Herlev Hospital måtte finde ekstra pladser: Fordobling af patienter i isolation

Influenza har ramt hårdere og har været mere udbredt end ellers denne vinter, og dobbelt så mange patienter som normalt er blevet indlagt i isolation, blandt andet med denne sygdom, på Herlev Hospital i begyndelsen af 2026.

»Der er tæt på dobbelt så mange med behov for isolation i januar i år sammenlignet med sidste år. Så vi har haft mange isolationspatienter,« fortæller cheflæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme, Mette Hitz.

Normalt er antallet i gennemsnit omkring 30 patienter i isolation på et døgn, mens det var tæt på 60 patienter i gennemsnit i januar, oplyser hun. Sæsonen begyndte også tidligere end den plejer.

»Det var i starten af januar, da vi allerede kunne se, at vi havde mange isolationspatienter. Der startede vi med at have mange patienter med det, der hedder norovirus. som er også kendt som roskildesyge. Det blev så hurtigt overtaget af, at der også kom influenza,« siger Mette Hitz.

Vi har også her i vinter lånt pladser på børneafdelingen, fordi vi kan se, at de har færre indlagte

Afdelinger samarbejder

Når der er et højt antal af isolationspatienter, fordeles patienterne anderledes end normalvis.

»Vi samarbejder altid om at fordele patienterne på hospitalets afdelinger, og det samarbejde er selvfølgelig endnu tættere, når vi er i perioder med ekstra belastning. Her har vi nogle forberedte systematikker, vi kan bruge til at løse det, så der kan blive taget godt hånd om patienterne og deres pårørende,« fortæller hun.

Her samarbejder Mette Hitz blandt andet med chefsygeplejerske i Akutmodtagelsen, Susanne Juul, der fortæller om fordelingen mellem afdelingerne:

»Så er det sådan, at når den medicinske patient kommer ind, og hvis vi har brugt alle de isolationspladser, vi har i medicinsk, så går vi ud og låner isolationspladser på afdelingen for nyresygdomme, eller på de kardiologiske eller onkologiske afdelinger,« siger hun og tilføjer:

»Vi har også her i vinter lånt pladser på børneafdelingen, fordi vi kan se, at de har færre indlagte, efter børn er begyndt at blive RS-vaccineret. Og så har vi lavet aftaler for, hvor mange børnesenge vi kan låne til vores isolationspatienter.«

Mette Hitz fortæller, at de isolerede patienter ofte er mennesker, der i forvejen er svækkede af kronisk sygdom, som også rammes af virus.

»Men nogen af dem, der er isoleret, det kan simpelthen være mennesker, som ikke normalt er syge, men simpelthen er blevet rigtig syge af influenza,« fortæller hun.

Påvirker også personale

Udbredelsen af influenza og isolerede patienter på hospitalet er et symptom på, at der generelt har været meget sygdom i luften generelt denne vinter. Det har også påvirket personalet på Herlev Hospital.

»Hvis der er så mange smittede ude i samfundet, så bliver personalet jo også smittet. Det behøver ikke at betyde, at de er blevet smittet på arbejde. De kan også blive smittet, når de kommer hjem til deres familie. Så det kræver jo også en stor fleksibilitet fra vores medarbejdere i sådan en situation. Fordi der er ekstra vagter, der skal dækkes, og vi er nødt til i år at dele lidt personalet på tværs,« siger Mette Hitz og nævner, at personalet har været gode til at dække ind for hinanden.

Når man er besøgende på hospitalet skal man være ekstra forsigtig ikke at bringe sygdom med ind til skrøbelige patienter. Mette Hitz og Susanne Juul oplever da også folk som generelt betænksomme, men der er undtagelser.

»Jeg mødte en kvinde, der havde taget dobbelt mundbind på, og kom med blomster, fordi hun skulle ind og lykønske en mor til en nyfødt. Hun lovede mig, at hun blot lige skulle hurtigt ind og så gå igen. Jeg måtte sige til hende, at når hun var syg, kunne hun aflevere blomsterne i receptionen og gå ud igen,« fortæller Susanne Juul og nævner, at for eksempel skrøbelige børn kunne blive smittet i sådan en situation.

Ikke akut overbelastning

Mens den medicinske afdeling har været hårdt ramt i år, har der ikke været overbelastning i akutmodtagelsen, på trods af der har været langt mere sne og frost denne vinter end normalt.

»Det er altid sådan, at den første glatte periode påvirker os, så den forbereder vi os altid på ved at være klart orienterede og følge vejrudsigten, fordi vi ved, at den første sne og is hvert år overrasker rigtig mange, som kommer til skade,« siger Susanne Juul.

Og denne første glatte periode oplever hun som stort set den samme år for år, og resten af vinteren følger nogenlunde det samme mønster, uanset hvor meget sne og frost der er.

»Efter den første glatte periode husker folk at få fundet ordentligt fodtøj, få skiftet til vinterdæk og generelt få lavet de foranstaltninger, der gør, at man er praktisk og mentalt klar til, at det er vinter. Når den første periode med sne har været der, så ved folk det godt til nummer to og nummer tre omgange,« siger hun og hun vurderer også, at mange mennesker har passet mere på med vintervejret i år, og for eksempel er mange ældre er blevet hjemme i stedet for at gå ud.

Mere travlt om foråret

Det er dog ikke fordi, at alt står stille i akutafdelingen.

»Vi får selvfølgelig stadig skader ind, men det er ikke den samme mængde, som vi får ved den første glatperiode.«

Susanne Juul nævner, at der typisk ankommer 100-120 patienter om dagen fordelt på både Herlev og Gentofte skadestuer, de tre hyppigste årsager er skader på håndled, albuer og hofter.

I øvrigt er vinteren ikke den travleste periode i akutafdelingen, det er foråret, hvor der blandt andet er gang i fodbold, trampoliner, cykling og havearbejde.

LÆS OGSÅ: 1000 tons sne kørt ud af Herlev i vinteren