Frivillige i uniform: “Vi vil gerne bruge fritiden på noget meningsfuldt"

26-årige Friederike og 27-årige Lasse ligger på maven med geværer sammen med tre andre og sigter efter en skydeskive 200 meter væk. 

Det ville være en helt igennem uvant situation for dem begge for bare to år siden, hvor de havde begrænset erfaring med skydevåben. Siden da er de blevet medlemmer af Hjemmeværnskompagni Hjortespring. 

Ingen af dem har været værnepligtige, men Friederike havde prøvet at skyde, da hun som 14-årig skoleelev var i erhvervspraktik i Forsvaret, og Lasse har været med på jagt og i en skydeklub. 

Det var i mindre omfang, at de tidligere havde haft våben i hånden, men nu er det på ingen måde en fremmed følelse for dem længere. 

»Der var god tid til at lære mig de rigtige måder at betjene våbnet på. Det gik meget hurtigt fra at være en skræmmende oplevelse til at være spændende og sjovt. Det er en vigtig færdighed at have som soldat – og også som frivillig i Hjemmeværnet. Og det er vigtigt at vedligeholde den færdighed‚« lyder det fra Friederike.

Efter hun og de øvrige har skudt, bliver skuddene på skydeskiven evalueret af kaptajn og kompagnichef Jan på øvelsesbanen i Jægersprislejren, hvor de samles med flere hundrede andre frivillige i Hjemmeværnet. 

Når vi har den krisesituation i verden, som vi har, vil jeg gerne give mit bidrag

Mange bekendtskaber

Friederike og Lasse blev begge medlemmer af Hjemmeværnet i 2024 og var dermed en del af den største stigning i medlemstallet i Danmarks frivillige militære beredskab i mere end 40 år. 

De er begge medlemmer af Hjemmeværnskompagni Hjortespring, som dækker Herlev og Gladsaxe kommuner. 

Friederike er privat lige flyttet fra Herlev, og Lasse er lige flyttet dertil, men begge fortsætter i kompagniet, hvor der er omkring 40 aktive. Lokalt har der også været tale om en stigning i aktivitet, efter kompagniet var nede i en bølgedal for ikke så mange år siden. For tiden ligger der otte ansøgninger fra nye, som gerne vil være en del af kompagniet. 

»Jeg kunne godt tænke mig at bruge min fritid på noget meningsfyldt, og jeg har været engageret i andet frivilligt arbejde før. Jeg fik kendskab til Hjemmeværnskompagni Hjortespring gennem en bekendt, kom til nogle møder og lærte mere om, hvad det egentlig betyder. Jeg syntes, at det lød rigtig spændende,« fortæller Friederike om begrundelsen for, at hun begyndte. 

»Det er selvfølgelig en speciel fritidsinteresse. Jeg har allerede fået mange bekendtskaber med mennesker rundt omkring i landet, både folk på min alder, yngre og meget ældre.« 

Friederike fortæller, at hun altid har været interesseret i Forsvaret, netop derfor var hun i erhvervspraktik som skoleelev, og så fremhæver hun, at det mere alvorlige trusselbillede mod Danmark fik hende til at søge ind. 

 »Jeg vil gerne hjælpe med at bidrage til Danmarks sikkerhed. Det var også en stor faktor,« fastslår hun.

Give bidrag til forsvaret

Denne patriotisme spiller også en rolle for Lasse. 

»Når vi har den krisesituation i verden, som vi har, vil jeg gerne give mit bidrag. Og det er ikke, fordi jeg vil ud at skyde nogen. Men sker der et eller andet, vil jeg gerne stå til rådighed og hjælpe,« siger han. 

Ellers var det fra begyndelsen ikke fordi, han selv havde tænkt, at han skulle være en del af Hjemmeværnet. Men en del i hans bekendtskabskreds, som Friederike også er en del af, var det allerede, og det ene førte det andet med sig. 

»Jeg kørte bekendte ud til Jonstrup (hvor Hjemmeværnskompagni Hjortespring pt. har hjemme, red.) og blev spurgt, om jeg ikke lige skulle med ind. Jeg tænkte, om det mon var noget for mig, men når flere synes, noget er fedt, så bliver jeg nødt til lige at prøve det,« fortæller han. 

Og han er ikke blevet skuffet.

»Der er et rigtig godt fællesskab. Der er mange fede uddannelsesmuligheder, og du kan komme rundt omkring i landet til alle mulige øvelser og arrangementer,« siger han. 

Stærkt sammenhold

Alle nye i Hjemmeværnet skal til en indledende samtale for at afklare, om de har den rette personlighed til værnet, og derefter skal de på cirka 250 timers grunduddannelse, hvis man ikke har været værnepligtig, inden de er fuldt tjenestedygtige. Derefter er der muligheder for flere uddannelser og retninger. 

Meningerne om Hjemmeværnet har været mange i årenes løb, det kan ældre medlemmer tale med om. 

Friederike og Lasse har ikke oplevet negative ytringer i deres omgangskreds, men dog en noget afventende stemning. 

»Langt de fleste, jeg har talt med, har ikke en hurra-positiv indstilling, men de er ikke negativt ladede omkring det. Nogle joker med, at de ved, hvem de skal gå til, hvis russerne kommer. Jeg synes ikke, at der har været nogen, der har sagt, at det var dumt,« fortæller Lasse. 

Værnepligtige så skævt

Kompagnichefen for Hjemmeværnskompagni Hjortespring, Jan, oplevede i sin ungdom skepsis over for Hjemmeværnet både i civile og militære kredse. Han var endda selv en del af det. 

»Da jeg selv var værnepligtig, kiggede vi skævt til Hjemmeværnet,« fortæller han. 

Han savnede dog soldaterlivet, så et par år efter at han havde aftjent værnepligt, gik han ind i Hjemmeværnet i 1996. Og det var ikke så meget forsvaret af Danmark, han tænkte på. 

»Det var lige efter, den kolde krig var forbi, så jeg tænkte ikke så meget på at forsvare Danmark. Det handlede mere om, at jeg gerne ville tilbage til soldaterlivet, jeg savnede det grønne,« siger han. 

Jan har gennem sine næsten 30 år i Hjemmeværnet udført et væld af opgaver.  Han har blandt andet været udsendt til Kosovo. 

Han boede tidligere i Skovlunde, og derfor var det naturligt for ham at være medlem af Hjortespring. Siden er han flyttet væk fra lokalområdet, men da Hjortespring-kompagniet skulle oprettes igen for nogle år siden, trådte han til som kompagnichef. 

»I Hjortespring gør vi meget ud af det sociale og at lære hinanden at kende,« siger han og nævner, at han i disse år oplever en helt anden respekt for Hjemmeværnet, end han har gjort tidligere. 

»Der er blevet en meget mere positiv holdning, både fra det øvrige forsvar og civile.« 

Frem og tilbage 

Kim har været i Hjemmeværnet i 52 år og altid været medlem af kompagnierne i og omkring Ballerup og Herlev kommuner og har registreret mange forskellige holdninger fra folk udefra gennem årene. 

Han har også oplevet, at Hjemmeværnets opgaver har været forandret gennem mere end et halvt århundrede. 

Gennem 1970’erne og 1980’erne var det meget militært, men så skete der en ændring fra 1989. 

»Da den kolde krig sluttede, blev Hjemmeværnet ændret til at blive en mere generel hjælp til samfundet. Den her transformation fra at være militært til at være en meget civil indstilling var meget spændende at være med til. Vi havde mange brand- og redning- og miljøopgaver,« siger han.

De seneste 10-11 år har han oplevet, at udviklingen er gået den anden vej og nu igen minder mere om det hjemmeværn, han begyndte i tilbage i 1970’erne.  

»Efter Rusland indtog Krim i 2014, er det hele begyndt at vende igen, så det militære udgør omkring 80 procent,« siger han og understreger, at der fortsat er civile opgaver som for eksempel bevogtning ved politiefterforskning og hjælp ved store oversvømmelser, som der for eksempel har været flere gange i Jyllinge.  

Af sikkerhedsmæssige årsager ønsker Hjemmeværnet, at de medvirkende ikke optræder med efternavn. Herlev Bladet er bekendt med de fulde navne.  

LÆS OGSÅ: Endnu et flag skal op i flagstangen