Herlev Bladet

Gode kort på hånden: Michael vandt sølv ved VM i bridge

Skovlunde-borgeren Michael Askgaard var på holdet, som sikrede Danmark en flot sølvmedalje ved VM i bridge: Bermuda Bowl.

Da der for nylig var VM i bridge i Herning, også kaldet Bermuda Bowl, sikrede Danmark sig sølvmedaljer i ’åben-disciplinen’, der er den fornemste række, og der var tale om de første medaljer nogensinde til Danmark i den kategori. 

Det var en stor præstation og fantastisk at være med til

Fantastisk at være med til

Med på holdet var Skovlundeborgeren Michael Askgaard. 

»Det var en stor præstation og fantastisk at være med til,« siger han.   

Danmark vandt over Sverige i semifinalen og tabte knebent til USA i finalen. 

Michael Askgaard er 50 år og har spillet bridge, siden han var 15 år og særdeles seriøst, siden han var 20. 

Bor i stråtækt hus

Han fremhæver, at mens flere af de udenlandske spillere tjener gode penge på kortspillet, er de danske spillere amatører. Det gør efter hans mening præstationen endnu mere markant. 

Michael Askgaard er uddannet jurist og arbejder som fuldmægtig i Ankenævnet for Forsikring. 

Han har boet i et stråtækt hus i det gamle Skovlunde siden 2020 med sin kæreste og parrets to børn. 

Danmarks Bridgeforbund ligger i Hørkær i Herlev. 

LÆS OGSÅ: Herlev ligger nummer et i bordtennis 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!