Få det fulde overblik: Sådan kan Erhvervskvarteret i Herlev komme til at se ud

Hvordan får man på bedste vis omdannet et allerede bebygget erhvervsområde til en levende, blandet bydel med plads til unge, børnefamilier og ældre?

Det er den hovedpine, man i Herlev Kommune skabte for sig selv, da kommunalbestyrelsen i 2021 besluttede, at en ny bydel i Herlevs erhvervskvarter skulle være løsningen på den stadigt voksende efterspørgsel på boliger i kommunen.

LÆS OGSÅ: Nyt plejecenter bliver forsinket

Og her lidt over et år efter beslutningen er man så klar med det første spæde udspil til visionerne for området, der alle kredser om grønne løsninger, bæredygtighed og med fællesskabet i centrum. Noget vi alt sammen vender tilbage til.

Lægger man de mange ambitioner og visioner for området sammen, så er én ting i hvert fald sikker: Det kommer til at kræve en del arbejde at omdanne Erhvervskvarteret, så det lever op til alle visionerne.

Visioner bygger på værdigrundlag

Men hvordan skaber man så helt lavpraktisk en bydel, der både har grønne arealer, boliger i alle afskygninger, masser af liv med et hav af bylivsfunktioner, hvor der også er plads til erhverv, kulturhistoriske bebyggelser, og som er et mekka for cyklister og gående?

Læser man ned i kommunens visioner, så er det nemlig præcis, hvad de drømmer om med Erhvervskvarteret.

Først og fremmest består planen for erhvervskvarteret af et værdigrundlag og tre hovedgreb, som er formuleret for at sikre, at den overordnede vision kan realiseres.

Værdigrundlaget består af i alt fem værdier, som kommunen har defineret således:

1. Foregangsområde for bæredygtighed
   Kommunen har et håb om, at udviklingen af den nye bydel Marielund skal være et pejlemærke for bæredygtig udvikling. Her kan man altså afprøve forskellige bæredygtige løsninger, som i sidste ende skal fungere som inspiration til resten af kommunen.
2. Herlevs urbane bydel
   Marielund skal være en storby-inspireret bydel med gode, tætte udearealer i det enkelte byggeprojekt.
3. Fællesskabet i centrum
   I visionerne står det beskrevet, at fællesskab er en vigtig del af Herlev Kommunes identitet, og derfor drømmer kommunen om mødesteder, der kan rumme aktiviteter og fritidstilbud. Bydelen skal invitere til ophold og social interaktion.
4. By-synergi
   Drømmen for Marielund er også, at en blanding mellem bolig og erhverv skal være en del af den nye bydels DNA.
5. En grøn og blå bydel
   Som et sidste værdigrundlag beskrives det, at den nye bydel skal udvikles med fokus på grønne områder. De allerede eksisterende grønne kvaliteter i Erhvervskvarteret skal bevares.

Og hvad betyder det så helt konkret?

Men værdier kan godt være svære at se for sig. For hvordan kommer en bydel, der er foregangsområde for bæredygtighed reelt til at se ud? Hvad vil det sige, at fællesskabet er i centrum? Og hvordan sikrer man, at en urban bydel også har fokus på grønne områder?

For at indfri de fem værdier har kommunen derfor beskrevet tre hovedgreb, der er en smule mere konkrete på bydelens udseende.

Det første hovedgreb er blevet døbt ‘Det grønne loop’.

‘Det grønne loop’ er en idé om at bringe naturen ind midt i byen gennem et sammenhængende, cirkelformet stisystem, der brydes op af enkelte, større parkrum. Stisystemet er udformet, så det er to kilometer langt, og vil undervejs indeholde forskellige oplevelser og aktiviteter. Hele håbet er, at ‘Det grønne loop’ i sidste ende vil skabe en direkte forbindelse til Sømose Å, der betragtes som en af områdets bedste, allerede eksisterende grønne kvaliteter.

Inspiration i København og Odense

Det andet hovedgreb kalder kommunen for ‘et centralt bystrøg og trygge gader’.

Hovedgrebet indbefatter, at der skal etableres et centralt bystræde i bydelen, der strækker sig fra nord til syd, og som skærer på tværs af ‘Det grønne loop’. Og langs det nye bystræde skal der være fokus på byliv, mens de omkringliggende gader udvikles til bygader med fortov, cykelsti og kantzoner.

Og som inspiration til, hvordan sådan et bystræde kunne se ud, har man rettet blikket mod Odense, hvor man har omdannet hovedgaden Thomas B. Thriges gade til et såkaldt bystræde.

Tanken er, at turen gennem byen primært skal ske til fods eller på cykel. På den måde er håbet, at man lige har tid til at hilse på naboen og købe en bid brød med, inden man stiger på den kommende letbane.

Det tredje og sidste hovedgreb kalder kommunen for ‘Forskellige kvarterer’, og som navnet også indikerer det, så handler dette punkt om at skabe en blandet bydel med i alt fire forskellige kvarterer.

De fire kvarterer skal have navnene Bylunden, Bykvarteret, Sømosekvarteret og Kanten.

Tanken er, at de fire kvarterer hver især skal rumme noget forskelligt og også have fokus på forskellige kvaliteter.

Bylunden beskrives i visionerne som et kvarter, hvor en byskole eller en anden offentlig funktion skal være hele bydelens bylivsgenerator. Derudover skal eksisterende træer bibeholdes og grønne områder skal udbygges, så der er plads til leg og ophold. Og så er visionen også, at eksisterende bebyggelser skal bruges som inspiration til nye bebyggelser.

Bykvarteret skal derimod være et kvarter, der har en mere urban karakter med facader, der varierer i udtryk med skift i materialer og med forskydninger på store matrikler. Store dele af kvarteret er allerede under etablering i form af Symbiosehusene og New European Bauhaus på arealerne, hvor der tidligere lå en asfaltfabrik.

LÆS OGSÅ: Dét kan ny daginstitution på Hørkær komme til at hedde

Sømosekvarteret ligger tæt ved Sømose Å, og den placering skal ifølge visionerne udnyttes. De grønne kvaliteter skal være hovedfokus, ligesom der skal være gode forbindelser ned til Sømose Å på tværs af kvarteret. Tanken er, at kvarteret skal bygges, så det nedtrappes fra byen og til åen.

Kanten er den nye bydels møde med den omkringliggende by, og derfor skal den både kunne fungere som skærm mod støjgener og samtidigt være bydelens ‘ansigt udadtil’. Bydelen skal give borgere og besøgende lyst til at udforske bydelen.

Inddragelsesforløb og møder ledte til endelig plan

De nye visioner for Erhvervskvarteret har været lang tid undervejs. Arbejdet med visionerne tog sine spæde første skridt i august 2021, og i løbet af februar blev der så afholdt både et borgermøde og et møde for grundejere og udviklere i området.

Her kunne alle interesserede komme med input og kommentarer til det kommende projekt. Et online inddragelsesforløb på to uger i kombination med to møder yderligere med en følgegruppe af udviklere og grundejere har så ført til denne samlede formulering af visionerne for området.

Og nu er det så planen, at visionerne skal sættes i otte ugers offentlig høring 24. oktober til udvalgsmødet i Miljø-, Klima- og Teknikudvalget, hvor hele visionen skal behandles.

Går alt efter planerne, så skal Marielund udvikles i tre etaper. Udviklingsplanen for den nye bydel forventes endeligt politisk behandlet i kommunalbestyrelsen i april 2023.

Vil du læse mere om kommunens visioner, kan du se hele projektet her.