Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Guld og sølv i næverne: Triumf for Herlevs boksere til DM

Herlev Boxing opnåede fem medaljer til de danske mesterskaber i boksning og blev samtidig kåret til den bedste klub.

Det var endnu en succesrig oplevelse for Herlevs boksere, da der var danske mesterskaber i boksning i Brædstrup i weekenden.

Ud af otte boksere opnåede Herlev Boxing to guld- og tre sølvmedaljer.

Det er fantastisk at blive kåret som bedste klub for femte gang

I eliterækkerne opnåede Muhamed Albayati i letvægt og Silas Yde i let sværvægt begge guld. Frederik Bedenski havde måske også vundet guld i eliterækkens let mellemvægt, hvis ikke han måtte trække sig fra finalen på grund af en rygskade, han fik dermed sølv.

Sølv blev det også til for Qalid Osman i let weltervægt, også i eliterækkerne, mens Anthony Parkes vandt sølv i U17-rækkerne i fjervægt.

Herlev-boksernes præstation skal ses i sammenhæng med, at der deltog i alt 135 boksere til DM. De flotte resultater gjorde, at Herlev Boxing blev valgt som Danmarks bedste klub for tredje gang i træk og femte gang i alt.

»Der var kamp om pladserne, så klubbens boksere måtte kæmpe med det bedste, de havde. Som formand og træner er det fantastisk at blive kåret som bedste klub for femte gang, og jeg er selvfølgelig også stolt af vores flotte resultater,« udtaler Herlev Boxings formand Rachid Idrissi.

LÆS OGSÅ: Der var også masser af medaljer til Herlev Boxing i oktober

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!