Guld i international turnering: Gylden boksepige fra Herlev
Leyna Carstensen sikrede sig guldmedalje i Golden Gil i Borås i Sverige, der er en af verdens største turneringer for kvindelige boksere.
Golden Girl i Borås i Sverige er en af verdens største turneringer for kvindelige boksere med over 500 tilskuere, og her havde Herlev Boxing to repræsentanter med, da det løb over stablen for nylig.
Dina Cheung Petersen deltog i 54 kg.-klassen efter syv års fravær fra boksning, og det lyder fra Herlev Boxing, at det var en godkendt præstation, at hun tabte knebent i kvartfinalen til en svensk landsholdsbokser.
I 70 kg.-klassen sørgede Leyna Carstensen for at hente guld hjem til Herlev fra hinsidan. Første besejrede hun en svensk bokser med 3-0 i kvartfinalen, derefter vandt hun med samme cifre over danske Victoria Berg fra Amager Boxing Club i semifinalen.
I finalen vandt Leyna Carstensen over Adriana Doroshenko fra England med 3-0.
'Det var en flot og taktisk kamp, en flot præstation af Leyna som viser er hun er på vej frem, og Dina viser med sin præstation, at fremtiden ser lovende ud,' udtaler Herlev Boxings formand Rachid Idrissi i en pressmeddelelse.
LÆS OGSÅ: Vindermentaliteten skal styrkes hos de unge ishockeyspillere

Der er lukket for kommentarer