Forslag: 'Herlev Kommune bør ansætte en kræftkoordinator'

Herlev Kommune skal oprette en stilling som kræftkoordinator, som skal hjælpe kræftpatienter med at finde vej i det kommunale system, især når behandlingen er overstået. 

Det mener Venstre, som ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelsen i denne valgperiode. 

»Vi ved, at mange kræftpatienter føler sig tabt, når behandlingen stopper. Derfor ønsker vi at give dem én fast kontaktperson, som kan hjælpe med at finde de rette tilbud og yde konkret støtte – uanset om det handler om job, psykologhjælp, genoptræning eller økonomisk vejledning,« siger Venstres spidskandidat til kommunalvalget, Benjamin Haxha.

Kræft skiller sig ud ved både at være ekstremt udbredt og have nogle helt særlige og komplekse senfølger,

Erfaringer i Gladsaxe

Venstre bakkes op af Kræftens Bekæmpelse i Herlev. Organisationen har ellers selv et rådgivningscenter tæt ved Herlev Hospital. 

»Men der vil være tale om to forskellige ting. En kommunal kræftrådgiver vil skulle sidde i Herlev Kommune og samle tråde, når det for eksempel gælder job og bolig og hjælpe med at holde styr på andre faser i ens liv, så man ikke skal tænke på så meget andet end sin sygdom,« siger Kamilla Rydahl, formand for Kræftens Bekæmpelse i Herlev. 

Organisationens egen rådgivning handler i høj grad om det helbredsmæssige og er ikke rettet specifikt til borgere i Herlev, men generelt til kræftramte, som i mange tilfælde er patienter på Herlev Hospital. 

Flere andre kommuner, også tæt på Herlev, har kræftkoordinatorer, og Kamilla Rydahl nævner specifikt, at der er gode erfaringer med ordningen i Gladsaxe Kommune. 

Ifølge Kræftens Bekæmpelses tal lever 1.910 mennesker med kræft i Herlev, og af dem forventes 70 procent at få senfølger. 

Overblik i kommunen nu

Blandt øvrige partier i Herlev er der umiddelbart ikke opbakning til en specifik kræftkoordinator. 

»Kræft er selvfølgelig en alvorlig sygdom, men der er også andre alvorlige sygdomme, og vi skal drøfte, hvordan vi giver den bedste hjælp til alle. Samtidig skal vi se det i forhold til den nye ældrelov og den nye sundhedsreform,« siger Marianne Dithmer fra Enhedslisten, der også fremhæver, at Gladsaxe er en væsentlig større kommune end Herlev og dermed nemmere kan have en ansat til et specifikt sygdomsområde. 

Hun peger samtidig på, at samarbejdet med kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning og Herlev Kommune kan styrkes, særligt når det gælder senfølger. 

De konservative vil ikke forkaste idéen, men lægger samtidig vægt på, at der i forvejen blandt andet er borgerrådgiver, ældrerådgiver og andre med vejledende funktioner i Herlev Kommune. 

»Vi er ikke afvisende over for at kigge på muligheden, men vi tænker, det vil være fornuftigt først at se på, om de funktioner, vi allerede har, kan rumme eventuelt også at få et ekstra arbejdsområde, inden vi begynder at få flere forskellige særlige rådgivere ind,« lyder det fra Dorte Vilhelmsen (K), som fremhæver, at det kommunale møde med borgerne generelt skal være hjælpende og nysgerrigt. 

Alle alvorlige sygdomme

Liberal Alliances Hanne Bjørn er enig med Venstre i, at der bør være en koordinator i kommunen, men det skal ifølge hende ikke begrænse sig til en sygdom.

»Jeg mener ikke, at vi skal ansætte en person til kun at varetage kræftramte borgere. For uanset hvilken sygdom du har, så har du brug for en koordinerende kontaktperson, som forstår det kommunale system. Alt for mange oplever jo at det føles som en ekstra stressfaktor at skulle jonglere mellem de forskellige kommunale enheder og afdelinger – og agere projektleder, samtidig med at man skal forsøge at passe på sit helbred,« mener hun

Kræft skiller sig ud

På spørgsmålet om, hvorfor en kommunal koordinator ikke bør tage sig af sygdomme bredt set, svarer Benjamin Haxha:  

»Det er helt rigtigt, at mange sygdomme kan have store konsekvenser, og vi skal selvfølgelig hjælpe alle, der har brug for støtte. Men kræft skiller sig ud ved både at være ekstremt udbredt og have nogle helt særlige og komplekse senfølger, som ofte opstår efter endt behandling. Det gælder både fysisk, psykisk og socialt – og derfor er der behov for en mere målrettet og specialiseret indsats.«

Han mener ikke, at en person realistisk kan have viden og indsigt i alle sygdomsgrupper, mens en kræftkoordinator kan tilbyde konkret og kvalificeret hjælp. 

»Det kender vi fra andre kommuner, og vi ved, at det virker,« siger Benjamin Haxha. 

Personlig erfaring

SF kan på grund af sommerferieperiode ikke give officiel holdning til sagen. Partiets spidskandidat  Betina Skovby er dog umiddelbart åben over for forslaget, det bunder blandt andet i personlige oplevelser.

»Personlig er jeg ikke afvisende. Har mistet børnenes far, da de var 13 og 17 år og manglede i den grad støtte og opbakning,« fortæller hun. 

Socialdemokratiets Gitte Friberg Bomholdt er formand for Voksen- og Sundhedsudvalget i Herlev Kommune. 

Hun har noteret sig ønsket fra Kræftens Bekæmpelse, men henviser akkurat som Marianne Dithmer til, at den kommende sundhedsreform skal i gang fra 2027, og den flytter en række sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne og de kommende sundhedsråd. 

»I Herlev Kommune har vi ikke en kræftkoordinator men et tilbud om en kontaktperson, som kan guide borgeren til relevante tilbud i og uden for kommunen,« siger hun og peger på, at kommunen har en række genoptrænings- og rehabiliteringsforløb. 

Derudover er et rådgivningssamarbejde med en række andre kommuner under navnet: ’Vi samler kræfterne’. 

Herlev Bladet har også henvendt sig til Moderaterne, men de er ikke vendt tilbage. 

LÆS OGSÅ: Knivfund i Louise-sag var et vildspor