Handicapbuschauffør dømt for voldtægt
En 42-årig udenlandsk statsborger er blevet idømt fængselsstraf og udvisning af landet for at begå voldtægt mod en af retarderet kvinde.
Tre års fængsel og udvisning af Danmark er den straf, som Retten i Glostrup har idømt en 42-årig mand for at have begået voldtægt mod en retarderet og autistisk kvinde, mens han var chauffør på en handicapbus.
Det fremgår af anklageskriftet, at episoden foregik 10. september sidste år klokken cirka 15 i forbindelse med transporten af kvinden fra et sted i Herlev til hendes bopæl. Her befølte manden kvindens bryster og trak hende med ned bagerst i bussen, hvor han tvang hende til fuldbyrdet samleje og til at kysse ham på trods af, hun gjorde det klart, at det ikke var noget, hun havde lyst til.
Udover fængelsstraf og udvisning fik den 42-årige også frakendt retten til at køre bus i erhvervsmæssig sammenhæng.
LÆS OGSÅ: Teenagedrenge filmede vold

Der er lukket for kommentarer