Herlev-landmand med gode resultater: Naturpleje giver bedre biodiversitet og dyrevelfærd

De holder snuden i sporet, de tre ungarske uldgrise, som er i færd med at pløje jord op med trynen i jagten på agern. Fuldt optaget af dagens gøremål ænser de ikke Herlev Bladets udsendte, der er inviteret af Christina Keppie, som driver landbrug og naturpleje på Tibbevangen. Vi er på tur rundt for at se de ifølge hende gode resultater, som hendes naturfolde har kastet af sig.

»De har simpelthen så mange kræfter i den tryne. De graver efter rødder og svampe og forskellige biller. Derhenne under egetræet er det også agern,« fortæller hun om grisene og peger på et areal, der ser ud som om, at en plov har vendt vrangen i vejret på jorden.

LÆS OGSÅ: Jytte måtte selv tage elevatoren ned til ambulancen

I 2000 købte hun og manden gården på Tibbevangen, som udover landbrug også udgør et stutteri, men først i de senere år har hun kastet sig over helårsgræsning. Christina Keppie vidste lige siden sin agronomuddannelse, at hun i hvert fald ikke skulle være konventionel landmand. For hende har det først og fremmest handlet om at give dyrene god velfærd og så naturen, og det er også derfor, hun kun har fritgående dyr.

»Vidste du, at cirka 80 procent af kvæget ikke længere kommer på græs? Det er simpelthen fordi, at enhederne er blevet så store nu, at de ikke kan nå at lukke dem ind og ud, så det er ren praktik. Så foderet produceres ude på markerne og derefter transporteres ind i staldene til dyrene, og det gør at dyrene aldrig kommer ud,« fortæller hun, der også er hestekonsulent og formand for Hesteetisk Forening.

Artiklen fortsætter under billedet.

Naturfoldene

Vi spoler lidt tilbage og starter dagens 'safari' ved 'Convatec-folden', der omkranses af Tibbevangen og støder op til den nu nedlagte fabriksejendom, den er navngivet efter. Her har Christina Keppie i mere end syv år haft naturgræsning, og denne dag bliver vi modtaget af en gruppe øjensynligt hjemmevante Galloway-køer, der trods to nyfødte tvillingekalve ikke lader til at tage notits af os.

»Det er Snebold, Toblerone og tyren hedder Træstamme,« fortæller landmanden, der har opkaldt dem efter de søde sager, fordi hun synes, farverne matcher ret godt.

Der er super lækkert heroppe, når man kommer i juni, juli og august. Der er bare blomsterflora og bier og sommerfugle

På arealet tættest på Convatec går der også geder. I alt har hun nu 19 hektar naturfolde, hvoraf de to er offentligt tilgængelige, fordi hun har forpagtet dem af Herlev Kommune. Det er Convatec-folden, som fylder 5,5 hektar, og Lindholmfolden, som ligger øst og nord for hendes gård, og også breder sig over 5,5 hektar. Derudover har hun 8 hektar selv, som kan deles op i flere folde. Alle bruges til helårsgræsning, hvor det typisk foregår sådan, at dyrene, som er heste, køer, får, geder og grise afgræsser to uger om måneden, hvorefter de flyttes rundt. På den måde sikrer hun, at der er græs nok til hele året, og blomsterne kan vinde frem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere fordele

Spørgsmålet er så: Hvad er fordelen ved at have dyr til at afgræsse?

»Fordelen er, at du fjerner kvælstof ved, at dyrene får spist noget af det, der gror på marken. Og ved at de æder det lange tuegræs, som ellers ligger og kvæler det, der er under. Det giver luft og lys til, at mange af de små arter, som er blevet mere sjældne på grund af manglende afgræsning kan komme frem. Da landbruget har været intensivt i så mange år, har mange af de arter været i fare for at uddø, men nu kan de komme igen,« forklarer Christina Keppie og nævner, at det ofte kun har været de høje og invasive planter, som har kunnet trænge op til overfladen såsom tidsler, brændenælder og gyldenris, og det giver en alt for ensartet kultur.

»Der er super lækkert heroppe, når man kommer i juni, juli og august. Der er bare blomsterflora og bier og sommerfugle. Og det er jo alle de der insekter, der kommer tilbage, også dem, der lever i kokasser og hestepærer, når vi får alt andet end bare græs, brændenælder og tidsler. Det giver igen føde til fuglene,« påpeger hun og understreger, at det store mål jo er at skabe mere biodiversitet - altså flere arter.

»Det har jo været det, der har været meningen med vores landskab fra starten af,« siger hun med slet skjult begejstring og nævner, at hun har haft en biolog på besøg, som kan dokumentere, at strategien på de nævnte naturfolde indtil videre har båret frugt.

Det er flere nye opblomstringer fra undergrunden et synligt bevis på. På vej videre mod Lindholmfolden med blandt andet førnævnte grise, men også heste og får, fortæller hun om 13 orkidéer, der pludselig skød op fra mulden, om Kællingetand, Musevikke, Agermåne og skovjordbær, som nu er blevet ret udbredte i foldene.

Artiklen fortsætter under billedet.

Størst biodiversitet

»Jeg tror godt, man kan sige, at vi er det sted i Herlev, hvor der er mest af alt muligt, altså størst biodiversitet,« lyder det fra Christina Keppie, der understøttes af den officielle kortlægning af biodiversiteten i området.

Samtidig understreger hun, at det ikke er noget, man kommer sovende til. Det kræver, at man lægger en plan for sin naturpleje.

»Jeg tænker, at uanset hvad, når man står med sådan et område, så skal man lægge en plan for, hvad det er, man gerne vil fjerne, og hvad man gerne vil fremme,« fortæller hun og uddyber, at for eksempel hestene er gode til at spise tagrør ved søerne, tidsler samt blade og kviste.

Jeg tror godt, man kan sige, at vi er det sted i Herlev, hvor der er mest af alt muligt, altså størst biodiversitet

»Og hvis det er agern og tjørn og alt sådan noget, så er det grisene. Så hvert dyr har jo sin rolle i det her økosystem,« fortæller Christina Keppie, der også holder får og geder som er gode til at holde krat nede.

Hendes pointe er, at når bare man har lagt en plan og holder fast i den, så kan det godt betale sig med naturfolde. Også i en større skala.

Artiklen fortsætter under billedet.

Betaler sig på flere måder

»Man kunne sagtens gøre det mange andre steder også med landbrug, og man kunne også godt lave nogle af de her helårsgræssende projekter, hvor man i stedet kan bruge indtægten fra kødet på dyrevelfærd som for eksempel at få ordnet klove, give dem ormebehandling, mulighed for et læskur, når det er dårligt vejr og så videre. Dyrene skal have mulighed for at udfolde deres naturlige adfærd, og det er jo at græsse og være sammen med andre,« påpeger hun, der blandt andet prioriterer, at en kalv går med sin mor, indtil kalven selv siger fra og ikke som i dag, hvor en konventionel malkeko ifølge hende får taget sin kalv fra sig efter et døgn, og hvis det er øko, så to døgn.

Men er det ikke svært at tjene penge, når der skal bruges mere plads og mere tid på dyrene?

»Du kan godt tjene penge, hvis du sælger direkte til forbrugeren. Min pris for eksempel for en frilandsgris er jo noget højere, end den er for en stordrift, men kunderne efterspørger det. Og man kan sige, at der sker jo det ryk i Danmark, at færre spiser kød, og så der også nogle, der siger, at de gerne vil fortsætte med kød, fordi de elsker bøffer, men så kan de gøre det på en måde, hvor det både er gavnligt for klimaet og for dyrevelfærden. Så jeg synes, det er sådan en helstøbt løsning,« forklarer hun, der gerne vil være til inspiration for andre landmænd.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et grønt budskab

Efter en tur rundt i Christinas Keppies dyre- og planterige, som hun for sjov kalder Herlevs serengeti (slette, red.) eller den spanske dehesa (for alle dyrearter, red.), er vi nået til vejs ende. På dagens tur vel at mærke for spørger man Christina Keppie er hun først lige begyndt.

»Det her med helårsgræsning og naturpleje er lidt et eksperiment i de nordlige himmelstrøg, det er ikke så mange år, man har gjort det, men jeg synes bare, det er vigtigt, som en biologi også har sagt, at vi får skabt noget mere plads. Altså, at vi får lavet nogle korridorer, hvor arterne kan sprede sig til andre områder,« forklarer hun og henviser til 'vilde vejkanter' som eksempler på sådanne korridorer.

Hun har også haft en biolog på besøg, som lavede græsklipningsforsøg for år tilbage på Lindholmfolden og fandt ud af, at hvis man slog græsset rigtig tidligt om foråret  frem for at slå det om sommeren, så kom der flere af de små plantearter frem, som er blevet mere sjældne.

Det samme gælder for haveejerne, hvor for eksempel de fremadstormende robotplæneklippere er no go, spørger man Christina Keppie. Og så er der hele spørgsmålet om dyrevelfærden, som jo var det, der fik hende i gang. Her er nysgerrige herlevborgere velkomne til at besøge de offentligt tilgængelige naturfolde, som hun har forpagtet, og selv opleve, hvordan dyrene har det. Så skulle der også være garanti for en naturoplevelse af de helt specielle.

FAKTA: Naturfolde

Der findes flere forskellige naturfolde i Herlev i Hjortespringkilen. Udover Hjortespring Naturplejeforenings aktiviteter har Herlev Kommune udlagt arealer til en række folde:

• Fedtmosefolde og Smørmosefolden afgræsses med Galloway-kvæg fra Grantoftegård i Ballerup.
• Lindholm- og Convatec-foldene står Christina Keppie for med sine Galloway-køer, heste, uldgrise, får og geder.

FAKTA: Biodiversitet på foldene

Måles i DMU-score, som er en talværdi, der beskriver, hvor god naturen er for biodiversitet. Scoren bruges især i naturforvaltning, kommunale projekter, miljørapporter og ved vurdering af naturtyper.

Data fra Lindholmfolden, hvor 7 er højst og -1 lavest. De højest scorende vil man gerne have flere af:

Skovhullæbe/orchide (5) Skovjordbær (5) Bibernelle (5) Musevikke (4) Kællingetand (4)

Eksempler på arter på arealerne man ønsker færre af : agertidsel (-1) rejnfan (-1) sildig gyldenris (-1) hvidkløver (-1) skvalderkål (-1)