Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Et år efter: 5C har givet kortere rejsetid

23. april er det et år siden, at 5A blev til 5C, som også blev forlænget til Herlev. Trods startvanskeligheder vurderer Movia, at kvaliteten er blevet bedre.

Herlev Bladet var med, da de nye 5C-busser, som erstatning for den populære 5A-linje, blev indviet på Rådhuspladsen i København. Nu, et år efter, lyder det i en pressemeddelelse fra Movia, at skiftet har kunnet betale sig. Ikke mindst på flere områder.

Passagererne har fået kortere rejsetid (5-7 procent), busserne er blevet til at overholde køreplanen, og der er færre busser, der kører lige i bagenden af hinanden sammenlignet med linje 5A, som var kendt som Nordens travleste linje.

Også 5C har travlt med sine cirka 20 millioner passagerer årligt, der nu også har fået mulighed for at køre fra lufthavnen i Kastrup og helt til Herlev Hospital. Det glæder ikke mindst Herlevs borgmester:

»Der er mange grunde til, at vi fra Herlev ønsker linje 5C et stort tillykke med fødselsdagen. Linje 5C har givet os lettere adgang til København og direkte forbindelse til lufthavnen. Og så har den forbedret transportmulighederne for patienter, pårørende og medarbejdere på byens største arbejdsplads, Herlev Hospital«, siger han i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Ny DSB-app skal kompensere pendlerne

Fødselsvanskeligheder

Også passagererne er tilfredse trods startvanskeligheder på ruten. Ifølge en opgørelse fra Movia fremgår det, at der er en tilfredshed på 87 procent med den bus, man sidder i, og på 93 procent med den rejse, man er i gang med.

5C har ifølge Movia også givet andre fordele. Busserne bidrager nemlig til et renere miljø på den lange strækning, hvor der nu udledes 72 procent mindre NOx og 33 procent færre partikler end linje 5A gjorde. Og så støjer 5C også væsentligt mindre.

På sit første år har 5C desuden kørt knap tre millioner kilometer. Det svarer til mere end 70 gange rundt om jorden.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!