Enhedslisten advarer mod mere privatisering i hjemmeplejen

Med 'fritvalgsordningen' fra 2003 blev det et lovkrav, at kommuner skal tilbyde borgerne valget mellem privat og offentlig hjemmehjælp, og med den nye ældrereform og helhedsplejen, som betyder, at én leverandør får det samlede ansvar for hele pleje- og omsorgsforløbet i kommunen, tyder noget på, at der bliver lagt op til endnu mere privatisering i ældreplejen. Det er i al fald det, som Enhedslisten Herlev frygter:

»Regeringen vil have flere private virksomheder til at udføre plejeopgaver - betalt af dig og mig. Sandheden er, at det sjældent kan betale sig at drive privat ældrepleje, med mindre der skæres ned på kvaliteten, arbejdsvilkårene eller begge dele,« lyder det fra Marianne Dithmer, der er kommunalbestyrelsesmedlem (EL) og formand for Miljø-, Klima- og Teknikudvalget i kommunen.

Hun understreger, at der også er mange gode ting i den nye ældrereform såsom øget selvbestemmelse til de ældre, men står det til Enhedslisten i Herlev, bør der være så få private leverandører som muligt. For stævnemødet med det private kan nemlig blive en dyr fornøjelse for kommunen og borgerne, lyder det.

Millionomkostninger

»Dét, vi ønsker, er i virkeligheden et minimum af privatisering, og kun så vi lige akkurat overholder lovgivningen,« lyder det fra Marianne Dithmer (EL), efter at hun på Enhedslisten Herlevs vegne har udsendt en pressemeddelelse med det formål at gøre opmærksom på de negative konsekvenser, som det ifølge hende kan have, når private firmaer skal stå for hjemmehjælpen fortrinsvis hos de ældre borgere.

Sandheden er, at det sjældent kan betale sig at drive privat ældrepleje

Ifølge hende har der nemlig været to sager inden for få år, hvor private firmaer ikke har kunne levere det, der var aftalen, hvilket har medført en ekstraregning for kommunen på 15 til 20 millioner kroner, oplyser Enhedslisten Herlev.

»Det er helt urimeligt, at borgerne skal betale prisen for, at regeringen tror, at private virksomheder er vejen frem i forhold til at løse fremtidens velfærdsopgaver,« lyder det.

Flere 'møgsager'

Den ene sag, som Enhedslisten henviser til, var med plejefirmaet Human Care, som før kontraktens udløb valgte at stoppe sin virksomhed i Herlev i starten af 2024. Det betød, at Den Kommunale Hjemmepleje midlertidigt skulle overtage hjemmehjælpen til 126 borgere, indtil en ny privat leverandør kunne findes efter et nyt udbud. Noget der blandt andet medførte massive vikarudgifter, indtil en ny og større leverandør, AjourCare, blev fundet i september samme år.

Den anden sag omhandler rengøringsfirmaet KN-Rengøring, som i 2020-2021 varetog opgaver for kommunen på daginstitutioner, skoler og plejehjem. Firmaet blev opsagt af kommunen, fordi det ikke levede op til aftalen, og efterfølgende har kommunen anlagt en erstatningssag, som stadig ikke er afgjort.

I årene efter fritvalgsordningen trådte i kraft var der mange private firmaer, som bød ind på de kommunale opgaver i plejesektoren, men en stor del gik også konkurs, fordi de ikke kunne levere. Ifølge tal fra FOA blev konkurs nummer 62 blandt private plejefirmaer registreret i 2023 siden den første på området.

LÆS OGSÅ: Fælles fodslag skal forhindre, at Marielundkvarteret bliver moderne ghetto

Stigende kommunale udgifter

Herlev Bladet har spurgt, om Herlev Kommune kan bekræfte de 15 til 20 millioner i ekstraomkostninger. Kommunen har sendt følgende opgørelse:

De samlede udgifter i mio. kr. til hjemmepleje:

År	Privat leverandør	Kommunal
2022	12,2 mio.	66,3
2023	7,5	76,9
2024	2,1	86,32

Kilde: Herlev Kommune

Her fremgår det tydeligt, at de kommunale udgifter stiger i 2024, hvor Human Care trækker sig. De konkrete ekstraomkostninger vil dog kræve en nærmere beregning, oplyser kommunen.

Herlev Bladet har også spurgt, om Enhedslisten har ret i, at kommunal hjemmepleje er billigere i længden, som det fremgår af Enhedslistens pressemeddelelse?

'Det er svært at sige noget entydigt om. Der er mange faktorer, som man skal analysere på, og Herlev Kommune har ikke kendskab til analyser, der entydigt siger om den private eller kommunale hjemmepleje er billigst. Herlev Kommune har til gengæld forsøgt at ligestille leverandørerne, så man i udbuddet stiller samme krav til opgaveløsningen - for eksempel skal den private leverandør også kunne håndtere delegeret sygepleje, nødkald, uddannelse af elever og hverdagsrehabilitering på linje med den kommunale hjemmepleje', oplyser Herlev Kommune i en mail.

Artiklen fortsætter under billedet.

Vil stille krav

Spørgsmålet er så, hvad vil Enhedslisten Herlev gøre for at undgå lignende sager fremover vel vidende, at der ifølge loven stadig skal være private tilbud til borgerne?

»Vi kan stille krav om,  at en privat leverandør skal levere god pleje og omsorg frem for at score profit. Forpligte sig til at tegne overenskomst og skabe ordentlige arbejdsvilkår for medarbejderne, og så skal de være villige til at deltage i uddannelsen af fremtidens meget nødvendige social- og sundhedspersonaler,« foreslår Marianne Dithmer og nævner, at der i dag for eksempel ikke er noget entydigt krav om overenskomst og praktikpladser.

Desuden er det ifølge hende alt for let for de private ikke at leve op til deres forpligtigelser, som de to Herlev-sager har vist.

Vi kan stille krav om,  at en privat leverandør skal levere god pleje og omsorg frem for at score profit

»Og så har vi også et ekstra krav om, at de private leverandører skal være bæredygtige og gerne socioøkonomiske virksomheder, som betyder, at de geninvesterer deres overskud og ikke bruger noget på sig selv,« tilføjer hun, der vil arbejde for, at kravene bliver skrevet ind i kommunens udbudspolitik.

Ifølge materiale fremsendt af Herlev Kommune er der i kontrakten med AjourCare krav til etisk og socialt ansvar samt arbejdsklausuler, der overholder internationale konventioner. Det betyder blandt andet, at de ansattes lønvilkår skal have samme niveau, som i andre lignende brancher på det danske arbejdsmarked. Desuden krav om, at plejepersonalet skal være uddannet, mens praktisk personale kan være ufaglært, men med erfaring. Der er umiddelbart ingen krav om praktikpladser, som Enhedslisten efterlyser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dyrker ikke det private

Herlev Bladet har spurgt formand for Sundheds- og Voksenudvalget i kommunen, Gitte Friberg Bomholdt (S), hvis parti også har været med til at vedtage ældrereformen, om Enhedslisten Herlevs krav er vejen at gå?

»Vi har en regering, som består af tre partier, hvor man må bøje sin ind mod hinanden. Det har aldrig været socialdemokratisk tænkning at privatisere velfærdsområderne, og vi har aldrig været en kommune, som har dyrket det private,« lyder det fra udvalgsformanden, der mener, at de store velfærdsområder bedst er varetaget af kommunen.

Alligevel er hun ikke lige så bekymret for fremtiden, som Marianne Dithmer og Enhedslisten i Herlev.

»Vi har ligesom mange andre haft uheldige oplevelser med private leverandører, som ikke har haft volumen til at levere det, de skulle. Det har vi også taget konsekvensen af,« siger hun med tanke på, at kommunen denne gang har søgt efter og fået en større leverandør, AjourCare, som har kapacitet til at stå for alle pleje- og omsorgsopgaverne på ældreområdet.

Mindre bekymret

Hvad vil/kan I gøre for at sikre, at AjourCare lever op til sin kontrakt og ikke smutter, som det er set før med andre firmaer?

»Vi har skærpet kravene til den udbyder, der er på markedet nu, og vi har været meget grundige i at sikre, at de kan klare opgaven, netop fordi vi har fået den nye ældrelov. Det nytter ikke, at det kun er kommunen, som kan levere helhedsplejen, så vi skal levere, og forvaltningen er i tæt kontakt med den private leverandør,« siger Gitte Friberg Bomholdt, der er enig med Marianne Dithmer i, at der også skal stilles krav om, at den private leverandør skal være med til at uddanne de ansatte.

Fordi vi brænder os på ét firma, så er det ikke ensbetydende med, at alle er nogle værre nogen

Endnu mindre bekymret for brugen af de private er Dorte Vilhelmsen, som også sidder i Sundheds- og Voksenudvalget for de konservative og har arbejdet med plejeområdet som medlem af Region Hovedstaden.

»Fordi vi brænder os på ét firma, så er det ikke ensbetydende med, at alle er nogle værre nogen. Der er mange ildssjæle derude, og de skal have mulighed for det. Det skal vi være åbne for. Vi skal ikke lave så skærpede krav, at man ikke kan komme ind på markedet,« fastslår hun, der mener, at Herlev Kommune trods brug af ekstra ressourcer i den nævnte sag med Human Care klarede det godt og ikke kunne have handlet anderledes.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgerne i centrum

Men hvordan vil du så sikre, at der ikke kommer flere dårlige sager med det private?

»Vi skal sikre os, at pris og kvalitet hænger sammen, og at det, vi aftaler i kontrakten, også er den service og ydelse, vores ældre rent faktisk får. Den kontrol er nødvendig og vigtig. Men det må være op til den enkelte borger, om de vil have hjælp fra en privat eller offentlig, og hvad de lægger vægt på, at en privat udbyder skal kunne,« vurderer Dorte Vilhelmsen, der mere vil fokusere på borgerens vilkår end de ansattes.

»Jeg forstår godt Marianne Dithmers bekymring, men det vigtigste for mig er, at aftalerne er transparente, sådan at vores borgere helt tydeligt ved hvad de får, hvis de vælger det ene frem for det andet,« understreger hun, der også mener, det er sundt, at kommunens hjemmepleje får noget konkurrence, for ellers ville man ikke anstrenge sig for at gøre sin service så god som mulig.

Til gengæld er hun enig med Enhedslisten Herlev i, at den øgede selvbestemmelse, der ligger i ældrereformen, er et skridt i den rigtige retning.

»Vi skal ikke nå derhen, hvor, når du bliver gammel, så sætter du dig bare på et tog, der kører. Man vil også godt selv have medbestemmelse over sit liv, og hvordan man får hjælp og af hvem. Den gode livskvalitet skal vi ikke tage fra de ældre,« siger hun.

---

FAKTA:

· 2003: Fritvalgsordningen, hvor borgere kan vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af hjemmehjælp træder i kraft. Kommunerne skal ifølge loven sikre, at borgere visiteret til kommunal hjemmepleje har mulighed for at vælge mellem minimum to forskellige leverandører, hvoraf mindst den ene skal være privat.

· Den private leverandør kan findes på flere måder: I 2023 benyttede over halvdelen af kommunerne en ordning, hvor private leverandører godkendes på baggrund af kommunens egne pris- og kvalitetsvilkår (flere leverandører for borgerne at vælge imellem). En tredjedel brugte en udbudsordning (mere konkurrence, færre leverandører), mens resten havde fritvalgsbeviser.

· I årene efter 2013 har kommunerne i større grad brugt udbud, og det har bidraget til at reducere antallet af private leverandører (Kilder: Vive og ROCKWOOL Fonden).

· I 2023 blev konkurs nummer 62 blandt private plejefirmaer registreret siden den første på området. De fleste er kommet efter 2013. Fra 2014-2017 var der gennemsnitligt 8-10 pr. år, mens der fra 2020-2023 var ca. to i snit om året. I 2023 var der i alt knap 300 private plejefirmaer (Kilde: FOA).

Der var i 2023 registreret 294 leverandører af hjemmehjælp i alt. Der blev i 2024 registreret 60 nye og 53 ophørte leverandører (Kilde: eStatistik)

· 1 ud af 10 kommuner stiller krav til ordnede lønforhold for private leverandører af hjemmehjælp - 6 ud af 60 kommuner kræver det (En undersøgelse fra FOA baseret på Epinion-data).

· 44 pct. af de visiterede borgere valgte i 2023 en privat leverandør af hjemmehjælp, hvilket er højeste niveau nogensinde (Kilde: DI).

· Over seks ud af 10 af private leverandører af hjemmehjælp, som medvirker i en undersøgelse, vurderer, at de ikke kan levere til helhedsplejen (Kilde: DI).