Fagpersoner: Flere positive effekter ved mindre skoler

Opdateret tirs. 13. maj kl. 9.00 med en skriftlig kommentar fra BUPL Herlev.

Torsdagens udspil fra Socialdemokratiet i Herlev, hvor man vil tilbagerulle skolestrukturen fra de tre nuværende store skoler til fem mindre, får umiddelbart en positiv modtagelse i de faglige miljøer.

»Jeg synes, der er mange positive ting i det her udspil: De færre overgange, som også inkluderer afskaffelse af førskole-SFO'en, den kendte voksen og den relations-mulighed, som også ligger i det, er enormt interessant, så hvis det her er noget, som kommunalbestyrelsen og borgmesterpartiet mener kan gå op ud fra de økonomiske rammer, så er det da bestemt noget, jeg er spændt på,« lyder reaktionen fra Regitze Spenner Ishøy, der er landsformand i interesseorganisationen Skole og Forældre.

vi er nødt til at se på, hvordan vi kan lykkedes med folkeskolen, fordi det vi gør nu virker ikke. Hvis mindre skoler kan fungere i Herlev, så kan de måske også andre steder

Ifølge hende er tendensen stadigvæk, at man i mange kommuner sammenlægger skoler. Ikke mindst i landdistrikterne hvor befolkningstilvæksten er lav og de økonomiske forudsætninger måske anderledes. Derfor er forslaget fra de lokale socialdemokrater indtil videre en 'Herlev-ting', vurderer hun.

»Men der er ingen tvivl om, at  vi er nødt til at se på, hvordan vi kan lykkedes med folkeskolen, fordi det vi gør nu virker ikke. Hvis mindre skoler kan fungere i Herlev, så kan de måske også andre steder,« siger hun, der henviser til en dugfrisk undersøgelse fra tænketanken DEA, som blandt andet beskæftiger sig med tidlige indsatser for de 0-6-årige og grundskolen.

Forældre foretrækker små skoler

Den er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af skolebørnsforældre, og den viser, at forældrene foretrækker mindre skoler (cirka 200 elever) frem for store skoler (cirka 1.200 elever), men at der ikke er 'statistisk signifikante forskelle mellem en skolestørrelse på cirka 200 elever og en skolestørrelse på cirka 600 elever'. Desuden viser den, at 'forældre både i og uden for de fire store byer vurderer den lokale folkeskole som den vigtigste faktor, når de vælger bolig'. I Herlev-forslaget er idéen at sætte et loft på 450-650 elever på hver skole.

LÆS MERE: Udspil fra Socialdemokratiet - derfor skal Herlev have fem mindre skoler

»Vi kan se, at forældre gerne vil have små lokale skoler og nære miljøer, og lige nu snakker vi meget om det med fællesskaber, og dér kunne man godt argumentere for, at det er nemmere at skabe et fællesskab, når man ikke skal forholde sig til for eksempel fire andre klasser i stedet for to,« påpeger landsformanden fra Skole og Forældre, der også fremhæver, at flere små skoler også giver flere skolebestyrelser og dermed forældrene en større mulighed for at engagere sig i deres børns skole.

Hvad synes du selv er bedst - små eller store skoler?

»Det er ikke et spørgsmål, der kan svares ensidigt på. Det afhænger af de lokale muligheder, men jeg vil hellere se på kvalitet i stedet for størrelse, og nogle steder formår man at lave en god lokal lille skole og nogle steder en god stor skole,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kan gavne inklusionen

I Herlev fusionerede skolerne til Herlev Byskoles to afdelinger og Kildegårdskolen Øst og Vest i 2011 i kølvandet på Finanskrisen. En af dem, der var med og stadig er det, er Jens Lunden, formand for Herlev Lærerforening. Også han ser positive takter ved forslaget, selvom han understreger, at datidens sammenlægninger skyldtes økonomiske udfordringer og et forsøg på at spare penge uden at gå på kompromis med de faglige rammer såsom fælles faglokaler.

»Hvis man skal til at etablere de samme muligheder på hver skole, så koster det, men jeg tror da, det er en god idé med mindre miljøer og ledelse på de enkelte skole. Det tror jeg er positivt i forhold til den almene trivsel og sammenholdet i klasserne. På den måde vil det måske også være lettere at inkludere flere,« vurderer han, der tager forbehold for, at han endnu ikke har drøftet det i foreningen.

Louise Nuppenau, der er FTR for BUPL i Herlev Kommune, har læst udspillet. I en skriftlig kommentar til Herlev Bladet er hun som udgangspunkt også positiv.

’Lad os få nogle drøftelser omkring kvalitet på skolerne. Intentionen om at skabe mere nærhed for børn og unge er vi enige i vil være en god idé. Jeg håber, at dette forslag også indeholder tanken om at reetablere SFO 1 og 2 med selvstændig pædagogfaglig ledelse, som det var før i tiden, for kvalitet i fritidstilbuddene har været efterspurgt i flere år,’ skriver hun. 

Jeg tror, at de ambitioner man havde, da man lagde skolerne sammen, ikke helt er blevet opfyldt

Hun påpeger, at gode rummelige pædagogiske fritidstilbud også gavner inklusionen og muligheden for at rekruttere nye medarbejdere.

Også Regitze Spenner Ishøy fra Skole og Forældre tror på, at det kan gavne inklusionen.

»Det er nemmere for et barn, der ligger på grænsen til at have behov for specialskole at være i et mindre miljø. Små miljøer, færre lærere og elever i klassen, mere overskuelighed på det sociale og i praksis er jo netop det, man ser på specialskolerne. Det kan også gøre, at man bedre kan rumme og tilrettelægge, at nogen har brug for andre tiltag,« vurderer hun.

Tilbage til Jens Lunden, der får det samme spørgsmål som landsformanden. Hvad synes du selv er bedst - små eller store skoler?

»Jeg tror, at de ambitioner man havde, da man lagde skolerne sammen, ikke helt er blevet opfyldt. De handlede om at skabe udskolingsmiljøer, der var mere 'unge-agtige', hvorfor man lagde udskolingsklasser sammen på Herlev Byskole og Kildegårdskolen, og jeg tror ikke, det gavner med for store miljøer. En del af det her projekt var også, at når man lagde skoler sammen, kunne man så skabe et nogenlunde fællesskab på de her skoler, og det er ikke helt lykkedes,« mener lærerforeningsformanden.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Svært at svare på

Det er svært at finde tidssvarende undersøgelser i forhold til, hvad der virker bedst - store eller små skoler. I en artikel fra Magasinet Skolebørn fra 2017 slår to eksperter fast, der netop har undersøgt spørgsmålet, at man ikke kan sige med sikkerhed, at det ene er bedre end det andet. På den ene side klarer de små skoler sig bedst i faglig trivsel, ro og orden, mens de store (over 800 elever) klarer sig bedst i social trivsel. Til gengæld har de små et større potentiale for forældreinddragelse.

Bente Bjørnholt, seniorforsker fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, red.) med fokus på blandt andet grundskolen, deler konklusionen.

Kan man sige noget om, hvad det er bedst – store eller mindre skoler?

 »Både og. Det afhænger af flere ting. For eksempel hvor store skolerne bliver. Det positive ved store skoler kan være, at der er nogle stordriftsfordele ved at samle de faglige kræfter, hvor lærerne kan inspirere og udvikle hinanden. Ulempen kan være, at skoleledelsen kan virke meget lidt tilstede, og så kan der være nogle udfordringer i at få sikret overgangene fra den ene til den anden matrikel/afdeling. Fordelene ved de mindre skoler er, at de kan give mere nærhed og tættere relationer for børnene, og når alle er på den samme matrikel, er der ofte mere dialog og identitetsdannelse ved at kunne sige: ’Jeg går på den her skole’,« vurderer hun.

Ny skolestruktur påvirker

I en ældre undersøgelse fra 2010 fra det daværende KREVI (nu VIVE) konkluderer man, at der kunne være flere fordele ved store skoler. Blandt andet tydede noget på, at større skoler kunne øge fagligheden, men at det kun ville have en meget begrænset betydning for elevernes faglige præstationer. Derudover viste undersøgelsen også, at der økonomisk ville være stordriftsfordele ved at lukke eller sammenlægge skoler med færre end 200 elever.

»Vi kunne ikke finde nogen forskning, der sagde, at det fagligt gjorde nogen forskel, men økonomisk begynder det at blive en dårlig idé, hvis der er under 200 elever,« fortæller senioranalytiker Marianne Schøler Kollin, der stod bag undersøgelsen.

I en anden undersøgelse udgivet i Economics of Education Review i 2018 omhandlende skolelukninger og fusioner i 2010-2011 fandt man ud af, at der på kort sigt kunne være negative faglige konsekvenser for elever, der havde været en del af en skolelukning herunder elever, der tidligere havde gået på en mindre skole.

Af undersøgelsen fremgår, at der i årene, hvor skolerne fusionerede, også i Herlev, var der 312 folkeskoler ud af cirka 1.500 på landsplan, som enten lukkede, blev udvidet eller blev slået sammen med andre, hvilket påvirkede cirka 15 procent af eleverne i en eller anden grad.

Det samme gør sig gældende for skoleledere. I en artikel på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Skolelederforeningen har gennemført blandt foreningens formænd i september 2023, ses, at 94 procent af Skolelederforeningens medlemmer har oplevet, at skolestrukturen er blevet ændret i deres kommune, og at det har skabt uro. Dertil kommer, at der for 3/4 af medlemmernes kommuner inden for det seneste år (i undersøgelsen) har været drøftet at ændre på skolestrukturen. I 1/3 af de nævnte kommuner har det resulteret i færre skoler og for halvdelens vedkommende færre ledere. Der bør tages forbehold for, at der i undersøgelsen for de fleste spørgsmål kun har under 100 respondenter.