Gl. Hjortespringskole fylder rundt og er ombejlet som aldrig før

I år fylder Gl. Hjortespringskole 50 år, og selvom der altid har været brug for skolens specialtilbud, har dens rolle i lokalsamfundet i disse år vokset sig større. Det fortæller skoleleder Kenneth Lind Winther og lærer Dorthe Hansen. De har været en del af skolen i henholdsvis syv og 25 år og er ikke i tvivl om skolens berettigelse:

»Den er blevet endnu større end nogensinde før. Der er jo flere og flere børn, som har det svært,« vurderer Dorthe Hansen og fortsætter:

vi behandler alle børn forskelligt for at give dem lige muligheder, og det er ikke bare noget, vi siger, men det er noget, vi rent faktisk kan praktisere

»Vi kan få børn igennem et ordentligt skoleliv på en helt anderledes måde, end de kan på en almen skole, og jeg tænker, de gør alt, hvad de kan dér. Men de har jo bare ikke mulighederne og ressourcerne for at gøre det, vi kan her. Så jeg tænker, vi er om noget endnu mere berettiget, end vi var for 50 eller 25 år siden,« siger hun, mens Kenneth Lind Winther nikker.

»Man kan sige, at alle børn har ret til at have et godt skoleliv, og vi har også et princip om, at vi behandler alle børn forskelligt for at give dem lige muligheder, og det er ikke bare noget, vi siger, men det er noget, vi rent faktisk kan praktisere, fordi vi har de rammer, som børnene har brug for for at få den individuelle opmærksomhed og behandling, de har brug for for at kunne lykkes i deres liv. Det tror jeg i høj grad retfærdiggør vores eksistens,« understreger skolelederen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ikke for store

I 1975, da skolen startede op, gik der 81 elever. I dag er der omkring 160, og var rammerne til det, ville der sikkert gå endnu flere, for antallet af børn med behov for specialskoletilbud er vokset støt de senere år. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn på specialskoler steget med næsten 40 procent fra 2014 til 2024. Det samme med de børn, som får specialskoletilbud, men stadig går i folkeskolen. Ifølge Momentum var det 918 elever i 2012/2013 og 4.251 i 2023/2024.

Det tyder på, at I er meget efterspurgte. Hvordan hænger det sammen med forvaltningens oplæg om, at folkeskolen skal kunne rumme flere af de elever, der i dag har et specialskoletilbud?

»Jeg synes jo, at man skal styrke folkeskolerne, så sådan nogle institutioner som vores ikke behøver at blive så store. Folkeskolerne har ikke mulighed for på den måde at kunne folde sig ud, som vi kan her. Derudover ligger der også nogle økonomiske begrænsninger, så skolerne kan på den måde godt trænge til at få en saltvandsindsprøjtning i forhold til at få nogle flere hænder til at løse opgaverne,« lyder vurderingen fra skolelederen, hvis ambition er at kunne rumme alle de Herlev-børn, der har brug for et specialskoletilbud.

Sådan er det ikke i dag, hvor skolen har 160 pladser, og der ifølge ham er cirka 250 elever i specialskoletilbud.

Jeg synes jo, at man skal styrke folkeskolerne, så sådan nogle institutioner som vores ikke behøver at blive så store

Samarbejde med folkeskolen

Er du ikke bange for at udviske jeres rolle?

»Der vil altid være brug for sådan nogle skoler som vores, men der vil jo ikke være brug for det i det omfang, der er nu. Det kan man godt sænke, men der skal man kunne styrke og udvikle folkeskolen i stedet,« siger Kenneth Lind Winther.

Dorthe Hansen supplerer, at en måde at få vendt balancen mellem folkeskoler og specialskoler kunne være et tættere samarbejde:

LÆS OGSÅ: Herlev på forkant med 'juniormesterlære'

»Man prøver sådan at skabe en bro mellem de to steder. Man behøver jo ikke at være fastlåst her i 10 år. Og vi sender jo heldigvis også en gang imellem et enkelt barn eller to ud til en folkeskole, som klarer sig så fint her, at man tænker, det kan du godt,« fortæller hun, mens skolelederen oplyser, at praksis pt. er at sende fem elever ud til folkeskoler om året.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen, og som nævnt, vil der altid være brug for Gl. Hjortespringskole, fordi den kan noget, som folkeskolen aldrig vil kunne. Og hvad er så det?

Artiklen fortsætter under billedet.

Det unikke ved skolen

»Vi kan tilpasse skolen til barnet og ikke tilpasse barnet til skolen. Vi laver jo skemaer, der passer til de enkelte børn og til, hvad de har brug for. Man kan for eksempel se, at når man har ham her, så har han ikke lige brug for at træne kommaregler. Det er vigtigere for ham at huske navnene på de voksne, selv at lære at tage bussen hjem eller finde ud af, hvordan jeg åbner min e-boks. Eller hvad det nu kan være. Så vi tilpasser den undervisning til det barn, der skal være her, og hvad de har brug for,« påpeger Dorthe Hansen, der plejer at sige, at hun har 14 børn i sin klasse med 14 forskellige skemaer.

Derfor vil der også være elever, som kan få 12 i et fag og måske vil på DTU, mens andre ikke kan alfabetet og slet ikke tage en eksamen, lyder det fra læreren, der uddyber, at det netop er derfor, at skolen både vægter det faglige, sociale og personlige højt.

Vi kan tilpasse skolen til barnet og ikke tilpasse barnet til skolen. Vi laver jo skemaer, der passer til de enkelte børn og til, hvad de har brug for

»Fagene er ikke vigtigere end dine personlige kompetencer. Vi prøver selvfølgelig at sende så mange som muligt ud med nogle eksaminer eller prøver, men der er også nogle, der bliver fritaget,« fortæller hun og tilføjer, at for bare 10 til 15 år siden fandtes der ikke eksamener på skolen.

»Min egen personlige holdning er den, at man godt kan blive en rigtig dygtig SOSU-assistent uden at kunne regne. Men det er jo et samfundspres der er kommet nu, at man har en forventning om, at hvis du overhovedet skal gå på den skole for at blive en SOSU, så skal du have to i dansk og matematik,« fortæller hun og påpeger, at det derfor er blevet et mål nu også at klæde eleverne bedst muligt på fagligt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mere frihed til personalet

I den forbindelse fortæller Kenneth Lind Winther, at skolen også skiller sig ud ved, at man gør meget ud af at udvikle lærernes kompetencer og prioritere deres frihed til selv at bestemme, hvordan de vil lære eleverne nyt.

»Der er meget mere frihed, tror jeg, til at tænke kreativt og gøre forskellige ting og opfinde projekter,« vurderer han og nævner samarbejdet med Herlev Hospital om praktikpladser, der nu kører på 10. år, som et godt eksempel.

Der er også et samarbejde med en rideskole samt med Herlev Eagles og forskellige andre foreninger inden for blandt andet badminton og streetbasket. Derudover tager de også ud af huset på lejrture, i teatret eller til fodboldkamp for eksempel.

»Vi har jo ikke nogen statistikker på effekten af det. Det er bare en tro på, at man giver børnene noget, selvom de ikke lige nu er i stand til at sige: 'Det var sjovt at være til ishockey'. Men de har i hvert fald nogle gode oplevelser med sig, som ingen kan tage fra dem, og de har måske fået et afsæt til at turde noget mere, når de selv bliver voksne,« lyder det fra Dorthe Hansen.

Vil man vide mere om skolen og møde personalet, er der fødselsdagsfejring fra klokken 11 på fredag 29. august.

HISTORIEN KORT FORTALT:

· Åbner 19. august 1975 som specialskole på Gl. Klausdalsbrovej 460. Her lå Hjortespring Skole før. I 1975 var der 70 elever fra 4. klasse og op. Fem år senere 113. I dag er der ca. 160 elever og omkring 100 ansatte. Hver klasse rummer normalt 8-10 elever varetaget af et team på to lærere og to pædagoger. (Kilde: Herlev Leksikon).

· 250 elever fra Herlev går i specialskoletilbud. Dem, der ikke er på Gl. Hjortespringskole, går i andre eksterne tilbud. Ca. 95 procent af skolens elever er fra Herlev. Der udsluses ca. fem børn om året fra specialskolen til folkeskolerne.

· Første skoleinspektør hed Lis Knudsen, som med sin mand ville samle specialklasse-elever - i første omgang fra Tvedvangskolen og Borgerdiget - ét sted. I dag ville man kalde det elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De tilhører i dag afdeling A (0-10. kl.).

· I 1990'erne bliver DAMP-elever (senere ADHD) overført fra amterne til skolen. I dag hedder den afdeling C og rummer elever med behov for vidtgående specialundervisning, opmærksomheds forstyrrelser og autismespektrum forstyrrelser (0.-10. kl.).

· I samme periode starter 'Villaen' op, som er skole-dagbehandling for 0. til 7. klasse (6-13 år) og 'Lejligheden' for de ældste børn (13-17 år). Sidstnævnte kommer i start nullerne til at hedde 'Kompetencen' og ligger på Hjortespringvej.

· Udover de to hovedspor A og C oprettes i 2022 A+, som er til børn med meget lavt funktionsniveau og infantil autisme (flere af børnene er uden sprog).

· Ca. 95 procent af alle elever har en diagnose. Ca. 70 procent har en autismespektrumforstyrrelse.

· Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.777 til 12.280 fra 2014 til 2024. Det er en stigning på knap 40 procent. (Kilde: Danmarks Statistik)

· I 2024 var der 122 offentlige specialskoler i Danmark. I 2007 var tallet 168. (Kilde: Undervisningsmin.)