Fortsat uklarhed om antallet af beskyttelsesrum
For et år siden efterlyste Herlevs borgmester svar fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab på, hvor mange beskyttelsesrum Herlev skal have klar, hvis krisen rammer. På trods af ny lovgivning på området blæser svaret stadig i vinden.
Antallet af herlevborgere vokser og er oppe på over 32.000, men det gør antallet af beskyttelsesrum ikke. Tværtimod faktisk. Ifølge Herlev Kommunes hovedplan for beredskab og drift vedtaget sidste år var der dengang omkring 30.000 beskyttelsesrum, og tallet er faldende, da der pt. ikke stilles krav om etablering af nye efter nedrivning.
Allerede for et år siden fortalte Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), at han ad flere omgange havde rettet henvendelse til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab for at høre, hvor mange beskyttelsesrum kommunen bør klargøre i tilfælde af krig eller kriser, og nu viser det sig, at netop det spørgsmål har man stadig ikke fået svar på:
'Der er fortsat ingen klare meldinger om, hvad der egentlig tilstræbes i forhold til antallet af beskyttelsesrum. Der er heller ikke indført et direkte lovkrav, som fastlægger, hvad de enkelte kommuner skal have som målsætning', oplyser Herlev Kommune i et svar til Herlev Bladet.
Det på trods af, at daværende minister på området, Torsten Schack Pedersen (V), til Herlev Bladet udtalte, at han forventede, at kunne give kommunerne et svar før sommer. Det kom bare ikke.
Stadig ikke noget konkret
I stedet er der blevet vedtaget en ændring af loven om beskyttelsesrum, som kommunerne skal leve op til, hvis det kræves vel at mærke.
'Ændringen af loven har indført skærpede regler for tilsyn og forpligtelser til levering af statistik vedr. antal rum mv., samt tilsynsbeføjelser for den nye styrelse for samfundssikkerhed. I forhold til antallet af rum indeholder loven primært bestemmelser, som giver mulighed for at fastsætte detaljerede regler om krav, som kommunerne skal stille til bestemte bygninger, krav om opførelse af flere offentlige beskyttelsesrum og en ny mulighed for at stille krav om indbetaling af et beløb til en kommunal beskyttelsesrumspulje som alternativ til at opføre rummene selv. Kommunens indsats afhænger dog af, at disse nye bestemmelser udnyttes til at fastsætte konkrete regler, men indtil videre må vi afvente, at der udarbejdes og vedtages bekendtgørelser om dette,' oplyser kommunen.
Kommunens indsats afhænger dog af, at disse nye bestemmelser udnyttes til at fastsætte konkrete regler, men indtil videre må vi afvente
Nærmere betegnet betyder loven, at ministeriet 'kan kræve', at kommunerne skal opføre nye offentlige beskyttelsesrum, og at ministeriet 'kan' fastsætte regler for, at der skal være beskyttelsesrum i nyopførte bygninger. Der står altså intet konkret om, at rummene i dag skal kunne være funktionsdygtige uden varsel i tilfælde af et pludseligt angreb for eksempel. Tværtimod er det op til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab at vurdere, hvor lang tid kommunerne har til at klargøre rummene efter et angreb/krise.
Der står heller ikke noget konkret om, hvor mange rum Herlev Kommune forventes at have, og om der skal være nok til alle herlevborgere. Det eneste håndfaste, som kommunen 'skal' gøre er at indberette hvert fjerde år det samlede antal offentlige beskyttelsesrumspladser og sikringsrumspladser til Styrelsen for Samfundssikkerhed.
Kommer en plan for borgerinddragelse
I marts i år vedtog kommunalbestyrelsen de to beredskabsplaner, som kommunerne lovmæssigt skal have, nemlig 'Plan for beredskab og fortsat drift' og ’Sundhedsberedskabsplan’. Af førstnævnte fremgår, at Herlev Kommune har en indsatsplan for beskyttelsesrum i de tilfælde, at Herlev Kommune bliver bedt om at sikre klargøring af rum. Indsatsplanen indeholder en oversigt over antal og placering af beskyttelsesrum i Herlev Kommune.
Derudover beskriver Indsatsplanen også, hvordan Herlev Kommune vil informere borgere og virksomheder om rummenes placering.
På mødet blev det også vedtaget, at forvaltningen laver en plan for borgerinddragelse, kommunikation og information, som formentlig også vil skulle vedtages politisk.
Udover de to beredskabsplaner har politikerne i Herlev tidligere afsat penge til indkøb af midler til tre døgns kriseberedskab samt vedtaget etablering af mobile nødgeneratorer til plejecentrene.
Herlev Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, men uden svar, hvilket formentlig er på grund af regeringsforhandlingerne.

Der er lukket for kommentarer