Herlev Bladet

Herlev er i god gænge

Læserbrev fra:

Stephan Andersen, Tvedvangen 249

OPBAKNING Når man læser Herlev Bladets debatspalter og de mange sure valgkampsindlæg fra især DF og Konservative, så synes jeg det er ærgerligt, at så meget kritik rettes mod borgmesteren. Vi skal jo ikke glemme, at grundlæggende så går det faktisk rigtig godt i Herlev.

Vores by er i god gænge. Personligt mener jeg heller ikke vi kunne få en bedre borgmester end Thomas Gyldal Petersen. Hvor mange kommuner på vores størrelse har f.eks. en borgmester, der jævnligt optræder i landsdækkende medier og har gennemslagskraft på Christiansborg? Jeg kan ikke komme på andre. Jeg husker tydeligt dengang man ville lave en betalingsring, som ville have gjort det rigtig dyrt for de af os, der kører i bil til København at komme på arbejde. Her var Gyldal på non stop i både aviser og tv. Resultatet kender vi: regeringen måtte opgive deres forehavende. I de fleste andre kommuner ville man ønske, man havde en borgmester med samme slagkraft som vores. Men skal Gyldal bevare sin styrke på Christiansborg er det jo helt afgørende, at alle der støtter ham går ned og sætter deres kryds ved hans navn. På den måde viser vi som vælgere, at vi har givet ham et stærkt mandat.

Jeg håber ikke de blå partiers skræmmekampagner på Facebook og i Herlev Bladet lykkes, for det vil svække vores kommune.

Kommentarer
Henter kommentarer.....