Modsat landstendens: Gode kår for ligestillingen i kommunalbestyrelsen

Der er stadig et stykke vej til ligestilling i landets kommunalbestyrelser ifølge en analyse lavet af magasinet Momentum under Kommunernes Landsforening (KL). Den viser, at andelen af kvinder ved seneste kommunalvalg i 2021 lå på 35,9 procent om end steget fra 27,3 procent i 2013. Også i Herlev er andelen af kvindelige politikere steget, men i endnu højere grad. Hvor den i 2005 lå på 26 procent var den ved sidste valg steget til 42 og ligger i dag på 47 procent - altså tæt på halvdelen.

Spørger man to kommunalbestyrelsesmedlemmer står det faktisk så godt til, at det ikke har været eller er et fokus. Hverken i forhold til at opstilling af kvindelige kandidater eller i forhold til dét at være kvinde i kommunalbestyrelsen.

I dag mærker jeg ikke kønsdiskriminering eller problemer eller noget som helst i den retning. Det gjorde jeg dengang.

»Jeg synes, vi er lykkedes med ligestillingen i Herlev. Vi er utrolig ligeværdige, og der er ingen kønsforskel,« vurderer Dorte Vilhelmsen (C) og uddyber, at det blandt andet skyldes, at kvinder ikke længere føler, at de skal tilpasse sig en bestemt form.

»Vi står ved, at vi er kvinder, og de kvinder, der sidder i kommunalbestyrelsen nu, er gode til bare at være dem selv hele vejen rundt,« siger hun, der generelt mener, at der også er en respekt for hinandens forskelligheder og synspunkter.

Sådan har det dog ikke altid været.

Fokus på at være repræsentative

Det fortæller Betina Skovby (SF), der tydeligt kan huske, hvordan det var at være kvinde, da hun sad i kommunalbestyrelsen første gang i perioden 2010 til 2013 sammenlignet med i dag.

»I dag mærker jeg ikke kønsdiskriminering eller problemer eller noget som helst i den retning. Det gjorde jeg dengang. Det var meget sådan: 'Du er kvinde, tager du ik' en kop kaffe med til mig'. Det virkede som om, jeg skulle gøre mig fortjent til det, jeg stod for. Og hvis jeg snakkede ligestilling, var der mænd, der rullede med øjnene,« husker hun.

Heller ikke i forhold til at stille op til kommunalvalget synes hun, der er en udfordring, som det ser ud i dag.

»Vi har altid haft en mand og en kvinde på de to første pladser, mens jeg har været med, og vi har altid haft fokus på det. For os er det faktisk omvendt nu, for på vores første syv pladser, er der kun to mænd,« påpeger hun og oplyser, at man i SF modsat for eksempel i Socialdemokratiet ikke har fletteregler om at listen så vidt muligt skal bære præg af at være skiftevis mand og kvinde.

»For os gælder det om, at vi skal være så repræsentative for befolkningen som overhovedet muligt, så hvis der manglede en ung kandidat, så ville vi søge blandt vores medlemmer,« understreger Betina Skovby, der selv er spidskandidat for SF til det kommende valg.

Kvinder i vælten

Heller ikke hos de konservative mener Dorte Vilhelmsen, der har været brug for en fletteregel.

»Vi har været en mangelvare, så vælgerforeningen har stået og klappet i hænderne, når en kvinde meldte sig. Så på den måde har det være nemt at være kvinde, fordi man som parti har higet efter at vise, at man er ligestillet og mangfoldig. I Herlev var vi tre kvinder, der stillede op, og alle kom ind, så det fortæller også noget om, at når man som kvinde går ind i politik, så skal man gøre det helhjertet, fordi chancen for at komme ind er stor,« vurderer lokalpolitikeren.

Vi har været en mangelvare, så vælgerforeningen har stået og klappet i hænderne, når en kvinde meldte sig

Hun understreger, at der også bliver kigget på kvaliteter blandt kandidaterne og passionen for politik, så man ikke per automatik kommer på listen kun fordi, man er kvinde.

»Derudover tror jeg også, der er sket et skifte i måden vælgerne stemmer på. Det var som om, at kvinder stemte på kvinder, eller som om, at man havde besluttet sig for, at der skulle flere kvinder ind i dansk politisk,« mener hun.

Andre målgrupper

Både Dorte Vilhelmsen og Betina Skovby ser altså ikke kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen eller på kandidatlisterne som en egentlig problemstilling. Derimod mener begge, at der er andre områder, man med fordel kunne have fokus på.

»Jeg synes, vi har en aldersgruppe, som er underrepræsenteret. Det er de unge nybagte familier, og det, tænker jeg, skyldes arbejdsbyrden med møder om eftermiddagen og aftenen. Jeg har måske en aften om ugen, hvor jeg kan tage hjem og spise aftensmad med familien, så for mig kan det kun lade sig gøre, fordi børnene er blevet store,« forklarer hun, der godt kan forstå, hvis børnefamilierne ikke føler, de har overskud til at stille op.

Hvad kan man gøre for at tiltrække dem?

»Måske man kunne kigge mere på mødevirksomhed og arbejdsvilkår. Det størst problem er den mellemgruppe fra 25 til 40 år, som i høj grad er engageret i fritidstilbud, skole og daginstitutioner. Den gruppe kunne jeg godt tænke mig, vi fik mere i spil,« siger Betina Skovby.

For Dorte Vilhelmsen gælder det især den helt almindelige gennemsnitsborger.

»Dem, der er gode til at markedsføre sig selv er ofte dem, der får flest stemmer. Mange vælger politikere, som er ledere eller mellemledere. Der mangler måske nogle, som ikke er ledere som for eksempel sosu-hjælperen, pædagogen og så videre. Dem kunne der godt være flere af,« mener hun.