Færre handicappede får bevilliget personlige hjælpere: I Herlev er antallet 0

»Jeg kan ikke lave spontane aftaler, ligesom mine jævnaldrende kan. Så jeg skal altid planlægge ting på forhånd, og jeg er meget afhængig af mine forældre. Hvis jeg ikke havde mine forældre, så var jeg nok bare inden for husets fire vægge og kunne aldrig nogensinde komme ud, kun til elhockey. Så jeg er meget afhængig af mine forældre hele døgnet.«

Sådan lyder det fra 25-årige Abdul-Rehman Ahmed, der lider af muskelsvind - der er blevet værre, siden han var barn og fik det konstateret - og er bundet til sin kørestol, særdeles hæmmet i sine bevægelser og derfor afhængig af hjælp. Han får hjemmehjælp seks gange i døgnet, og derudover har han en ledsagerordning 15 timer om måneden, og dem bruger han til at kunne pleje sin interesse: elhockey fire timer ugentligt frem og tilbage inklusiv transport.

Abdul-Rehman Ahmed savner et ungdomsliv uafhængigt af sine forældre, som kører ham i bilen, som er blevet stillet til rådighed i sin tid af Ishøj Kommune.  Han ønsker at tage en HF og have et fritidsliv.

Han har derfor søgt en BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance), som er for personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, som med ordningen kan få økonomisk tilskud til at ansætte og lede personlige hjælpere. Han har søgt tre gange, siden han var 18 år, først én gang i Ishøj og siden to gange i Herlev, som han og hans familie flyttede til. Men han har fået afslag hver gang.

En BPA-ordning er netop for at give borgere mulighed for at leve så aktivt og selvstændigt som muligt

Aktivt og selvstændigt liv

I Danske Handicaporganisationer er der skepsis over for, at kommunerne tildeler færre BPA-ordninger end tidligere. Antallet af nye borgere, der har modtaget BPA, er faldet fra 72 borgere om året i 2019 til 49 borgere om året i 2023, viser tal fra Social- og Boligministeriet. Det er et fald på 32 procent. Og i alt er der sket et fald fra i alt 1.615 modtagere til 1.480 modtagere af BPA-ordningen på landsplan inden for cirka samme periode. 

I Herlev er der opmærksomhed om den tendens og afslaget til Abdul-Rehman Ahmed.

»Jeg er bekendt med sagen, men ikke baggrunden og vil derfor ikke udtale mig konkret. Men som formand for Danske Handicaporganisationer i Herlev, finder jeg det dybt problematisk, når et menneske med varig nedsat funktion ikke får den hjælp og støtte, som vil kunne støtte bedst i livet. I Herlev Kommunes handicappolitik er et af fokusområderne 'et aktivt og selvstændigt liv,'« udtaler Tine Jæger, formand for Danske Handicaporganisationer i Herlev, og tilføjer:

»En BPA-ordning er netop for at give borgere mulighed for at leve så aktivt og selvstændigt som muligt. Og gerne i eget hjem. Men vi er bekendt med at ordningen, både i Herlev og generelt i hele landet er kraftigt på retur.«

Tine Jæger nævner, at Danske Handicaporganisationer i Herlev vil tage ordningen og dens udbredelse op i det kommunale handicapråd.

Handicappede i fællesskabet

I Herlev Kommune er der pt. ingen borgere, som modtager BPA-ordningen, men kommunen bevilliger dog penge til tre personer, der bor uden for kommunen, da de på tildelingstidspunktet boede i Herlev Kommune, der dermed har betalingsforpligtelsen. Kommunen oplyser til Herlev Bladet, at der de seneste fem år kun har været to BPA-ansøgninger fra borgere.

Nå man skal have en BPA-ordning, skal man kunne fungere som arbejdsleder og dermed udvise tilstrækkelig selvstændighed og modenhed til sådan en opgave. Det vurderer Herlev Kommune, at Abdul-Rehman Ahmed ikke kan, hvilket er han er stærkt uenig i. Han har klaget over det seneste afslag til Ankestyrelsen, som har givet kommunen medhold.

Enhedslistens Stefan Rundstrøm er gået ind i Abdul-Rehman Ahmeds sag og mener, at man som ung handicappet bør kunne leve et liv, som minder om andre unges.

»Jeg synes jo, at vi skal leve op til den handicappolitik, vi har vedtaget. At man også med et handicap skal kunne leve et liv med fællesskab. Og det at være fællesskabernes by, det gælder også for borgere med handicap,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lovgivning er stram

Abdul-Rehman Ahmeds far: Qamar Farooq Ahmed bragte sagen op til kommunalbestyrelsesmødet i marts, hvor han benyttede muligheden for borgerspørgsmål til at spørge til sin søns situation. Uden at tage stilling til sagen specifikt svarede formand for Beskæftigelses-, Social-, Handicap- og Psykiatriudvalget Arly Eskildesen (SF), at han godt kan forestille sig, at noget skal laves om, men det skal komme et andet sted fra end Herlev Kommune, men skal ske på landsplan.

»Helt overordnet er vi fra SF's side kritiske over for, at antallet af borgere, som får tilkendt BPA ud over landet, er faldende, og det er vi kede af. Lovgivningen er rimelig stram i forhold til at få en BPA, så borgeren skal kunne udøve en eller anden form for ledelse af en medarbejder i dagligdagen, og der bliver man nødt til at basere sig på faglige vurderinger af, om den enkelte borgere opfylder det. Så kan vi være uenige om lovgivningen er for stram, noget kan tyde på det, som den bliver administreret bredt i kommunerne,« sagde han og opfordrede samtidig til, at Abdul-Rehman Ahmed benytter sig af andre muligheder, som Herlev Kommune stiller til rådighed, end BPA.

I Herlev Kommunes forvaltning understreger de, at de ikke har ændret praksis om at tildele BPA. De følger lovgivningen, understreger de i et skriftligt svar til Herlev Bladet.

'Kommunen har ikke ændret praksis, men følger den gældende lovgivning for området og de løbende præciseringer fra Ankestyrelsen... For borgere som opfylder kriterierne for en BPA-ordning kan denne være en virkelig god løsning, mens der for de borgere som ikke opfylder kriterierne, er gode muligheder for sammensætning af hjælp efter Servicelovens øvrige bestemmelser om personlig og praktisk hjælp, socialpædagogisk støtte, ledsagelse, aktivitetstilbud m.v. eller i nogle tilfælde botilbud,' skriver kommunen blandt andet.

Ikke på diskotek med sønnen

Abdul-Rehman Ahmed og Herlev Kommunes forvaltning ser forskelligt på de muligheder, han har, når han ikke får en BPA. Han udtrykker, at han indimellem føler sig fanget i et fængsel, og forældrene kan godt tænke sig at blive aflastet, både for deres egen skyld, de har blandt andet også to andre børn og arbejde, men også for deres søns tilværelse.

»Vi gør vores bedste, men han har ikke noget socialt liv. Det er det, han savner rigtig meget. Vi som forældre kan ikke være sammen med ham på et diskotek eller et andet sted, hvor han gerne vil være sammen med andre unge. Vi  kan ikke gå alle mulige steder sammen med ham,« siger hans mor Noureen Qamar.

En andet helhedsdækkende mulighed er at flytte til et bosted, hvilket Herlev Kommune nævner i sit afslag på BPA-ordning. Det afviser Abdul-Rehman Ahmed, som ikke mener, at det vil give ham frihed, og så er han påvirket af de dårlige sager, som der har været fremme angående botilbud flere steder i hovedstadsområdet. Det skaber utryghed hos ham.

Formand for Danske Handicaporganisationer i Herlev deler dette synspunkt omkring de to ordninger.

»BPA er mere velegnet til et aktivt liv, for eksempel til uddannelse, mens det er mere svært at kunne lade sig gøre, når man bor i bofællesskab, er min vurdering,« siger Tine Jæger, mens Herlev Kommunes forvaltning peger på, at et botilbud kan kombineres med et aktivt ungdomsliv.

'Det er forvaltningens opfattelse, at det er muligt at leve et aktivt liv med fritidsaktiviteter, ferieture, uddannelse og beskæftigelse i et botilbud  –  alt efter borgerens individuelle behov og ønsker,' skriver kommunen.

LÆS OGSÅ: Rokade af børn institutioner er udskudt