Forrygende, forførende, fejende flot
Herlev Revy og Teater afholdt i den forgangne weekend sin årlige nytårskoncert – denne gang fordelt over tre forestillinger. Alle som ikke overværede dette festfyrværkeri bør være dybt skuffede og ærgre sig.
Der var ganske enkelt tale om en formidabel forestilling med en opvisning af engagement, gå-på-mod, overskud og ikke mindst talent – elle snarere talenter! Alle sprudlede af entusiasme og udstrålede glæde på en baggrund af forberedelse og et solidt fundament af – igen – talent.
Det hele spillede – ikke mindst det oplagte orkester
Det hele spillede – ikke mindst det oplagte orkester – styret suverænt af dirigent, korleder og kapelmester mm. Jonas Hinze…..som kun blev afbrudt af den veloplagte og charmerende konferencier Rasmus Albeck.
Der var mange rigtig gode vokale præstationer – nogle super gode – andre fremragende.
Min kone og datter skiftedes til at blive emotionelt berørt af hvad de så og hørte. Ikke mindst af de på alle måder forrygende kor-arrangementer. Vi er ovre i gåse-hudskatagorien.
Teknikken bemærkede man slet ikke – og dette betyder altså stor ros. Lys og lyd sad lige i skabet. Tak til alle medvirkende – både for og bag scenen – for en oplevelse af de større.
Læserbrev fra:
Niels Jørgen Andersen,
Hedelyngen 69