Flere søger julehjælp: Stigning af ukrainske modtagere

Røde Kors Herlev kan for femte år i træk fortælle om en stigning i uddeling af julehjælp, fra 155 familier i fjor til 170 i år.

Det er en stigning på mere end 100 i forhold til 2020.

»Mange folk er pressede. Der har været stigende elpriser, fødevarepriser og også dyrere husleje mange steder, og førtidspensioner og dagpenge stiger ikke på samme måde som lønnen,« siger formand for Røde Kors Herlev, Camilla Buur, der også nævner, at det er blevet mere acceptabelt at søge om julehjælp i forhold til tidligere, og hos Røde Kors gør meget ud af, at det skal være hyggeligt at hente sin julehjælp i løbet af en lang åbningstid.

»Det skal være et trygt sted at komme efter julehjælp uden at stå ude på gaden og føle sig udstillet,« lægger hun vægt på.

Jeg vil tro, at det er tæt på halvdelen af modtagerne, som er fra Ukraine

Skeler ikke til religiøsitet

Også i Herlev Sogn har der været en stigning af ansøgere til julehjælp, så mange at de for første gang i årevis har måtte afslå nogle ansøgere. Her vurderer formand for menighedsplejen Britta Kaltoft også, at de stigende priser i samfundet kombineret med sociale ydelser, som står stille, har en betydning.

24 familier blev tildelt julehjælp akkurat som i 2024, men i år måtte 15 afvises. Det sker ud fra hvem, menighedsplejen mener, som har den dårligste økonomi ud fra tilsendte oplysninger. I Herlev Menighedsplejes julehjælp får modtagerne i omegnen af 500 kroner, det kan være lidt mere og lidt mindre, og det er både større familier og enlige forsørgere med børn, der er modtagere.

»Vi kan se en stigning af ukrainske ansøgere. Det er rygtes i deres netværk. Jeg vil tro, at det er tæt på halvdelen af modtagerne, som er fra Ukraine,« fortæller Britta Kaltoft.

Ukrainere har typisk en kristen baggrund, men de fleste er formentlig ikke medlemmer af folkekirken.

»Vi uddeler til mennesker, der bor i Herlev Sogn, og vi skeler ikke til, om de er medlemmer af folkekirken eller ej,« fastslår hun og nævner, at der heller ikke spørges til religiøs tilknytning.

Flere med mellemøstlig baggrund

I Lindehøj Sogn skeler de heller ikke til, at ansøgere er medlemmer af folkekirken eller ej, og heller ikke om de identificerer sig som kristne eller ej for den sags skyld.

Modsat Røde Kors og Herlev Sogn har der ikke været en stigning her, men en lille tilbagegang på fem procent til 41 modtagere. I Lindehøj Sogn har der modsat i Herlev Sogn ikke været nogen særlig repræsentation af ukrainere, og det forklarer kirke- og kulturmedarbejder Kirsten Astafanos med, at ukrianerne i Herlev typisk bor i lejlighederne i centralt, som ligger i Herlev Sogn.

Hun har til gengæld observeret flere modtagere med mellemøstlig baggrund.

»Og vi blander os ikke i , om hvordan folk fejrer jul, det gør vi heller ikke, når vi uddeler til folk med dansk baggrund. Man kan holde jul på mange måder,« siger hun og nævner, pengene til julehjælp ikke er folkekirkens penge, men stammer fra frivillige bidrag. I Lindehøj Sogn lægger de også vægt på en hyggelig sammenkomst, når borgere henter julehjælp.

»Det er ikke forkyndende, men der synges salmer, vi er jo i en kirke,« fortæller hun.

Kirsten Astafanos forklarer i øvrigt at årets lille nedgang i sognet blandt andet skyldes, at to mangeårige modtagere af julehjælp har fundet kærligheden og nu lever i parforhold og derfor har givet udtryk for, at de ikke har brug for julehjælp længere.

Herlev Bladet har også været i kontakt med Præstebro Sogn, men de opgør først årets uddeling af julehjælp i næste uge.

LÆS OGSÅ: Mental førstehjælp på hospitalet