Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Dobbeltdrab: Fem svenskere står til udvisning for bestandig

Anklageskriftet for de formodede gerningsmænd til dobbeltdrabet sidste sommer oplyser, at de foruden anklagen om drab også er tiltalt for ildspåsættelse og en række andre overtrædelser.

Der lægges op til udvisning for bestandig af de fem unge svenskere, der blandt andet er tiltalt for manddrab, forsøg på manddrab og ildspåsættelse i sagen om dobbeltdrabet i Sennepshaven.

Et drab, der blev begået i Herlev 25. juni sidste sommer, hvor to blev skuddræbt og en tredje slap væk med skrækken.

Det fremgår af en aktindsigt i sagens anklageskrift, som anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har givet Herlev Bladet.

Bandekonflikt

Derudover er de fem, som er 17, 18, 19, 22 og 25 år, også tiltalt for at have stjålet den personbil, de kørte i og senere parkerede i Nærum og satte ild til samt at overtrådt våbenloven ved at besidde og bruge en automatriffel og en pistol.

Som det tidligere har været fremme, er dobbeltdrabet, hvor svensk og dansk politi har samarbejdet om efterforskningen, en del af en større bandekonflikt mellem to rivaliserende svenske bander.

LÆS OGSÅ: Mor og søn kom helt tæt på skuddrama

De fem nægter sig skyldige.

Sagen er berammet til at begynde ved Retten i Glostrup 10. august 2020 med sidste retsdag den 31. august 2020. Der er berammet otte retsdage og sagen kommer til at køre som en nævningesag.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!