
Herlev/Hjorten Squash blev 'Årets Klub'
Den lokale squashklub lagde rammer til årets slutspil ved DM for hold.
Det blev ikke til en gentagelse af sidste års guld i slutspillet til DM for hold for Herlev/Hjorten Squashs vedkommende i år. Men det betød ikke, at klubben gik tomhændet fra turneringen, som i øvrigt blev holdt i Skinderskovhallen - i Herlevs eget squashcenter.
Herlev-klubben blev nemlig kåret til 'Årets Klub' blandt andet ud fra begrundelsen, at der er tale om en klub 'med uanede mængder af kræfter til at løfte arrangementer - fra slutspil til junior cups og alt derimellem'.
Birkerød vandt
I forhold til DM-finalen fik Herlev/Hjorten bronze efter en sejr over Silkeborg Squash Klub, mens Birkerød Squashklub tog guldet og er nye danmarksmestre for hold efter en sejr over Skovbakken Squash.
Herlev har vundet guld for hold i alt 10 gange - første gang i 1985.
LÆS OGSÅ: Sidste skoledag fik én på goddagen
Der er lukket for kommentarer