bad.
Større effektivitet og færre udvisninger kan hjælpe Herlev til sejr i aften og dermed også skabe ny spænding inden det store finaleopgør i Herlev på fredag.
LÆS OGSÅ: Herlevs kaptajn: Vi spiller ofte lige op med Herning

Der er lukket for kommentarer