Ikke mange rockbands har lavet lige så mange evergreens som AD/DC. Og ikke mange rock-evergreens lægger lige som meget op til at drikke fadøl, som AC/DC’s.
Man kunne derfor forestille sig, at Herlev Festuge og det silkeborgensiske coverband Almost AC/DC ville være et perfekt match på en solbeskinnet lørdag klokken 18. Og det blev det også – men først efter noget tid.
I forhold til den bløde 80’er-nostalgi, der havde præget lydbilledet tidligere på eftermiddagen, var der denne gang skruet noget op for testosteronniveauet. Både på scenen og blandt publikum.
Røgkanonerne blev sat i gang, og ud kom bandets guitarrist Thomas Povlsen i fuld Angus Young-uniform efterfulgt af forsangeren Anders Ørnsholt. Selvfølgelig iklædt sixpence.
Det var tydeligt fra start, at bandet ikke havde tænkt sig at sky nogen midler i bestræbelserne på at få en fest op at stå. Der blev spillet på alle tangenter for at få det til at ligne den ægte vare, men nogle gange er Brian Johnsons vokal bare lidt svær at efterligne, og under åbningsnummeret ‘Riff raff’, virkede Herlev-publikummet ikke til at være helt klar.
»Skååååål!« blev der råbt fra scenen, inden riffet til ‘Back in black’ blev slået an. Og så var det alligevel svært for selv den fuldeste fuldvoksne mand ikke at lade fødderne steppe og hovedet nikke bare en lille smule.
»Skååååååål!« lød det igen, og sådan fortsatte det mellem hvert nummer. Nogle gange nåede de oven i købet to-tre skåle mellem to numre, hvilket i sig selv var ret imponerende og måske medvirkede til, at stemningen røg højere og højere i vejret.
Der kom ild op af scenen. Der kom konfetti ud af siderne. Og den klassiske Angus Young-hinken blev fremført af flere omgange.
»Jeg har Danmarks smukkeste kor lige foran mig,« fedtede Anders Ørnsholt og opfordrede til fællessang på ‘You shook me all night long’ – selvfølgelig med konfetti til.
Vi fik ‘Hell’s bells’. Vi fik ‘Have a drink on me’, ‘Thunderstruck’ (med både røg, ild og konfetti), ‘TNT’ med de dertilhørende ‘Oi oi oi oi’-råb, og da vi nærmede os den lille times tid af settet, havde Almost AC/DC Herlev Bygade i sin hule hånd.
De forlod scenen for en stund, og en estatisk Peter Dall kom ind.
»Kan det blive meget større end det her?« spurgte konferencieren og opfordrede publikum til at lave noget larm.
Bandet kom tilbage i gevaldigt spillehumør og forvandlede bygaden til en ‘Highway to hell’, inden de sluttede af, som alle rigtige AC/DC-koncerter skal sluttes af. Nemlig med den energifyldte ‘For those about to rock’.
På trods af startvanskeligheder fik Almost AC/DC leveret den fest, de var blevet hentet til Herlev for. Og står det til bandet selv, er det vist ikke sidste gang, Herlev Festuge har dem på programmet.
»SKÅÅÅÅÅÅÅÅÅL!«
Der er lukket for kommentarer