Herlev Floorball Club er danmarksmestre
Den lokale floorballklub tog afsted til landsstævne med fire hold og kom hjem med to guldvindere heraf et hold, som nu kan kalde sig danmarksmestre.
I den forgangne weekend tog Herlev Floorball Club afsted til landsstævne i Frederikshavn med forventningen om tre dage fyldt med højt humør, et stærkt fællesskab og gode oplevelser. Det fik de også og mere til.
Herlev-klubbens U9-hold er nemlig blevet danmarksmestre i Pulje A med en sikker finalesejr over Rungsted på 6-1. Det skriver klubben til Herlev Bladet.
Og som om, at det ikke var nok, opnåede klubbens U7-hold også at vinde guld i finalen i Pulje B ligeledes mod Rungsted, hvor Herlev vandt med 3-2.
Også andre hold
Udover de to nævnte havde Herlev Floorball Club også et andet U9-hold med, som nåede til kvartfinalen i Pulje A, hvor man røg ud til klubbens eget førstehold.
Derudover deltog også klubbens U11-hold, som spillede sig frem til ottendedels-kvalifikationen, men røg ud til Jægerspris.
LÆS OGSÅ: Disse kunstnere skal spille til Herlev Festuge


Der er lukket for kommentarer