Flest tilfælde af vold på Herlev Hospital

Akutmodtagelsen på Herlev Gentofte Hospital er det sted blandt Region Hovedstadens akutmodtagelser med flest anmeldelser af vold. Det oplyser regionen i en sagsfremstilling til Forretningsudvalget, der har møde 1. april.

I 2024 har man haft 65 anmeldelser og interne registreringer af fysisk og psykisk vold i Herlev. Næstflest har Nordsjællands Hospital haft med 45 og så Bispebjerg Frederiksberg med 29. På Rigshospitalet har der 'kun' været otte. Tallene kommer fra regionens arbejdsskadesystem. I systemet fremgår både data på anmeldte skader og interne registreringer. Med sidstnævnte menes, at man registrerer tilfælde, som ikke kræver fravær, behandlingsbehov, risiko for mén eller erhvervs­evnetab.

Målt alene på registrereringer af fysisk vold for hele regionen er der tale om en stigning på 69 procent fra 2022 til 2024 og på hele 92 procent for psykisk vold. Dog, bliver det nævnt, kan stigningen også skyldes, at man er blevet bedre til at registrere.

Der er ifølge sagen generelt tale om en stigning på alle akutmodtagelser fra 2022 til 2024, hvilket også afspejler den generelle samfundsmæssige stigning af voldstilfælde i Danmark.

LÆS MERE: Påbud efter vold på Herlev Hospital

Flere ting i gang

Ifølge sagen opstår episoderne, fordi ansatte møder patienter, der i større udstrækning reagerer med fysisk eller psykisk vold/trusler. Tilfældene kan optræde forskel­ligt afhæn­gigt af, om den sundhedsfaglige relation er til ’patienten med et mis­brug’, ’den demente patient’, ’den psykiatriske patient’, ’bandemedlemmet’ eller ’den (vrede) pårørende’, står der. Det spiller også ind på omfanget af sagerne, hvilke optageområder, hospitalerne ligger i, og af tallene fremgår, at det altså særligt er på Herlev Gentofte Hospital og Nordsjællands, at der er problemer med vold og trusler.

Spørgsmålet er så, hvad der bliver gjort ved det?

LÆS OGSÅ: Uvis fremtid for Stavnsklit

Udover regelmæssige konflikthåndteringskurser for medarbejdere bliver der også arbejdet med kommunikation til patienter og borgere herunder for­ventningsafstemning for eksempel i forhold til aftaler og ventetider, fremgår det.

Så bliver også arbejdet med flugtveje, safe-rooms, skalsikring, visuel kon­takt med kol­le­ger samt alarme­ring­ssys­temer.

Dernæst er der opsat videoovervågning på flere matrikler på særligt udsatte område fx indgangspartier og omklædningsrum, og så samarbejder man med henholdsvis politi, kom­muner og behandlingssteder. Der bliver flere steder også arbejdet med lokale sikkerhedsportører eller lignende, som kan tilkaldes i optrappede situationer, oplyses det, og som noget nyt, vil det fra 2. april blive muligt at sløre medarbejderes navne over for truende eller voldelige patienter.