Herlev Kommune tilslutter sig landstendens: Forbyder indkøb af 'turbokyllinger'

På daginstitutionsområdet i Herlev er cirka 86 procent af de indkøbte kyllinger til madlavning af arten Ross 308, som henviser til hurtigtvoksende kyllinger. På ældreområdet er det næsten 98 procent. Det fortalte SF's Arly Eskildsen på kommunalbestyrelsesmødet onsdag denne uge, hvor hans parti sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten havde stillet forslag om at forbyde indløb af de nævnte kyllinger - også kaldet 'turbokyllinger'. Et forslag, der fik fuld opbakning fra de andre partier.

»Jeg havde regnet med, at tallene så helt anderledes ud. Vi er nødt til at kigge på, at vi får en anstændig fødevareproduktion. Det er jo ekstremt vanvittige forhold, man byder de her dyr. De er dybest set udsat for omsorgssvigt,« lød det fra SF'eren, der refererede til den produktionsform, der ligger bag turbokyllingerne.

LÆS OGSÅ: Mobilpolitik til debat: Borgmester drømmer om et forbud

Dårligt behandlet

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er turbokyllinger fremavlet til at kunne vokse fra 50 til 2.000 gram på kun cirka 33 dage, hvorefter de slagtes. Den hurtige vækst gør, at 3 ud af 4 kyllinger for eksempel ikke kan gå normalt, har øget risiko for organsvigt, hjertestop, vejrtrækningsproblemer og lammelser. Desuden lever de 20 pr. kvadratmeter, hvilket er mindre plads end burhøns.

Hvis vi sammenligner turbokyllinger med vores kæledyr, så ville vi alle have ondt i hjertet over den måde, de bliver behandlet på

»Hvis vi sammenligner turbokyllinger med vores kæledyr, så ville vi alle have ondt i hjertet over den måde, de bliver behandlet på. Det er en meget profitorienteret kapitalistisk produktion. Heldigvis er der en bevægelse i gang, og det her er første skridt hen imod en mere bæredygtig indkøbspolitik og måske starten på noget større,« lød det fra Ibrahim Benli (EL).

Landstendens

Med bevægelse mener han, at flere kommuner allerede har afskaffet brug af turbokyllinger og flere er på vej. Det sker i kølvandet på dyrevelfærdsaftalen 'Sammen om dyrene' (2024-2027), som en bred række af folketingspartier vedtog i februar 2024. Året før besluttede Salling Group, at alt salg af turbokyllinger skulle være afskaffet i deres butikker i 2026.

Af regeringens aftale fremgår i øvrigt, at man vil fremme det statslige dyrevelfærdsmærke, som består af hjerter (1-3) og udfase statslige indkøb af turbokyllinger. På kommunalbestyrelsesmødet onsdag blev politikerne enige om, at når der fremover skal købes slagtekyllinger, skal det netop ske i overensstemmelse med mærkningsordningen. Der vil nemlig være et mindstekrav om, at alle indkøbte slagtekyllinger skal have mindst to hjerter i det statslige dyrevelfærdsmærke.

»Nogle kommuner siger, at det måske vil blive én procent dyrere at købe, men hvis man kigger lidt ud over det, så kan man hurtigt vinde den lille merudgift tilbage, der kan være på det her,« påpegede Arly Eskildsen.

Politikerne blev også enige om, at turbokyllingerne skal udfases, så forbuddet ikke sker over night. De kommunale institutioner skal kunne nå at følge med, lød det.

FAKTA om kyllinger:

Ifølge dyreværnsforeningen Anima, som har kørt kampagne mod turbokyllinger i flere år, er 85 procent af de cirka 120 millioner slagtekyllinger årligt hurtigtvoksende.

Aarhus, Roskilde, Odense, Frederiksberg, Randers og Gladsaxe kommuner har ifølge Anima droppet turbokyllingerne. Gentofte, Sorø, Odder og Fredensborg er i gang.

Fra 2023 har det ifølge Dyrenes Beskyttelse været forbudt at starte nye burægproduktioner i Danmark. Dog kan de eksisterende seks producenter fortsætte yderligere 12 år endnu.

I Danmark aflives cirka 4,5 mio. hanekyllinger årligt kort tid efter udrugning, da hanekyllinger ikke kan lægge æg og derfor er et spildprodukt.