Herlev Bladet

Flyvende fra start: Eagles vandt premieren mod mestrene fra Fyn

Herlev vendte et 0-2-nederlag til en 4-3 sejr hjemme mod Odense Bulldogs i sæsonens første kamp.

I sidste sæson viste Herlev Eagles, at de både kan vinde over og tabe til alle andre hold i Metal Ligaen, lige undtagen naboerne fra Rødovre, som det blev til lutter sejre over.En ny sæson er altid en ny begyndelse, og så er der jo også skiftet en del ud på holdet, og isen er visket ren.

Det var derfor med en ekstra spænding, at Herlev Eagles onsdag aften tog imod de danske mestre fra Odense Bulldogs.Udover de blev danske mestre i foråret, har det fynske hold leveret flotte præstation i den europæiske Champions Hockey League i august og september. Med denne kampform kunne man frygte, at Odense Bulldogs ville være suveræne i sæsonpremieren.

At tale om 'godt begyndt er halvt fuldendt' vil være at tage munden for fuld

Herlev vendte billedet

Og efter første periode førte det fynske hold da også 2-0, og nogle kunne derfor nemt tro, at favoritterne ville skøjte en stensikker sejr hjem.

Men sådan gik det ikke. I anden periode scorede Herlev hele fire mål, to af Gustav Green og et af henholdsvis Isak Ask og Victor Cubars. Odense Bulldogs scorede også, og dermed var den samlede stilling 4-3 til Herlev. Det blev også kampens resultat.

Herlev Eagles-Odense Bulldogs 4-3. Foto: Kjeld Wiinblad
Det var en til tider rodet og også spændende kamp i Herlev Skøjtehal. Foto: Kjeld Wiinblad

Aalborg og Frederikshavn venter

En flot præstation i premieren hvor Herlev endda manglede David Karlström og ikke mindst anfører Matthias Asperup, der var bartender i fanzonen inden kampen.

At tale om 'godt begyndt er halvt fuldendt' vil være at tage munden for fuld, der venter trods alt hele 47 kampe i grundspillet, inden slutspillet går i gang til marts.

Men en sejr over mestrene i sæsonens første kamp er under alle omstændigheder et godt afsæt til søndagens udekamp klokken 13 mod Aalborg, onsdag i næste uge, 17. september, klokken 19 venter Frederikshavn i Herlev.

LÆS OGSÅ: Michael og Danmark vandt sølv ved VM i bridge

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!