Forvaltning ændrede i rideskole-udbud efter politisk godkendelse
På kommunalbestyrelsesmødet onsdag skal politikerne godkende, at forvaltningen ændrede i udbudsmaterialet til Herlev Kommunes Rideskole, efter at politikerne havde godkendt det, hvorefter man sendte rideskolen i udbud. Det sker vel at mærke, selvom der nu er fundet en vinder af udbuddet. Ifølge forvaltningen er det inden for skiven.
Det er bedre at bede om tilgivelse frem for tilladelse. Tanken leder i den retning, tager man forvaltningens 'supplerende sagsfremstilling' på denne uges kommunalbestyrelsesmøde i betragtning. Sagen handler om godkendelsen af en ny forpagter til Herlev Kommunes Rideskole. En forpagter, der bød på det udbud, som kommunalbestyrelsen sidste år i november godkendte og sendte afsted, men, som det fremgår af mødedagsordenen, efterfølgende blev ændret uden at inddrage politikerne igen.
Spørger man forvaltningen var der en god grund til at ændre materialet efterfølgende, men, må det forstås, umiddelbart ikke tungtvejende nok til at høre politikerne igen, før man sendte rideskolen i udbud. Til gengæld hører man politikerne nu på bagkant, selvom sagen som nævnt har været i udbud, og der er fundet en forpagter. Ifølge forvaltningen behøver man i realiteten ikke høre politikerne igen, hvorfor der blot er tale om et orienteringspunkt.
justeringen af udbuddet sker indenfor udbudslovens regler og på baggrund af en faglig vurdering for at sikre en bedre løsning
'Forvaltningen havde et politisk mandat til at gennemføre udbuddet, og justeringen af udbuddet sker indenfor udbudslovens regler og på baggrund af en faglig vurdering for at sikre en bedre løsning. Med den supplerende sagsfremstilling orienteres der om det justerede opsigelsesvarsel for at sikre, at beslutningen om at tildele forpagtningsaftalen til vinderen af udbuddet træffes på et fuldt oplyst grundlag', lyder det i et skriftligt svar til Herlev Bladet.
Alligevel ses det af dagsordenen, at forvaltningen anbefaler politikerne at træffe beslutning om punktet.
Uopsigelighed fra 10 år til 18 måneder
Mere konkret handler sagen om uopsigeligsperioden på den kontrakt, som Herlev Kommune vil lave med den nye forpagter. Dét, politikerne enstemmigt sagde ja til sidste år, og som også var et selvstændigt punkt på dagsordenen, var en 20-årig forpagtningsaftale med en uopsigelighed for begge parter på 10 år. Derefter kunne aftalen opsiges af begge parter med 18 måneders varsel. Det var også det, som politikerne helt frem til marts i år på et lukket punkt på et møde i Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget skulle tage stilling til, indtil forvaltningen på Økonomi- og Planlægningsmødet efterfølgende kunne konstatere, at der var sket en fejl, fordi man altså efter mødet i november sidste år havde ændret uopsigelighedsperioden, så forpagteren ikke havde 10 år, men nu kun et opsigelsesvarsel på 18 måneder, og hvorfor så det?
LÆS OGSÅ: Et halvt år efter varsel: Fortsat intet påbud
'Det er korrekt, at uopsigelighedsperioden blev ændret efter kommunalbestyrelsens godkendelse af udbudsbetingelserne. Forvaltningen har vurderet, at det vil stille kommunen bedre at begrænse uopsigelighedsperioden, da tilbudsgiverne til rideskolen typisk er mindre virksomheder eller privatpersoner. En 10-årig uopsigelighed vil i praksis øge risikoen for en konkurs ved sygdom eller personlige kriser, da forpagteren ikke har andre udveje. Kravet var således ikke proportionalt med de tilbudsgivere der ville byde på opgaven. På den baggrund blev uopsigelighedsperioden justeret til 18 måneder', skriver forvaltningen til Herlev Bladet og kalder det en 'bevidst risikostyring'.
Artiklen fortsætter under billedet.

Inden for skiven
Omvendt kunne en længere uopsigelighed tale for et mere stabilt og roligt forløb med færre udskiftninger. Af samme årsag har Herlev Bladet spurgt forvaltningen, hvorfor man alligevel ikke inddrog politikerne i ændringen:
'Forvaltningen har vurderet, at justeringen ligger inden for rammerne af den faglige udmøntning af udbuddet, da kommunens egen sikkerhed (uopsigelighed i 10 år) forbliver uændret', lyder svaret.
Taget i betragtning, at det nok ikke er første gang, at Herlev Kommune og forvaltningen har sendt noget i udbud, kunne man måske spørge, hvorfor forvaltningen ikke på forhånd kendte til førnævnte risiko og nedjusterede uopsigelighedsperioden. I foråret 2025 havde man markedsdialoger med seks mulige tilbudsgivere og i tiden op til den politiske godkendelse af udbuddet var der mulighed for at sondere markedet samt sparre med den eksterne rådgiver, Danish Horse Academy, som kommunen havde på sagen.
En foreløbig vurdering
'Markedsdialogen gav Indkøbsafdelingen et vigtigt indblik i de faglige ønsker til rideskolen, hestevelfærd og fællesskabet omkring rideskolen. Uopsigelighedsperiode var ikke et selvstændigt tema. I sagsfremstillingen fra november 2025 var formuleringen om gensidig uopsigelighed i 10 år baseret på en foreløbig vurdering, som efterfølgende blev præciseret i den endelige udbudsjuridiske gennemgang. Her blev det klart, at den manglende proportionalitet var en reel risiko, og forvaltningen handlede ud fra en prioriteret målsætning om at sikre en stabil og langsigtet drift af rideskolen', uddyber forvaltningen til Herlev Bladet.
At der skulle være tale om 'en foreløbig vurdering' fremgår ikke umiddelbart af sagen fra november sidste år, hvor der står følgende under overskriften: Længde på forpagtningsaftale: Forpagtningsaftalen udbydes med en varighed på 20 år fra den 1. juni 2026, heraf 10 års uopsigelighed. Herefter kan aftalen opsiges af begge parter med 18 måneders varsel.
Kommunalbestyrelsen skal onsdag denne uge både godkende den udvalgte forpagter af rideskolen og den supplerende sagsfremstilling.
FAKTA:
- I hovedstadsområdet findes der flere forskellige modeller for drift af rideskoler, men en gennemgang af en række anlæg, som Herlev Bladet har lavet, viser, at den mest udbredte model er kommunalt ejede faciliteter (den foreningsdrevne model, red.), hvor en rideklub står for den daglige aktivitet og rideskoleundervisning. I disse tilfælde reguleres forholdet typisk gennem en brugs- eller driftsaftale mellem kommunen og rideklubben, og ikke gennem en egentlig forpagtningskontrakt. Det betyder også, at aftalerne ofte ikke indeholder klassiske vilkår om længere kontraktperioder eller uopsigelighed.
- En anden, men mindre udbredt model er kommunalt ejede rideskoler som i Herlev, hvor driften er lagt ud til en ekstern operatør eller forpagter. Her indgås der typisk en tidsbegrænset forpagtningsaftale, ofte i forbindelse med et udbud.
- Endelig findes der også rideskoler, hvor anlægget er privat ejet, og hvor en rideklub enten driver rideskole-aktiviteterne eller lejer sig ind på faciliteterne. Disse anlæg er reguleret af almindelige leje- eller samarbejdsaftaler.
Kilder:

Der er lukket for kommentarer