Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Fintælling flytter stemmer fra Dansk Folkeparti til Radikale Venstre

Fintællingen giver Radikale Venstre lige over 100 stemmer mere, end det blev meldt ud på valgaftenen, mens Dansk Folkeparti har fået 99 stemmer færre end først antaget.

Det flytter ingen mandater, men det ændrer på fremgang og tilbagegang hos to partier, at fintællingen af Herlevborgernes stemmer er i hus.

Dansk Folkeparti kunne i første omgang konstatere en tilbagegang på 0,4 procent i Herlev, men efter fintællingen viser det sig, at tilbagegangen er på 99 stemmer flere end først antaget, så partiets tilbagegang ender på 1,13 procent.

Læs også: Dansk Folkeparti mister en plads

Hos de Radikale kan de glæde sig over, at der faktisk var 101 flere stemmer i deres bunke end efter første optælling, så deres tilbagegang ender på 0,15 procent, men det er stadig ikke nok til, at partiet får en plads i kommunalbestyrelsen.

Læs også: Radikale Venstre, Alternativet og Liberal Alliance kom ikke ind

Socialdemokraterne mistede 14 stemmer ved fintællingen, Liberal Alliance mistede en enkelt, Venstre vandt en, mens der blev fundet yderligere tre stemmer på Enhedslisten.

Ifølge Stabschef Ulla Filtenborg fra valgsekretariatet på Herlev Kommune er det helt normalt, at fintællingen flytter stemmer.

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!