Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Forældre indsender eget høringssvar om Kildegårdskolen

En gruppe forældre, der er imod omorganisering af Kildegårdskolen, mener, at høringsprocessen er udemokratisk, fordi skolebestyrelsen skal 'høre' forældrene i sit eget forslag, Derfor har de nu har sendt deres eget høringssvar.

Det er udemokratisk, at en skolebestyrelse skal høres om et forslag, som den selv har stillet. Det mener 69 forældre til børn på Kildegårdskolen fra Facebookgruppen: ‘Nej til flytning og sammenlægning af Kildegårdskolen vest og øst’.

Derfor har de nu indsendt deres eget høringssvar til skolebestyrelsens forslag, der går på at omorganisere skolen, så udskolingen får adresse på Kildegårdskolen Øst, mens mellemtrin og indskoling skal samles på Vest.

En udemokratisk proces

’Som forældre til børn på skolen mener vi, at det er en udemokratisk proces, at det kun er forslagsstiller, der kan høres om sit eget forslag. Godt nok er det vedtaget, at bestyrelsen skal sørge for at inddrage forældre, elever og lærere, men den reelle inddragelse består af et meget kort spørgeskema, der kort kan oversættes til ”Ja”, ”Nej”, eller ”Neutral”. Det er vi mange forældre, der mener, at det er en meget unuanceret metode, og den giver på ingen måde forklaring på, hvorfor folk mener det ene eller andet,’ skriver forældrene indledningsvist.

LÆS OGSÅ: Forældre raser over udmelding fra skolebestyrelsen

Skolebestyrelsens forslag blev sendt i høring af Børne- og Uddannelsesudvalget i Herlev Kommune på et møde 25. august i år frem til og med 2. november.

Derefter skal høringsvarene og forslaget behandles af samme udvalg igen og ultimativt af kommunalbestyrelsen i december.

 

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!