Glad borgmester om ny støjvejledning til idrætsanlæg: Håber på mere dialog og færre klagesager

Miljøministeriet har netop sendt en ny støjvejledning til idrætsanlæg i høring, som skal gøre det op til kommunerne at skønne, hvornår støj fra eksempelvis kunstgræsbaner er generende for naboerne. Og ikke som nu i forhold til nogle specifikke støjgrænseværdier, der i øvrigt også gælder for virksomheder.

»Det er rigtig godt, at den vejledning er lavet om. Den var alt for rigid, og jeg synes, det giver sig selv, at lyd fra børn, der spiller fodbold og dyrker idræt og fællesskabende aktiviteter må og kan ikke sammenlignes med lyd og støj fra industri- og anlægsarbejde. Det, at man har gjort det, er i min optik forfejlet og gør også, at de bynære områder som i Herlev og Københavns omegn ikke ville kunne have mulighed for fællesskabende aktiviteter,« lyder den umiddelbare reaktion fra Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), der håber, at vejledningen vil føre til mere dialog og færre klagesager.

Vi taler meget i dagens Danmark for retten til at klage, og det er også vigtigt, men det er endnu vigtigere, at vi gør os umage alle sammen med at tage den gode dialog først, så vi slet ikke havner ikke i den slags sager

»Det er os som kommune, der er tættest på borgerne, og med større handlemuligheder følger et større ansvar, og det skal vi tage på os i forhold til at de finde rigtige løsninger, så den nye vejledning betyder ikke, at vi skal være ligeglade med naboerne. Vi skal stadig være i tæt dialog med dem om, hvordan får det til at hænge sammen, men det kommer ikke til at blive på bekostning af de fællesskabende aktiviteter. Vi skal ikke lukke ned for foreninger og aktiviteter, for det er det, vores by lever og ånder af,« understreger borgmesteren, der også håber, at den nye vejledning kan føre færre klagesager med sig.

»Miljø- og Fødevareklagenævnet vil nok fremover sige, at nu er vi nødt til at tage en dialog med kommunen, fordi det fremover ikke bliver så firkantet med, at man skal lave målinger og sammenligne med de rigide regler for støj, der er. Det tror jeg er klogt, for som det er nu, er flere byer havnet i den samme klemme som os,« siger Marco Damgaard og henviser til de udfordringer, der kan være forbundet at reducere støj fra eksisterende idrætsanlæg for at imødekomme naboer.

»Vi taler meget i dagens Danmark for retten til at klage, og det er også vigtigt, men det er endnu vigtigere, at vi gør os umage alle sammen med at tage den gode dialog først, så vi slet ikke havner ikke i den slags sager,« påpeger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Professor er positiv

Herlev Bladet har også spurgt professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, hvad han tror, den nye vejledning vil komme til at betyde for kommunerne og borgerne:

'Som jeg forstår det, betyder ændringen, at det fremover er et bredere skøn, om støjgrænserne er overskredet for idrætsanlæg – frem for den nuværende ordning, hvor overskridelse af vejledningens grænseværdier kræver en særlig begrundelse – hvilket i praksis betyder, at der i dag er en mere rigid tilgang til støjgener fra idrætsanlæg kunstgræsbaner, der mest handler om måling,' skriver han.

Hvad betyder det for borgernes mulighed for at anke klagesager over kommunen til Miljø- og Fødevareklagenævnet?

'Med ændringen vil der tilkomme kommunerne som tilsynsmyndighed et bredere skøn, som Miljø- og Fødevareklagenævnet så skal respektere i sager om påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42. Det må efter min opfattelse hilses velkomment, da ret og rimelighed ikke kan sættes på en decibelskala', lyder vurderingen.

LÆS OGSÅ: Deniz er ung i politik - glad for at være first mover

Herlev-sager har dannet præcedens

Den nye vejledning er blevet til blandt andet på baggrund af klagesager til Miljø- og Fødevareklagenævnet fra en række naboer over de kunstgræsbaner ved B1973, som de er naboer til, og som gennem tiden har ført til flere hjemsendelser, det vil sige hvor Herlev Kommune er blevet underkendt. Sagerne, som altså fik medhold, har dannet en form for præcedens, som har betydet, at kommunerne ikke længere kan støjvurdere kunstgræsbaner efter Kløvermarksrapporten og i stedet skal gøre det i overensstemmelse med Miljøstyrelsens Vejledning om kunstgræsbaner fra 2018, som har benyttet sig af de 'vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder', som er noget lavere (40-45 dB) end dem i Kløvermarksrapporten (50-55 dB). Det betyder, at man må støje mindre. I takt med befolkningstætheden især i det store byer har det gjort det stadig vanskeligere for kommuner at have idrætsanlæg i tæt befolkede områder og samtidig skulle overholde de gældende støjregler.

Som i Herlev-naboernes tilfælde vil det i praksis betyde, at man skal have mange meter høje støjhegn, hvorfor flere kommuner deriblandt Herlev sammen med DIF, DBU og Miljøstyrelsen i foråret satte sig sammen for at eftersøge alternative løsninger, der skulle erstatte den eksisterende vejledning til kunstgræsbaner.

Med den nye vejledning hjælper vi kommunerne med at finde en balance, så der både kan være plads til at dyrke sport tæt på, hvor folk bor, og tages hensyn til naboerne.

Hjælper kommunerne

Inden sommerferien sendte Miljøstyrelsen et princip for en ny vejledning til en række kommuner og organisationer, herunder KL, DBU og DIF. Det har siden vist sig, at processen med at udarbejde en ny vejledning blev mere kompliceret end forventet, blandt andet fordi man vurderede, at vejledningen skulle miljøvurderes. Efterfølgende er den blevet sendt i høring hos de relevante myndigheder, og der er lavet en miljørapport samt den nye vejledning, som altså nu skal i offentlig høring. Noget der glæder miljøminister Magnus Heinicke (S), som udtaler i en pressemeddelelse:

»Idrætsanlæg skal være en fast del af bylivet, og lyden af børn og unge, der spiller fodbold, er for mig en af bedste lyde i et lokalsamfund. Det er et tegn på fællesskab, det er sundt, og det er vigtigt, at vi understøtter det. Med den nye vejledning hjælper vi kommunerne med at finde en balance, så der både kan være plads til at dyrke sport tæt på, hvor folk bor, og tages hensyn til naboerne.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Anbefalinger til skøn

Det nye i vejledningen er altså, at man dropper grænseværdierne til fordel for et kommunalt skøn, fordi 'karakteren og styrken af støj fra et idrætsanlæg kan afhænge af forskellige faktorer, f.eks. typen af idræt, antallet af deltagere, og om der er tale om kamp eller træning. Desuden vil støjen i mange tilfælde være menneskeskabt i form af f.eks. råb fra spillere og tilskuere, som vanskeliggør både fastsættelse af generelle støjgrænser og tilsyn med overholdelse af sådanne grænseværdier', lyder det.

Til gengæld kommer vejledningen med nogle anbefalinger, som kan hjælpe kommunerne i deres skøn:

• Anlæggets fysiske udformning: Store idrætsanlæg, f.eks. med tilskuerpladser, kan i nogle tilfælde give anledning til flere støjgener end mindre idrætsanlæg. Dog kan en tribune i nogle tilfælde også fungere som støjskærm og reducere støjgener hos naboerne.
• Varighed, hyppighed og tidspunkter på døgnet, hvor støjen forekommer.
• Afstand til boliger: Stor afstand til boliger kan være tilstrækkelig til at undgå væsentlige støjgener, mens for kort afstand til boliger i nogle tilfælde kan føre til væsentlige støjgener.
• Naboområdernes støjfølsomhed: Områdetypen kan have betydning for områdets støjfølsomhed – etageboligområder vurderes f.eks. mindre støjfølsomme end områder med åben og lav boligbebyggelse, da disse f.eks. har haver.
• Særlige driftstider og forskellige typer af idræt: Særligt intensive aktiviteter eller aktiviteter, der kan vurderes som særligt generende (f.eks. impulsholdig støj fra ketsjerslag eller bolde mod bander m.v.), kan i nogle tilfælde være mindre generende, hvis de er tildelt særlige driftstider, som ikke er i ydertimerne (f.eks. sent om aftenen). Antallet af deltagere i idrætsaktiviteten og sandsynlighed for et stort publikum kan også inddrages i vurderingen, da flere deltagere/publikum kan give anledning til større gener.

LÆS MERE: Kommuner skal fremover selv vurdere, hvornår støj fra idrætsanlæg generer

Løsningsforslag: Nabodialog er vigtigt

Hvis kommunen vurderer, at støjen netop er generende for naboerne, kommer vejledningen også med forslag til løsninger for at reducere støjen:

• Større afstand mellem idrætsanlægget og boliger
• Fastsættelse af tidsmæssig brug af idrætsanlægget, så naboerne ved, hvornår organiserede aktiviteter kan forventes
• Begrænsning i brugen af de faciliteter, der ligger nærmest boliger
• Inddragelse af den dominerende vindretning i planlægningen eller tilrettelæggelsen af aktiviteterne, da støjen vil være højere i medvindsretningen
• Begrænsning i brug af højttaleranlæg
• Udskiftning af hegn og mål til blødere og mere støjsvage materialer
• Afskærmning, som forhindrer direkte udsyn over banen, kan ændre naboernes subjektive oplevelse af støjgener
• I særlige tilfælde kan der være tale om afskærmning med støjskærm eller -vold mellem idrætsanlægget og boligers udendørs opholdsarealer

Støjløsninger ved B1973 ikke endelige

Vejledningen nævner også, at en proaktiv og vedvarende dialog med naboerne er vigtig. I forhold til Herlev-sagerne ved B1973 øjnes en afslutning i horisonten efter kommunalvalget, da kommunen for at lovliggøre forholdene har lavet et udkast til en miljøkonsekvensrapport og en miljøtilladelse med henblik på at bygge et fire et halvt meter højt støjhegn ved minikunstgræsbanen plus støjhegn til naboerne ved Elverroad. Derudover har kommunen givet et påbud om at reducere støjen. Førstnævnte var i 12 ugers høring hen over sommeren. Ifølge Herlevs borgmester kan den nye vejledning dog give anledning til, at de udpegede løsninger skal revurderes, men det ved man mere om, når alle høringssvarene er bearbejdet.

»Vi kan ikke sige, om det ene eller andet droppes endnu, men det vi kan sige er, at vi skal tænke os om, for hvis en dyr og høj støjmur ikke er den rigtige løsning, så skal vi ikke gå med den. Samtidig kan vi se, at en mindre mur ved 11-mandsbanen måske er en god løsning for alle,« lyder det.

LÆS mere om høringssvar med frist sen. 20. november