Fra 1954 til 2013 var posthuset på Herlev Ringvej en bikube af røde uniformer, der stemplede ud og ind, frankerede, pakkede og sorterede alverdens post. Fra samme år til 1971 var lokalerne oven i købet også hjem for vigtige jakkesæt, tågede cigar- og cigaretrøg og en masse store beslutninger, da Herlev Kommune i de år også havde rådhus dér. Den berygtede Blekingegadebande har sågar sat sine fødder i lokalerne, da medlemmer af banden i december 1985 røvede knap halvanden million kroner i kontanter.
LÆS OGSÅ: Den nye plan for posthusgrunden er i høring
90 nye boliger
Men det er alt sammen historie nu. Store maskiner har fjernet bygningen og dens historier fra adressen på Herlev Ringvej til fordel for et nyt boligbyggeri, der meget passende kommer til at hedde ‘Frimærket’.
I øjeblikket er man i gang med at indhente en byggetilladelse, og planen er, at byggeriet kan starte allerede i år og formentlig afsluttes over to måneder fra midt april til slut maj i 2020. Det oplyser bygherren ELF Development, der også står bag et andet boligbyggeri i Herlev kaldet ‘Den grønne fatning’.
Frimærket kommer til at rumme 90 boliger fordelt på fire til otte etager. En café/købmand, parkeringspladser, grønne områder og et legeområde.
Læs mere i Herlev Bladet
Henrik Lüthcke
Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks