Første skoledag for Herlevs nye skoler - nu venter det lange seje træk

»Jeg synes, det er ret fedt. At noget, der før var gammelt, nu er nyt. Og jeg tror også på, at det kan skabe noget fantastisk for jer. For jeres trivsel, jeres læring, jeres leg og jeres fællesskab.

»Skolen er alle jeres, så det er jer, der i dag har første skoledag på det, vi kalder ændringen. Og det er jer, der skal skabe alle de succeser, glæder, smil og læring sammen,« lød det blandt andet fra borgmesteren, inden han fik hjælp fra et par elever til at klippe den røde snor over, der symbolsk skulle markere indvielsen af den nye skole.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere skal vælge folkeskolen

Efterfølgende spurgte Herlev Bladet borgmesteren om, hvor meget han har set frem til dagen?

»Enormt meget. Det er jo det, der også er med politik. Man har jo initiativretten, og man har jo magten til at kunne bestemme ting. Men man skal også have en god del af tålmodigheden. Også fordi ting bliver ikke til noget lige med det samme. Så jeg har glædet mig meget, og jeg synes jo, det er hele kommunalbestyrelsens idé og tanke og beslutning. Og vi har alle sammen været med. Også skolerne og forvaltningen har været med til at forberede det. Så det der med, at det sådan lidt kulminerer i dag, det er fedt,« sagde han, der ikke vil lægge skjul på, at det her blot er første skridt i en lang proces.

Vi skal have vendt en del års negativ udvikling i forhold til, at der er flere, der har valgt folkeskolen fra til fordel for blandt andet privatskoler og andre skoler

»Den her gryde skal holdes i kog, og det bliver et langt sejt træk. Derfor skal vi også passe på nu. Vi har lavet meget store ting på skoleområdet nu med tolærerordning, med skolesocialrådgivere og med en ny skolestruktur, så nu skal det også have lov til at arbejde, og vi skal selvfølgelig følge det og skubbe på, så det bevæger sig i den rigtige retning,« lød det fra borgmesteren, som oplyste, at der er lavet en række succeskriterier, som man nu vil følge tæt og måle på med det formål at gøre folkeskolen mere attraktiv.

»Vi skal have vendt en del års negativ udvikling i forhold til, at der er flere, der har valgt folkeskolen fra til fordel for blandt andet privatskoler og andre skoler. Nu skal flere vælge deres folkeskole til som det naturlige førstevalg, og så skal vi gøre det sådan, at flere kommer videre i en ungdomsuddannelse,« sagde Marco Damgaard (S) og tilføjede, at trivselsmålinger også er noget, man vil følge tæt.

»Det er vigtigt, at flere også trives i skolen og ikke bliver skubbet over i et specialskoletilbud, hvis ikke det er det, de reelt har behov for. For jeg tror på, at der er endnu flere børn, som faktisk kunne trives og få det bedste ud af livet ved at gå i en folkeskole,« sagde han, men tilføjede, at de børn, der har brug for specialskoletilbud selvfølgelig skal have sådan et.

Artiklen fortsætter under billedet.

En (næsten) ny identitet

Også skoleleder Thomas Højholdt Sandau, der nu skal stå i spidsen for en mindre skole på én matrikel, har set frem til skolestart.

»Jeg synes, det er specielt på den fede måde, og jeg er utrolig spændt på, hvad vi kan få ud af det, fordi det her med at starte én skole op på én matrikel, og også hvor jeg som skoleleder ikke skal køre mellem to matrikler, det gør, at jeg tror på, at der kan blive skabt et meget tættere nærvær på skolen,« sagde han, der ikke mener, at den nye skole betyder, at man så skal starte helt forfra.

»Vi har jo allerede brugt meget tid og energi på netop at forberede skolestart, og en af de ting, som eleverne har været med til at beslutte, har været både klassenavnene, skolens logo og dét at sætte navn på skolen, og nu skal vi så i gang med arbejdet som én skole,« forklarede skolelederen, der gerne vil fortælle, hvad det betyder.

LÆS OGSÅ: Borgerrådgiver efter det første år: Håber på flere henvendelser

»Noget af det første er at få opdateret skolens værdigrundlag og skolens pædagogiske visioner. Det vil sige forholde os til, hvem vi gerne vil være, hvordan vi gerne vil kendetegnes, og hvordan vi gerne vil praktisere vores pædagogiske visioner i virkeligheden. Der kommer til at være en stor proces med personalet, men også med elevrådet,« sagde han og tilføjede, at man allerede har besluttet at dyrke det store elevfællesskab noget mere blandt andet via fællessamlinger og ved at etablere venskabsklasser.

Det vil sige, hvor klasser med ældre elever får ansvaret for at hjælpe nogle klasser med yngre elever. Derudover, nævnte han, vil der også være ting, som det ikke giver mening at ændre.

»Vi har utrolig mange gode mellemformer på skolen, der er med til at sørge for, at mange børn bliver i folkeskolen i stedet for at blive segregeret til et socialt tilbud. Vi har mange gode traditioner på hele skolen, og særligt ved udskolingen, når vi gør klar til eksamener, så ved vi, hvordan vi forbereder eleverne,  så de klarer sig godt, og alle de ting regner jeg med, at vi skal fortsætte med, for det har vi rigtige gode erfaringer med,« lød det.

Plads nok

Hvad kommer den nye skolestruktur til at betyde for jeres fysiske rammer?

»Vi har en ongoing dialog med forvaltningen om pladsen, og det ser rigtig fint ud de næste mange år, så der er rigeligt med plads. Hvis man kun kigger på Engskolen i forhold til sidste skoleår, så er vi gået en klasse ned, fordi der går fire udskolingsklasser ud, men der kommer kun to syvende klasser op. Derfor er vi to klasser nede, men så kommer der tre børnehaveklasser i stedet for to,« fortalte Thomas Højholdt Sandau, der oplyser, at det ifølge befolkningsprognosen er tendensen de næste tre år, fordi 9. går ud med fire klasser og 8. går ud, og så kommer der stadig tre klasser ind.

»Så først om tre år begynder klasseantallet at stige lidt igen,« sagde skolelederen, som også kunne fortælle, at skolen har fået nye toiletter, som gerne skulle være færdige i nærmeste fremtid, og nye vinduer samt fået udsmykket den lille aula med vægmalerier og etableret et makerspace.

Før den nye skolestruktur gik der i omegnen af 950-1.000 elever på Herlev Byskoles to matrikler.