Han fandt Louise: – Nu kan vi lægge låg på

»Det har været en underlig dag, for jeg kunne ikke forstå, hvorfor min telefon kimede som en gal,« fortæller 58-årige Michael Hudlebusch, der fik noget ud af et wakeup-call, da han opdagede, at det var familie og venner, der ringede for at gøre ham opmærksom på, at politiet havde anholdt og sigtet en mand for drabet på den 32-årige gravide Louise Borglit.

En sag, han har et tæt forhold til, da det var ham, der den regnfulde aften i Elverparken 4. november 2016 fandt den knivdræbte kvinde og forsøgte at give hende førstehjælp.

LÆS OGSÅ: Han fandt Louise DEL 1

Så meget desto mere påvirker det ham, at man måske endelig har fundet gerningsmanden.

»Jeg så det i nyhederne, og jeg blev lettet, men også ked af det, og jeg havde svært ved at holde tårerne tilbage. Mine kollegaer spurgte ind til det på arbejdet, men ‘jeg skal bare have lov til at arbejde’, sagde jeg til dem. Så det er både en lettelse og en sorg, men det er da dejligt, at det er kommet frem ikke mindst for familien Borglit, så de kan ligge låg på, ligesom jeg selv kan lægge låg på,« forklarer han, men altså kun, hvis den sigtede er gerningsmanden.

Forkasteligt at det er svært at få hjælp

Sagen har haft store omkostninger for Michael Hudlebusch, der blandt andet har været i et psykologforløb for at bearbejde det skete. Og ydermere også søgte hjælp hos Psykiatrisk Center Ballerup efter drabet. Blot få dage før den sigtede også selv opsøgte centeret.

Det har også været hårdt for parforholdet, fortæller han, der ikke længere er sammen med sin partner, blandt andet fordi sagen har fyldt så meget også privat.

LÆS OGSÅ: Han fandt Louse DEL 2

I forhold til det at få hjælp kan han godt sætte sig ind i, at det kan være svært. Derfor synes han også, det er forkasteligt, når han fra dagens grundlovsforhør af den sigtede læser, at den sigtede blot to dage før drabet kontaktede det psykiatriske team i sin kommune, fordi han havde det psykisk dårligt. Teamet fandt dog ingen grund til at indlægge ham.

For mig er det lidt ligesom om, at jeg prøver at holde tårerne tilbage, men de vil gerne frem. Men nu kan jeg måske sige ‘yes’, så vi kan vi få fred og ro

»Det er forkasteligt, hvis han fortæller, at han har de symptomer, som han har, og at vores sundhedsvæsen ikke er mere obs på det, han kommer ikke for sjov skyld. Det er sørgerligt, at man ikke kan se signalerne eller ikke følger op på dem,« påpeger han.

Måske endelig fred og ro

For sit eget vedkommende er han kommet videre og som årene er gået, har sagen fyldt mindre og mindre. Men den forsvinder aldrig helt, nævner han.

»Jeg går stadig ture i Elverparken og mindes det der skete dernede. Og så plejer jeg også at gå på kirkegården den 4. for at markere årsdagen, men det kan jeg måske nu lægge fra mig,« vurderer han, der ikke føler sig utryg ved at gå i parken.

LÆS OGSÅ: Han fandt Louse DEL 3

»Det er fedt og dejligt, at man ikke skal tænke på det mere, men der er også en sorg. For mig er det lidt ligesom om, at jeg prøver at holde tårerne tilbage, men de vil gerne frem. Men nu kan jeg måske sige ‘yes’, så vi kan vi få fred og ro,« siger Michael Hudlebusch, der roser politiets arbejde et langt stykke henad vejen.

»Det er et fedt stykke arbejde både fra politiet og PET. Det har bare taget for lang tid,« lyder det.