Jubilæumsinterview: Han har snydt jyderne, vundet over sit eget parti og truffet beslutninger, han ikke synes er gode

»Det er de samme døre som dengang, de er bare blevet malet. Dengang var de røde.«

På en frostkold fredag går Herlevs borgmester gennem gangene på Kildegårdsskolen. De samme gange, han selv betrådte, da han gik i folkeskolen, har ikke ændret sig det store, og skolegården fremkalder en masse minder om tiden som barn på skolen, der dengang hed Hjortespringskolen.

»Jeg brugte alt min tid på den der asfaltbane,« fortæller han.

Mens vi sammen bevæger os gennem skolegården, stopper skolebørn op og hilser. De spørger, om han er Kim Larsen. De spiller en fodbold til ham. De spørger, om han mon kender deres mormor, der hedder Iris. Og det gør han naturligvis.

»Jeg er pludselig blevet én, som alle kigger på, og som alle har et forhold og en holdning til. Derfor er det også rigtig vigtigt for mig, at for eksempel kommunens medarbejdere har en oplevelse af, at jeg er dybt seriøs og ordentlig. Derfor har jeg i min lederrolle også valgt at adskille den private Thomas og den professionelle,« siger han.

De mest formative oplevelser

Men hvorfor er det egentlig, at Herlev Bladets Reporter sammen med borgmesteren går og fryser om fingrene, mens de mindes tiden, hvor borgmesteren ikke var borgmester, men i stedet en ung dreng, der en gang i mellem blev sendt hen foran den blå bænk ved kontoret, fordi han endnu en gang kom til at tale for meget i timen?

Egentlig har besøget intet med skolen at gøre, og alligevel har det alt med skolen at gøre.

For i år fejrer Thomas Gyldal Petersen 25 år i kommunalpolitik, og i den forbindelse har Herlev Bladet sat ham på en opgave – nemlig at finde et sted i kommunen, der har særlig betydning for ham. Og valget faldt altså på Kildegårdskolen.

»De mest formative oplevelser, jeg har haft, dem har jeg haft lige her. Jeg har tænkt meget over, hvor jeg mon skulle gå hen for at finde en ramme, der har haft betydning for det liv, jeg lever i dag. Men det er skolen her. Her fandt jeg ud af, at ens stemme kan høres og have en betydning, og her var der nogle voksne, som gav et ansvar, man skulle leve op til,« forklarer borgmesteren.

Men at finde et sted, der har en særlig betydning, var ikke den eneste opgave, borgmesteren blev sat på. Han blev også bedt om at finde 25 nedslag i sine 25 år i kommunalpolitik, der alle har været med til at forme hans liv som politiker på godt og ondt.

De 25 nedslag er delt ind i fem forskellige temaer, der lyder: fem sejre, fem dilemmaer, fem gode kolleger, fem overraskelser og fem håb og drømme for fremtiden.

Sejre

Første punkt på de 25 nedslag er fem gange, som borgmesteren ser tilbage på som en sejr.

Det betyder jo i bund og grund, at jeg var med til at snyde nogle jyder for nogle penge

Altså fem gange, hvor han enten lokalt eller nationalt har taget kampen op mod en udfordring og vundet. Måske du selv kan huske nogle af begivenhederne, som borgmesteren fremhæver her?

1. Betalingsringen – Herlevs kamp for ikke at blive en rådden banan

I 2011 fik regeringen en idé om at oprette en betalingsring rundt om København som en måde at skaffe flere penge til en bedre kollektiv trafik.

Og selvom regeringen dengang sad med en socialdemokratisk statsminister, nemlig Helle Thorning-Schmidt, så var Herlevs socialdemokratiske borgmester hurtigt klar til at tage den kamp op.

»Analyser viste, at Herlev og ikke mindst Herlev bymidte som konsekvens af en betalingsring ville blive en del af en rådden banen. Erhvervsudviklingen ville gå i bakgear, butikker ville lukke, kundegrundlaget ville forsvinde, og trafikken på Herlev Ringvej ville blive hårdt belastet og medføre endnu mere trængsel, forurening og støj. Der var med andre ord kun gode grunde til at gå ind i den sag,« siger Thomas Gyldal Petersen.

Og ind i sagen det gik han uden tvivl.

»Det var bestemt ikke nemt at gå ind i det her slagsmål og lægge sig ud mod Statsministeren og Finansministeren, der i øvrigt var fra mit eget parti. Men det ville have været altødelæggende for Herlev, og derfor var det en kæmpe sejr for mig, da planerne blev droppet,« siger han.

2. Udligningsreform – At snyde jyderne for en masse millioner

Der er store forskelle mellem midlerne i Danmarks 98 kommuner, og derfor fik man i 2019 idéen om at fordele milliarderne på en mere ligelig måde kommunerne i mellem. Man fandt på en udligningsreform.

I første omgang stod Herlev Kommune til at skulle afgive en masse penge til kommuner mod vest, men Thomas Gyldal Petersen kæmpede for, at også sociale parametre skulle være med til at afgøre fordelingen af midlerne, og det endte med, at Herlev skulle modtage millioner i stedet for at afgive dem.

»Det betyder jo i bund og grund, at jeg var med til at snyde nogle jyder for nogle penge,« siger borgmesteren med et smil og uddyber:

»Vigtigst af alt betød det, at sociale diskussioner og parametre fik plads i diskussionen, og man endte med at anderkende, at vi i Herlev løser mange opgaver for mennesker, der lever nogle svære liv.«

3. Fællesskaber – At kæmpe for idrætten selv i hårde tider

Du har måske hørt borgmesteren tale om de stærke fællesskaber i Herlev før. Og netop fællesskaberne er også kommet med i hans liste over sejre de sidste 25 år som politiker.

»Det har været vigtigt for mig lige siden jeg trådte ind i kommunalbestyrelsen at sætte en ramme for vores fællesskaber, og det lykkedes for os i både svære år og gode år at fastholde den prioritering. Det er noget, jeg ser tilbage på med glæde og stolthed,« fortæller han.

4.Milliardinvesteringerne

Den fjerde sejr, som borgmesteren fremhæver er egentlig tredelt, men går under fællesnævneren ‘Millioninvesteringerne’.

Thomas Gyldal Petersen er nemlig særligt stolt af at være lykkedes med at hive tre milliardinvesteringer til Herlev, som ifølge ham har betydet en kæmpe udvikling for byen. Nemlig Big, Letbanen og Herlev Bymidtecenter.

»Jeg er vanvittigt stolt af, at det lykkedes os at trække den milliardinvestering, som Big var, til Herlev. Nogle gange kræver det, at det første lykkes, før man kan lykkes med det næste. Og på den måde har de tre milliardinvesteringer her været afhængige af hinanden,« siger Thomas Gyldal Petersen og tilføjer:

»Men lige nu er det klart, at de investeringer betyder nogle ændringer i Herlev, og jeg er da også træt af at holde i kø på Ringvejen.«

5. Finanskrisen – En hardcore økonomistyring

Den sidste sejr, som borgmesteren fremhæver, er den økonomistyring, som han sammen med hele kommunalbestyrelsen bedrev i finanskrisens efterspil.

»Det var et kæmpe ansvar at skulle bringe kommunen gennem finanskrisen, og der lykkedes vi med at samles i kommunalbestyrelsen og træffe de svære beslutninger,« siger han og fortsætter:

»Det var ikke bare i Herlev, men for alle kommuner var det en mammutopgave at stå med. På de år føler jeg, at jeg blev mange år ældre. Vi blev jo aldrig reddet af hverken den ene eller den anden finansminister, så vi måtte lægge en strategi, hvor vi kunne tjene vores egne penge. Den strategi er jeg rigtig stolt af.«

Dilemmaer

Det er dog ikke kun sejre, borgmesteren kan se tilbage på. I sine 25 år som kommunalpolitiker har der bestemt også været situationer, der har været noget dilemmafyldte, og hvor der ikke har været nogen god løsning, så derfor måtte man træffe en dårlig.

1. Sammenlægning af skolerne – at blive stoppet i toget

Da Thomas Gyldal Petersen sad i kommunalbestyrelsen, inden han blev borgmester, skulle skolerne i Herlev lægges sammen. Der var et faldende børnetal i kommunen, og for at sikre undervisningens kvalitet krævede det, at nogle skoler blev lagt sammen.

Man er nødt til at acceptere, at det er vores ansvar at træffe en beslutning, selv når der ikke er en god beslutning af træffe

Men sammenlægningerne vakte både bekymring og vrede hos forældre i Herlev – og dem blev lokalpolitikeren blandt andet indviet i, når han selv skulle aflevere sine egne børn i skole.

»Jeg kan huske, når jeg tog toget fra Herlev og ind på arbejde i København, så blev jeg opsøgt af forældre, der var frustrerede, vrede eller kede af det. Jeg er ikke i tvivl om, at vi traf den rigtige beslutning, men det var hamrende svært at gøre, og det var da også fristende at lade være, fordi det havde været så meget nemmere,« siger Thomas Gyldal Petersen.

2. Byudvikling  – når der ikke findes en god løsning

En ting, der har fulgt Thomas Gyldal Petersens tid som kommunalpolitiker, er byudvikling. Og særligt tre projekter ser han tilbage på som dilemmafyldte og uden nogle gode løsninger.

Det første projekt, som borgmesteren husker tilbage på, er ‘Glødelampen’. En grund ved Herlev Station, der i mange år var ét stort vildnæs, og som man ønskede at udnytte noget bedre.

»Vi manglede allerede dengang boliger i Herlev, og derfor var det en god idé at skabe boliger netop her. Men de mange krav til byggeriet blev mødt af virkelighedens begrænsninger, og så endte vi med et meget tæt bebygget område, der på den ene side rummer en masse bymæssige kvaliteter, men hvor der for eksempel mangler områder, hvor børn kan lege,« siger han og fremhæver, at ‘Glødelampen’ trods alt fik andre investorer til at skue mod Herlev.

Det andet projekt er ‘Frimærket’, hvor der tidligere lå et gammelt posthus. Borgmesteren beskriver det posthus som den bedst armerede bygning i Herlev, og da den skulle rives ned, måtte man bruge dynamit.

»Vi ville gerne have, at der skulle ske noget med den gamle bygning, men den var umulig at gøre meget ved. Efter nedrivningen ville vi gerne bygge begavet og interessant på området, men på grund af fjernvarmeledninger kunne man kun bygge ét sted på grunden,« siger borgmesteren og uddyber:

»Det var hammersvært at finde det acceptable punkt mellem, hvor vi gerne ville hen, og hvor det var realistisk at komme hen. Ideelt set havde vi ønsket os noget helt andet, men vi var nødt til at acceptere, at det måtte være et kompromis eller ingenting.«

Det sidste dilemmafyldte byudviklingsprojekt er bymidtecenteret. For selvom Thomas Gyldal Petersen mener, at bymidtecenteret kommer til at have enorm betydning for Herlev, så erkender han også, at det er træls lige nu at bo i, hvad man kan kalde én stor byggeplads.

»Hvis man vil flytte noget, så er det vigtigt, at man tør være modig. Man er nødt til at acceptere, at det er vores ansvar at træffe en beslutning, selv når der ikke er en god beslutning af træffe,« lyder det.

3. Lærerkonflikten

Thomas Gyldal Petersen arbejder ikke kun i kommunalbestyrelsen i Herlev, men også i Kommunernes Landsforening (KL, red.). Og under hele lærerkonflikten sad han i KL’s personaleudvalg.

Han beskriver den tid som fyldt med splittelse og dilemmaer. For i KL traf han beslutninger, der var med til at sende elever og lærere hjem fra skoler i den kommune, han var borgmester i. Og når borgmesteren tog afsted om morgenen, trak hans kone i en gul vest for at protestere med sine kolleger. Hun er nemlig folkeskolelærer.

»Jeg har altid har stor respekt for det arbejde, som medarbejderne udfører, og jeg har altid oplevet, at lærerne i Herlev har haft et højt engagement, en høj faglighed og en stor kærlighed til deres arbejde. Derfor var det en svær situation at stå i,« fortæller han.

4. Finanskrisen – at skulle spare hvert eneste år

Et af de helt store dilemmaer, som Thomas Gyldal Petersen husker tilbage på, er finanskrisen. Den betød nemlig besparelser hvert eneste år i en lang årrække.

»Det fyldte utroligt meget i alt min vågne tid, og vi gjorde, hvad vi kunne for at træffe de mindst smertefulde beslutninger,« siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:

»Selvfølgelig var alle beslutninger ikke helt ad pommeren til, men det var det at fyre medarbejdere og nedlægge eller reducere i ting, der gav mening. Der er rigtig mange ting, som vi var nødt til at gøre, men som vi var rigtig ærgerlige over.«

5. Serviceafdelingen – når der kun er dårlige valg

Selvom Herlevs borgmester nu har 25 års erfaring med kommunalpolitik, så møder han stadig udfordringer, som han synes er svære at løse. Og en af de udfordringer er placeringen af serviceafdelingen – noget som vi her på Herlev Bladet har dækket en del i den seneste tid.

»Vi skulle finde en ny placering, og efter at have afsøgt alle muligheder, var der kun en mulig placering, og det var ved Stokholtbuen. Det skabte naturligvis en masse debat og bekymringer. Jeg synes personligt ikke, at det var en god beslutning at placere serviceafdelingen der, men det var den eneste beslutning, vi kunne træffe på det tidspunkt,« fortæller borgmesteren.

Derfor blev mange nok også lettede, da man ved en tilfældighed fik muligheden for i stedet at placere serviceafdelingen i Erhvervskvarteret.

Personer

Gennem sin tid som lokalpolitiker, er der en række personer, som har haft en særlig betydning for borgmesterens politiske liv.

1. Gert Biilmann fra Venstre og 2. Helge Larsen fra Dansk Folkeparti.

Nummer et og nummer to på listen indtages af to herrer fra forskellige partier, men de har begge fundet vej til listen af samme årsag.

Thomas Gyldal Petersen beskriver deres vej ind til kommunalpolitik som en kritik eller en protest mod de siddende på magten, men at han endte med at have en oplevelse af, at de to tog ansvar for Herlev midt i en krisetid.

»Deres begges virke endte med at blive modigt, samarbejdsvilligt og ansvarsfuldt. De kunne i udgangspunktet have været interesserede i at spænde ben for mig, men i stedet tænkte de på Herlev først. En gang i mellem kan jeg godt savne de to,« siger borgmesteren.

3. Arne Englund fra Radikale Venstre.

Arne Englund bliver beskrevet af borgmesteren som en politisk kollega med klare værdier, men som var nysgerrig på at indgå kompromiser og som altid søgte samtalen. Han var ifølge borgmesteren spørgende, interesseret og venlig. Arne Englund gik bort i 2012

»Når han var på ferie, så sendte han altid et postkort til mig. Vi var ikke venner, men vi var gode kolleger, og den måde, han var på, kan jeg godt savne i politik,« siger Thomas Gyldal Petersen.

4. Kjeld Hansen fra Socialdemokratiet.

Det var vel næsten utænkeligt, at Kjeld Hansen skulle kunne undgå at komme på denne liste, og jubilaren beskriver ham som en lærermester og en hård hund.

»I 1997 opfordrede han mig til at stille op. Dengang troede jeg ikke en gang selv på, at jeg ville blive valgt, men han troede på det. Han gav mig fra første dag ansvar, og jeg har lært rigtig meget af ham,« siger Thomas Gyldal Petersen om ham, der bar borgmesterkæden før han selv gjorde det.

5. Erik Nielsen fra Socialdemokratiet.

Den tidligere borgmester i Rødovre Kommune har fået den sidste plads på listen over personer, der har haft en betydning for Thomas Gyldal Petersens politiske liv. Det var med ham, borgmesteren vendte ting, han ikke kunne vende med andre.

»I jobbet som borgmester står man meget alene. Der er ting, som jeg ikke vil involvere min forvaltning i og ting, jeg ikke vil involvere kommunalbestyrelsen eller min gruppe i, og der har jeg haft stor glæde af at have Erik som min kollega. Han har været en vigtig lærermester og samtalepartner for mig,« fortæller han.

Overraskelser

25 år med kommunalpolitik har naturligvis også medført en del overraskelser, som Thomas Gyldal Petersen ikke havde regnet med.

1. At blive valgt

Da Thomas Gyldal Petersen stillede op i 1997 til kommunalbestyrelsen, regnede han på ingen måde med at blive valgt. Men det gjorde han.

Han regnede heller ikke med, at de garvede kommunalpolitikere, der vu var hans nye kolleger, var interesserede i at lytte til en 22-årig, nyvalgt knægt som ham. Men det gjorde det.

»Jeg erfarede, at hvis jeg var serøs og flittig, så var der også en reel mulighed for at blive hørt. Det var overraskende for mig, men det har også været min motivation i alle de mange år, jeg nu har været kommunalpolitiker,« fortæller han.

2. Tilliden og villigheden til at dele inderste tanker

Thomas Gyldal Petersen havde heller ikke på forhånd forestillet sig, hvor mange menneskeskæbner han reelt ville møde i sit virke som borgmester. Det, som overrasker ham mest er dog folk villighed til at dele ud af deres mest sårbare udfordringer – simpelthen af tillid til, at han vil gøre noget, der vil betyde en bedring.

»Det har overrasket mig, hvor villige folk er til at dele noget så sårbart med mig, og deres tillid til mig i kraft af min funktion er noget, jeg bærer mig mig,« siger Thomas Gyldal Petersen og uddyber:

»Jeg tager aldrig udfordringer med budgetter eller lokalplaner med mig, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det forbliver arbejdsprojekter. Men de menneskelige skæbner gør kæmpe indtryk.«

3. Louise Borglit-sagen

I 2016 blev Louise Borglit dræbt i Herlev. Og selvom det i høj grad for den efterladte familie var et stort traume og en kæmpe sorg, så var det også et chok og en sorg for hele byen.

Og her valgte Thomas Gyldal Petersen at være ansigt på den sorg, som hele Herlev følte. Han stillede op til interviews, han udtalte sig i TV, og han satte ord på tragedien på vegne af byen. Og det betød, at mange delte egne følelse med ham.

»Det kom lidt bag på mig, at jeg ikke længere som borgmester bare var en politisk figur, men i stedet blev en del af byens puls. Jeg havde pludselige et ansvar for at tale med folk om, hvordan de havde det indeni, fordi mange var i chok over situationen,« siger Thomas Gyldal Petersen

4. Politik har forandret sig

En stor overraskelse den seneste tid har for Thomas Gyldal Petersen været, hvor meget politik har forandret sig på de seneste 25 år. Han peger særligt på fremkomsten af sociale medier som årsag til den forandring.

»Da jeg gik ind i politik, udkom Herlev Bladet en gang om ugen, og det var de historier, man talte om, indtil Herlev Bladet kom igen. Nu bliver historier blæst op på sociale medier, og mulighedden for at høste korte, politiske gevinster er øget gevaldigt,« siger han og tilføjer:

»Men vi skal passe på, at den nye hastighed ikke betyder, at man svigter at løse de vigtige problemer. Jeg vil i hvert fald prøve selv at give mere plads til, at der kan bruges tid på de enkelte sager, så vi ikke forhaster os.«

5. “25 år går vildt hurtigt”

For artiklens hovedperson er det svært helt at forstå, at der nu er gået 25 år, siden han satte sig til sit første kommunalbestyrelsesmøde. Og at han nu har været borgmester i 11 år er mindst lige så svært at forstå.

Håb og drømme

Selvom 25 år nu er gået, så er borgmesteren stadig fuld af drømme og håb for fremtiden i Herlev, og han deler fem af dem med Herlev Bladets læsere lige her.

1. Herlev forbliver en selvstændig kommune

Borgmesterens første håb er, at Herlev også i fremtiden er en selvstædig kommune. For ham vil Herlev være en langt dårligere landsby, hvis den ender som et hjørne i en anden kommune.

»Vi ser ind i en sundhedsreform lige om hjørnet, og vi kan komme i en situation, hvor det er enormt sårbart at være en lille kommune. Men vi vil bevare vores selvstændighed,« slår han det fast.

2. Investeringer i fællesskabet

Borgmesterens næste håb er, at man bliver ved med at investere i kommunens fællesskaber. For det første har han en ambition om at blive ved med at sikre de fysiske rammer, men derudover ønsker han også at skabe et stærkt fællesskab omkring det at være herlevit.

»Det nemmeste i verden er jo at skabe splittelse. Men kunsten er at skabe en forståelse af, at vi har brug for hinanden, og vi er afhængige af hinanden. Vi kan faktisk utroligt lidt uden hinanden,« lyder det fra Thomas Gyldal Petersen.

3. PensionDanmark-projektet

Den næste drøm for fremtiden er meget konkret. Borgmesteren har nemlig en meget klar ambition om at lykkes med at skabe et plejecenter i samspil med Pension Danmark.

»Det er altid spændende at gå forrest med en idé, vi endda selv har fået her i Herlev. Men med det sagt, så haster det også at få skabt nogle rammer for ældreplejen, som vi kan være glade og stolte af,« siger Thomas Gyldal Petersen.

4. Styring af den offentlige sektor

Borgmesteren håber desuden, at man med tiden kan udvikle en anderledes styring af den offentlige sektor, som betyder en bedre ledelse og mindre nærgående styring.

»Flere og flere borgere har brug for en mere kompliceret indsats, og vi skal bare lykkes med at få den ligning til at gå op til trods for mangel på arbejdskraft,« slår han det fast.

5. Et grønnere og smukkere Herlev

Til sidst så drømmer borgmesteren om et Herlev, der bogstaveligt talt bliver mere grøn. Han anerkender, at man som lokalpolitiker, med at det byggeri, der foregår i Herlev lige nu, også har et ansvar for at gøre mere ud af byrummene.

»På et tidspunkt kommer Herlev til at lægge byggestøvet bag sig, og så skal man kunne begynde at bruge de mange muligheder, som bebyggelserne har skabt,« siger han.

Tager han 25 år mere?

Og nu er der så gået 25 år, og derfor er det nærliggende at spørge, hvad der skal ske nu. I begyndelsen af Thomas Gyldal Petersens politiske karriere blev der spekuleret meget i, om han mon skuede mod Christiansborg.

Men den spekulation er efter 25 år i Herlev godt og vel blevet begravet. Også af hovepersonen selv.

»Jeg traf på et tidspunkt en aktiv beslutning om, at jeg ikke skal have et liv på Christiansborg. Det er ikke noget, jeg har rakt ud efter, og det er noget, jeg altid har afvist,« siger han og tilføjer:

»Det betyder også, at den dag, herlevborgerne eller jeg selv ikke synes, jeg skal være borgmester mere, så skal jeg lave noget helt andet end politik. Og det vil jeg sådan set også glæde mig til.«

Men folk, der kender Thomas Gyldal Petersen, beskriver ham som lidt af et politisk dyr. Som en trøffelgris med trynen på rette spor mod det næste politiske træk. Så spørgsmålet er, om han virkelig kan leve uden politik en dag.

»Selvom mange nok tror, at jeg ikke kan trække vejret, uden at være i politik, så glæder jeg mig også til at stå op til en verden, der ikke er politik,« afslutter han.