Glødende politiker og SF'er fylder rundt - og gnisten er der stadig

Én gang politiker altid politiker, og man fristes til at skrive: Én gang SF'er, altid SF'er - i hvert fald når det gælder Arly Eskildsen, der fredag 21. marts fylder 70 år.

I hjemmet i det nordlige Herlev, hvor han har boet i 35 år, bliver der gestikuleret, reflekteret og argumenteret med samme begejstring, som i kommunalbestyrelsessalen, når samtalen nærmest per automatik bevæger sig ind på det politiske.

Nuvel, der er også plads til blødere emner i fødselsdagsinterviewet som de otte børnebørn, hans lystfiskeri, en gammel drengedrøm, der blev realiseret med sommerhuskøbet i 2008 og hans store passion for sport - ikke mindst løb og fodbold, som han også dyrker aktivt. Men den RØDE tråd for Arly Eskildsen er det politiske engagement og kampen mod social og økonomisk ulighed, som kan spores tilbage til hans skoletid.

i protest mod kommunen begyndte de at sende deres børn på privatskole, selvom de ikke var velslåede

»Jeg kom til at gå på en privatskole i Hillerød, hvor jeg er opvokset, sammen med borgerskabets børn. Jeg er ud af en stor søskendeflok, hvor én er multi-ordblind, og som faktisk helt tilbage i 1940'erne ligesom andre blev indstillet til åndssvageforsorgen. Det kæmpede mine forældre imod, og i protest mod kommunen begyndte de at sende deres børn på privatskole, selvom de ikke var velslåede,« fortæller Arly Eskildsen, der kan huske, hvordan skolen ifølge ham tydeligt favoriserede nogle af de børn, hvor en forælder for eksempel var ambassadør, hospitalsdirektør eller skibsreder frem for ham og hans søskende, der kom fra en mindre gård.

På samme tid i 1960'erne og 1970'erne opstod der også et stigende fokus på den globale ulighed og de fattige lande i latinamerika, og sammen med oplevelserne i det daglige satte det sig i den unge Arly Eskildsen.

»Dér blev min socialistiske grundholdning vakt, kan man sige,« fortæller han, der i 1973 meldte sig ind i SFU Hillerød - ikke mindst inspireret af en vis Aksel Larsen (1897-1972, stifter af SF i 1959, red.).

Artiklen fortsætter under billedet.

Steg i graderne

I bogreolen over for Herlev-politikeren står Kurt Jacobsens biografi af SF-medstifteren. Ved siden af ham Karl Marx og to bøger af Peter Øvig Knudsen om Blekingegadebanden.

»Aksel Larsen var en glimrende debattør. Jeg kan huske, at han sad og diskuterede med Per Hækkerup (1915-1979, bl.a. udenrigs- og økonomiminister for S, red.) i en tv-avis, og brugte det der billede af Storm P.'s klassiske tegning med hunden og halen. I forhold til den måde man ligesom beskattede og udnyttede arbejderklassen og almindelige mennesker på. At når der så skulle gives noget tilbage, så var det hundens egen hale, der blev skåret af,« forklarer han.

Der var også andre ting i tiden, som vakte hans politiske indignation. Ikke mindst folkeafstemningen i 1972 om Danmarks optagelse i EF, hvor han lavede han sin egen kampagne imod. 63,4 procent af danskerne endte dog med at stemme 'ja', men det skulle vise sig, at Arly Eskildsen havde flair for det der med kampagnevirksomhed.

SF gik jo på det tidspunkt, da jeg blev ansat, fra at have 130 partiforeninger og op til 220

Efter medlemsskabet af SFU gik det stærkt, og han blev hurtigt formand og medlem af landsledelsen og senere, i 1976, overtog han den eneste faste stilling i SFU efter Holger K. Nielsen (partiformand for SF fra 1991-2005 samt udenrigs- og skatteminister, red.). Her var opgaven at få ungdomsorganisationen op at stå, og det lykkedes så godt med det organisatoriske arbejde, at partisekretariatet fik øje på ham.

»Da SF fik stor fremgang i 1981, ville de gerne have sådan en, der kunne tage ud og oprette lokale partiforeninger. Så SF gik jo på det tidspunkt, da jeg blev ansat, fra at have 130 partiforeninger og op til 220 partiforeninger. Vi havde jo et kanon kommunalvalg i 1985, og det er sådan set den lokale forankring, man kan sige, vi lavede dengang, som selvfølgelig med op- og nedture alligevel har været fastholdt over hele landet,« forklarer SF'eren fra Herlev, der husker de mange rejser rundt i landet, som han havde dengang for at starte nye foreninger op.

Artiklen fortsætter under billedet.

Speciale i SF's strategi

Arly Eskildsen havde altså fingrene helt nede i maskinrummet i de år, og det skulle også blive ham, der fra 1983 og de følgende 22 år som partisekretær orkestrerede kampagner, strategier og skrev referat af alle SF's hovedbestyrelsesmøder - side om side med kendte formænd som Gert Petersen (1927-2009, medstifter og formand SF 1974 til 1991, red.) og førnævnte Holger K. Nielsen, som han kom tæt ind på livet af. Blandt andet var det Arly Eskildsen, der på et arbejdsmøde i Nyborg skrev det senere så berømte slogan ned: 'Holger og konen siger nej til unionen', der som en del af SF's kampagne var med til, at et lille flertal af danskere stemte nej til Maastrichttraktaten i 1992.

Talen falder på Arly Eskildsens uddannelse, han er cand.mag i samfundsfag og dansk. Pludselig får han lys i øjnene og springer op fra stolen.

LÆS OGSÅ: Snart 75 og vil fortsætte i politik

»Jeg skrev jo også speciale i SF's strategi sammen med en anden. Jeg har det et eller andet sted. Det hedder... jeg kan ikke huske det,« siger han, men hiver så noget, der ligner et rødt kompendium frem fra endnu en bogreol ved døren ind til dagligstuen, hvor vi sidder.

»'En analyse af SF's strategi og dennes udvikling i perioden 1959-1980, set i lyset af udvalgte knudepunkter i den tidligere arbejderbevægelses strategidebatter/-refleksioner',« læser han højt og forklarer nærmere:

»Det er et vildt opgør med leninismen og socialdemokratismen, men også en strategisk forståelse af, hvad der sker i vores samfund,« forklarer han, der også ser specialet som en beskrivelse af sit eget politiske ståsted - dengang som nu.

»Jeg er jo ærkesocialist og ønsker større lighed i samfundet, men også med en total vægt på demokrati, og dér i 70'erne og også i 80'erne, der spøgte der jo mange opfattelser på venstrefløjen af, hvordan man kunne lave revolution. Blandt andet på en voldelig måde, og det har jeg altid taget afstand fra,« forklarer Arly Eskildsen om årsagen til, at han ikke fandt sit ståsted længere ude på venstrefløjen.

Det store i det små

Nu har vi snakket socialisme i en bred forstand. Hvad er det, der tænder dig i forhold til det kommunale?

»Jeg er ikke sognerådspolitiker. Jeg er politiker. Så for mig hænger kommunalpolitik sammen med mit syn på de globale udfordringer og dermed også de nationale udfordringer,« påpeger SF'eren og tilføjer, at det for eksempel også er derfor, han er formand for Klimahandleplansudvalget, hvor de både snakker klimaforandringer og monsterregn, men også solceller på kommunale bygninger og meget andet.

»Det hænger jo sammen Jeg er politiker, fordi jeg interesserer mig for, hvordan vi indretter samfundet. Og mit lille bidrag er så at prøve at udvikle Herlevs velfærdssystem, vores grønne omstilling og klimaindsatsen. Jeg ved godt, at mit bidrag er minimalt, men hvis mennesker over hele verden prøver at gøre det yderste for at modvirke klimaforandringer, at slås for fred i verden, for lighed, økonomisk og social udvikling, så kan vi godt lykkes med det,« vurderer han.

For ham er målet at skabe nogle rammer, som giver de mest optimale livsbetingelser for flest mulige mennesker, som han siger. Det gælder også, når han taler for skolemad, lavere byggehøjder og en bymidte uden en Bilka. Sidstnævnte var faktisk med til at få ham ind på den kommunalpolitiske arena.

Jeg er ikke sognerådspolitiker. Jeg er politiker. Så for mig hænger kommunalpolitik sammen med mit syn på de globale udfordringer

»Det var fordi, at Ib Juul dengang havde nogle planer om at bygge en stor Bilka, hvor BIG ligger i dag, og det protesterede vi imod, fordi det ville totalt have ødelagt bymidten i Herlev handelsmæssigt, så der var jeg talsmand for den borgerkomité imod,« fortæller Arly Eskildsen, der dengang som nu stadig elsker savsmuldet i manegen.

»Jeg valgte allerede i efteråret 2016 at sige, at mit spidskandidatur i 2017 skulle være den sidste omgang, så skulle vi have et generationsskifte. Men jeg synes også, at jeg stadig kunne bidrage med politiske råd til det politiske arbejde, og det syntes mine partifæller også, så jeg blev i stedet opstillet som nummer to. Og så fik vi jo fremgang,« smiler politikeren, der altså også har tænkt sig at stille op til dette års kommunalvalg.

70-årsfødselsdagen markeres med åbent hus fredag 21. marts klokken 14-16 på Bøgebakken 9.

 

BLÅ BOG:

· Fra Hillerød, opvokset på en gård.

· Har boet på Amager, Østerbro og Vanløse før, han i 1990 flytter til Herlev med sin daværende hustru.

· Har to børn med sin tidligere hustru og to bonus-børn med sin nuværende. Alle i alderen 34-40 år, samt otte børnebørn.

· Uddannet cand.mag. i samfundsfag og dansk ved Københavns Universitet.

· 1973: Medlem af SFU, senere formand for SFU Hillerød og medlem af landsledelsen.

· 1976-1977: Ansat som organisationssekretær i SFU som den eneste fastansatte.

· 1977-1978: Landsformand SFU

· 1979-1987: Leder og formand for SF’s Oplysningsforbund i København.

· 1997: Opstillet som nr. 3 til kommunalbestyrelsen i Herlev, men kommer ikke ind.

· 2001: Opstillet igen som nr. 2 og kommer ind. Derefter spidskandidat de følgende fire valg til og med 2017 og kommer ind alle gange. Også som nr. 2 i 2021.

· Fra 1983 til 2005 ansat som politisk organisatorisk sekretær i SF's partisekretariat.

· 2010-2013: Medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden.

· 2006-2021: Organisationskonsulent i landsforeningen for Bedre Psykiatri, hvor han stadig er frivillig.