Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Her er hvad vi ved om manden i grøften

Politiet er igang med at efterforske, hvordan en 33-årig mand fra Polen endte død i en grøft ved Herlev Hospital.

Den 33-årige mand fra Polen, der i går blev fundet død ved Herlev Hospital var patient på Herlev Hospital. Det bekræfter efterforskningsleder Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi overfor Herlev Bladet her til morgen. Den 33-årige gik ifølge Ole Nielsen mandag aften ud fra hospitalet, og siden har han tilsyneladende været forsvundet, men han har ikke været efterlyst.
 

Efterforskningleder Ole Nielsen (th) ved findestedet i går.

Tyder ikke på en forbrydelse
Hvorfor den 33-årige gik ud fra hospitalet mandag aften, vil Ole Nielsen ikke kommentere på, men ifølge Herlev Bladets oplysninger gik han ud for at ryge en cigaret. Nu skal efterforskningen vise, hvordan han kom derfra og til den grøft på en byggeplads ved parkeringshuset – nærmere bestemt ved en jordvold mellem det nye Kvinde-Barn-Center og akuthus og Herlev Ringvej, hvor han blev fundet i går lige før klokken 14.41, hvor politiet modtog anmeldelsen.
»Der er ikke noget, der på nuværende tidspunkt tyder på, at der ligger en forbrydelse bag,« siger Ole Nielsen til Herlev Bladet.
Den 33-årige skal obduceres i morgen torsdag.
Læs også: Foredrag med tidligere drabschef i Medborgerhuset. 

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!