Forfatter i debutroman til voksne: Tager folkekirken under ‘kærlig’ behandling

»Hvad ved en 63 år gammel hvid mand om en ung kvindes seksualitet?«

Lars Oluf Larsen stiller selv spørgsmålet og svarer også på det.

»Jeg har jo også været ung engang, og så er det jo også fiktion,« siger han, der netop er sprunget ud som nybagt romanforfatter til voksne med bogen ‘Hvor skaderne vender’, der ifølge ham er en ‘erotisk eksistensroman’ om den frisindede sognepræst, Julie Charlotte Christensen, på den lille ø Sundø. Hun skiller sig ud ved blandt andet, siger rygterne, at have helbredt en ældre kvinde for leukæmi alene ved hjælp af bøn og håndspålæggelse. Rygterne siger også, at hun skulle være involveret i en sag om vold og seksuelle krænkelser.

Romanen tager livtag med så potentielt sprængfarlige emner som erotik og tro. Noget man heller ikke er i tvivl om, hvis man kaster et blik på bogens forside. Det forestiller en nøgen kvinde set bagfra.

»Jeg havde også lavet en forside med ø-landskaber og et fyrtårn, men så tænkte jeg, at den er der rigtig mange, der går forbi. Så et blikfang er altid godt, og det er også et meget uskyldigt billede, synes jeg. Faktisk synes jeg, det æstetisk er et meget pænt billede,« slår forfatteren fast og tilføjer, at noget af det første, han gik i gang med var forsiden for at kunne se historien for sig. Hvad angår titlen, vender vi tilbage med en forklaring.

Artiklen fortsætter under billedet.

Multikunstner

Lars Oluf Larsen har et bredt CV, men alt, hvad han har lavet, har altid kredset om kulturen. Egentlig er han uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i København (i dag Den Danske Scenekunstskole, red.), hvor han blandt andet har haft Ghita Nørby som underviser. Men udover at have været tilknyttet Gladsaxe Teater og Østre Gasværk blandt andet i musicals samt medvirket i diverse film og tv-serier har han også arbejdet som komponist og maler. Og så har han faktisk tidligere skrevet tre ungdomsromaner. Hans beskæftigelse med kunst og kultur bærer hjemmet i det nordlige Herlev også præg af.

I spisestuen er en række instrumenter deriblandt et flygel, en violin og en cello. I dagligstuen ved siden af hænger et maleri, som er en kopi af Vincent van Gogh’s ‘Kirken i Auvers sur-Oise’ malet af Lars Oluf Larsen selv. Hvis han selv skal sige det, er der ofte ikke langt fra tanke til handling, når han får en idé.

jeg er irriteret over, at præsterne og andre personale i kirkerne er så dårlige til at formidle. For mig er det jo også teater

»Jeg arbejder rimelig hurtigt, hvilket kan være irriterende for andre, men også irriterende for mig, når jeg interagerer med mennesker, som ikke gør det. Kom nu i gang. Hvorfor skal der gå tre dage, inden jeg får svar på den her fede idé, jeg har fået,« griner han, der startede på sin roman tre år tilbage, holdt en pause og skrev den færdig for cirka et år siden.

Siden har den været frem og tilbage fra forlaget Wadskjær, som er medudgiver, og som til en positiv afveksling, forklarer han, har tvunget ham til at skrive den igennem flere gange. Noget han ellers ikke er vant til.

Artiklen fortsætter under billedet.

Opsang til præsterne

Hvordan kom du i gang med at skrive en voksenroman?

»Jeg tror, som jeg husker tilbage, at lige siden jeg var dreng, har jeg ville skrive bøger. Og det er nok den der glæde ved at fortælle og glæden ved sproget. Jeg retter jo simpelthen folk konstant, hvis de ikke taler ordentligt,« griner han igen.

Det inkluderer også præster, lader han forstå. To af hans søskende er præster, så han følger folkekirken tæt.

LÆS OGSÅ: Politikere ønsker mere spotlight på borgerforslag

»Lige nu er jeg dér, hvor jeg er irriteret over, at præsterne og andre personale i kirkerne er så dårlige til at formidle. For mig er det jo også teater. Det er jo en teaterforestilling, du skal lave hver eneste søndag morgen. Du skal formidle noget tekst for et publikum og have deres opmærksomhed, og du skal få det hele til at spille med musik, der passer, og en stemning og en glæde og alle de der ting, så man åbner sine ører og lytter,« forklarer han, der mener, at hvis folkekirken skal overleve, så skal der mere fart på formidlingen.

»Sådan nogle ting kan man godt diskutere og snakke med folk om, men den bedste måde er jo virkelig at skrive det ind i en historie, som rigtig mange læser. Så det er jo også min mening om de ting, jeg gerne vil diskutere, og jeg har behov for at skrive dem ind i en historie,« forklarer han om formålet med sin roman.

Artiklen fortsætter under billedet.

Om at tro eller vide

»Der har jo været mange eksempler på præster, som er trådt lidt ved siden af i folkekirken, og det synes jeg er interessant. Og så har jeg jo altid haft det sådan lidt med religion, at det er noget, mennesker har skabt. Det er ikke noget, man kan lægge Gud til last,« vurderer han og fortæller om den mandlige hovedkarakter i romanen, at han som udgangspunkt er ateist.

»Præsten siger også til ham, at ateisterne, det er jo i virkeligheden de største fundamentalister, for de tror ikke, de ved, at Gud ikke eksisterer,« bemærker Lars Oluf Larsen.

så har jeg jo altid haft det sådan lidt med religion, at det er noget, mennesker har skabt. Det er ikke noget, man kan lægge Gud til last

Hvor står du selv?

»Jamen jeg har gået meget i kirke, fordi det er en del af min opvækst, og jeg har sunget rigtig meget i kirkekor. Så jeg har altid interesseret mig for det, men det er mere formidlingsdelen af det,« lyder det fra herlevborgeren, der har skrevet romanen med udgangspunkt i, hvad han gerne selv vil læse – og der er rigeligt at tage fat på.

Fortsættes – måske

Derfor vil han heller ikke afvise, at der kommer en opfølger.

»Jeg synes, den er fint afrundet, men hvis der gør, vil jeg tage fat på manden, fordi han er skolelærer, og så vil jeg tage fat på hele problemet med folkeskolen,« siger han med tanke på, at der skulle være nok at tage fat på.

Til sidst en forklaring på romanens titel:

»Det er selvfølgelig et ordspil, men handler også om, at alle har nogle former for skader. Både mentale og fysiske. Det er det, der henvises til, når man kommer så langt ud dér, hvor kragerne vender, så kan man også få hul på de der skader, og få dem frem i lyset og bearbejde dem,« lyder forklaringen altså.

‘Hvor skaderne vender’ udkommer 14. februar – på valentinsdag. Selvfølgelig.