Herlev Bladet

Har du undret dig? Derfor spilles der syv kvartfinaler i ishockey

Efter et langt grundspil skal danmarksmesterskabet i ishockey afgøres med kvartfinaler, semifinaler og finale med op til syv kampe i hver runde.

Klubberne i den bedste danske række i ishockey for herrer, Metal Ligaen, har spillet en lang turnering siden september, hvor klubberne har mødt hinanden otte gange hver. Klubberne har hver spillet 48 kampe. 

Det er dog ikke nok til at kåre en dansk mester. Nu skal otte ud af de ni klubber i ligaen mødes i kvartfinaler, hvor nummer ét møder nummer otte (Herning og Herlev), nummer to møder nummer syv osv. 

Kvartfinalerne består af op til syv kampe, så der kåres en vinder, når den ene klub har vundet fire opgør. 

Ishockey er generelt kendt for at være en hård og fysisk krævende sport

Klassisk i ishockey 

Herlev Bladet har spurgt ligachef i Metal Ligaen, Claus Fonnesbech Christensen, hvorfor man i dansk ishockey har valgt den mode. 

»Det er lidt en klassisk ’ting’ i ishockey, at man spiller serier af x kampe mod hinanden for at afgøre vinderen – primært kendt fra  verdens bedste liga National Hockey League (NHL i Nordamerika, red.), men også anvendt i en række andre ligaer over hele verden. Når man spiller bedst af syv kampe, så skal der præstationsmæssigt noget mere til at sikre sig serie-sejren, end hvis dette blot havde været en enkelt kamp,« forklarer han. 

Alle kampe er vigtige

Med kvartfinaler, semifinaler og finale mener man i Dansk Ishockey Forbund, at intensiteten sikres. 

 Er det ikke sportsligt uretfærdigt, at en suveræn vinder af grundspillet ryger ud, hvis de er dårlige i kvartfinalerne?  

»Vi vælger head-to-head- formatet på grund af intensiteten og for at sikre, at alle kampe er vigtige. Man har også fordele i slutspillet i ishockey baseret på præstationen i grundspillet, da vi spiller #1 mod #8, #2 mod #7 og så videre – og derfor vil man i teorien få en nemmere modstander ved at placere sig godt i grundspillet,« svarer Claus Fonnesbech Christensen. 

Det højst placerede hold har også flest hjemmekampe, hvis klubberne når op på fem eller syv kvartfinaler. 

LÆS OGSÅ: Herlev skal møde den suveræne nummer et

Hård og fysisk krævende

Med 48 kampe på kun et halvt år – fra september til marts – er der tale om et meget intensivt grundspil. 

Det er særdeles komprimeret, og for eksempel Herlev har været plaget af mange skader i sæsonen. 

Kunne man ikke gøre det mere roligt ved for eksempel kun at spille 32 kampe – og dermed lade klubberne nøjes med at møde hinanden fire gange? 

»Det er lidt sportens karakteristika, ishockey er generelt kendt for at være en hård og fysisk krævende sport, hvor man i NHL spiller 82 kampe i grundspillet og til VM typisk ser holdene spille syv kampe på 11-12 dage. Vi oplever rigtigt god respons fra vores fans på både vores grundspil og slutspilsformat. Vi forsøger at skabe spænding ved at have flere ’elementer’, for eksempel  er de første 16 runder afgørende for, hvilke fire hold, der kvalificerer sig til Metal Final 4 (ishockeyens pokalturnering hvor Herlev var i finalen i år, red.), og vi har nytårskampe,  som vi forsøger at planlægge som regionale opgør,« udtaler han.

Ingen op- og nedrykning

Modsat de fleste andre sportsgrene er der ikke op- og nedrykning til og fra den bedste række i ishockey for mænd, Metal Ligaen.

Det skyldes, at der er begrænset med ishockeyklubber, og klubberne skal kunne klare både økonomiske og banemæssige forhold samt tilskuerfaciliteter for at deltage. Der vurderes at være ni klubber, som pt. opfylder det.

I kvindernes tilsvarende bedste liga er der kun fire klubber. 

LÆS OGSÅ: Ildsjæl fra Herlev Tennis opnår hæder

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!