Herlev på forkant med ny praktikordning for skoletrætte elever

De fleste børn og unge vil nok opleve off-dage, hvor man bare ikke orker at gå i skole. Det sker. Men for nogle børns vedkommende er den følelse mere eller mindre konstant.

Dem vil et flertal af partierne i Folketinget gerne hjælpe med en ny 'juniormesterlære-ordning', hvor elevernes skolegang består af tre dages undervisning og to dages praktik. I Herlev, hvor man har oprettet én samlet klasse til formålet, er idéen ikke ny. Faktisk har man arbejdet med såkaldte prøvehandlinger i tre år, hvor elever, der var mere praktisk orienterede, kunne komme i praktik, samtidig med at de gik i deres almindelige skoleklasse.

at samle dem i én enhed, hvor alle har de samme fag, det bliver man nødt til

»Dét, vi fandt ud af, og det er jo også derfor, vi er så utrolig glade for den nye ordning, det var, at eleverne mistede tilknytning til lærerne, som er ret væsentligt for, at det her projekt kan lykkes. Og de mistede tilknytning til deres gamle klassekammerater, fordi de faktisk fik en anden hverdag op at køre. Så vi fandt ud af, at det her med at samle dem i én enhed, hvor alle har de samme fag, det bliver man nødt til,« fortæller Katrine Rubeck, der er klasselærer og praktikvejleder for den nye juniormester-klasse og har været en del af forløbet i Herlev også før juniormesterlære-ordningen trådte kraft i dette skoleår.

Nyt fag: 'Livsduelighed'

Af samme årsag kalder hun timingen for den nye ordning for 'genial', og hun er glad for, at 16 elever fra forskellige skoler i Herlev nu får mulighed for at gå i én samlet 8. klasse på Herlev Byskole afdeling Eng, som følger juniormesterlære-ordningen. Det vil sige med færre boglige fag, mere praktik og en skoledag, som er skruet anderledes sammen på en mere overskuelig måde med for eksempel 20 minutters dansk, pause med kortspil og dernæst 20 minutter igen.

LÆS OGSÅ: Pensionistskovturen i billeder

Fagene, som eleverne har, er dansk, matematik, engelsk og livsduelighed. Sidstnævnte er et nyt og mere praktisk orienteret fag, hvor eleverne ifølge Katrine Rubeck lærer, hvilken personlighedstype, de er. For eksempel hvordan lærer de bedst - er man ordklog, visuelt tænkende eller foretrækker man at bruge sine hænder og så videre.

»Og så handler det også om at kunne komme fra A til B selv. Fordi når man skal møde i praktik, så er det rigtig vigtigt, at man kan tage sin cykel eller toget og møde til tiden, men også at du ved, hvordan du vil præsentere dig. Så det er det første, vi gør i livsduelighed, det er at sætte fokus på, hvordan kommer man egentlig ud og får en praktikplads,« forklare klasselæreren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Aldrig haft et job

Tre af de 16 elever, der glæder sig over at være blevet en del af den nye klasse, er Asger Just på 14 år, Sara Mørck Jacobsen på 14 og Freja Saaby på 13 år.

Mens Asger de sidste to år har været en del af 'den gamle ordning' med et praktikforløb hos en tømrer, har de to piger ikke været i praktik før. Ifølge planen skal Sara i praktik i Det Grønne Børnehus, hvor man allerede har gode erfaringer med elever, der har været i praktik.

Hvad glæder du dig mest til?

»Jeg glæder mig til at se, hvordan det rigtig fungerer, hvordan ens hverdag kunne se ud. Jeg har personligt aldrig haft et job i mit liv, men jeg vil gerne prøve at komme i praktik, hvor man ligesom gør en god gerning og hjælper nogen, selvom man ikke tjener penge på det.«

Hvad tænker du om alle de der skrigende børn?

»De har kun været på jorden i fem år. Deres hjerne er ikke færdigudviklet endnu,« smiler Sara, der altså ikke føler sig afskrækket af at skulle prøve kræfter med arbejdsmarkedet og håndtere en masse børn.

Jeg glæder mig til at se, hvordan et rigtigt arbejde fungerer, fordi det er jo noget andet end at sidde på en stol og lære matematik eller lære engelsk

Bare kedeligt

Heller ikke Freja er afskrækket - tværtimod. Hun håber på at kunne komme i praktik i en dyrehandel og har taget kontakt til Skovlunde Dyrehandler.

»Jeg elsker dyr og har handlet en del dyr dernede,« fortæller hun, der som de andre før gik på Kildegårdskolen Vest og ikke var så glad for skolen.

»Det var bare kedeligt, der sker ikke så meget. Jeg vil gerne have lidt mere gang i den,« forklarer hun, der også ser frem til at komme ud.

»Jeg glæder mig til at se, hvordan et rigtigt arbejde fungerer, fordi det er jo noget andet end at sidde på en stol og lære matematik eller lære engelsk. Her skal du ud og arbejde, bruge din hjerne, snakke med nogle mennesker, hvis du har med mennesker at gøre,« pointerer hun, der også glæder sig til skoleforløbet trods alt og ikke er bange for, at det bliver kedeligt.

»Jeg vil sige nej, det tror jeg ikke, fordi ved vi, at vi kun har de fire fag, og så kan vi til gengæld lære noget mere og lidt mere forskelligt i de fire fag, end hvis vi var mange, der alle skulle lære det samme,« vurderer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Nemmere at komme i skole

En, der som nævnt allerede har været ude og snuse til arbejdsmarkedet, er Asger.

»Det var spændende. Man kommer lidt væk fra skolen og skal ikke tænke så meget på skolen,« siger han, der førhen har haft så meget skolevægring, at der var dage, hvor han ikke kom i skole.

»Jeg synes bare, det er kedeligt. Jeg forstår ikke helt, hvad man skal med det,« fortæller han, hvis motivation til at tage afsted om morgenen steg gevaldigt, efter han kunne komme i praktik.

Det var spændende. Man kommer lidt væk fra skolen og skal ikke tænke så meget på skolen

»Jeg syntes, det var lidt nemmere at komme i skole, fordi så skulle jeg ikke i skole så mange dage om ugen,« husker han, der også fik lov til at prøve en masse af under praktikken.

»Jeg har blandt andet lært, hvordan man laver vinduer og tag og butikker og sådan noget,« nævner han, der i den nye klasse også skal finde et nyt praktiksted - denne gang måske som mekaniker, lyder det.

Mangler praktiksteder

Nu har du jo været ude og prøve det af, hvad tænker du, man kan bruge sådan et praktikforløb til?

»Måske når det er noget man kender til, så er det nemmere at komme i lære nogle steder,« vurderer han med tanke på, at han allerede nu ved, at han gerne vil på en erhvervsuddannelse efter skolen.

Det er generelt også det, som juniormesterlæren lægger op til, fortæller Katrine Rubeck og nævner også Pædagogisk Grunduddannelse som en mulighed.

Fem ud af de 16 elever har prøvet at være i praktik før, og planen er at finde praktiksteder til alle elever. De hænger dog ikke på træerne, og derfor opfordrer Katrine Rubeck Herlevs erhvervsliv til at byde ind, hvis man har lyst til og mod på at hjælpe en folkeskoleelev videre i tilværelsen.

Foreløbig er det planen, at praktikopholdet løber frem til uge 42, hvorefter man evaluerer, om det er et godt match.

FAKTA om juniormesterlære

· En frivillig ordning for elever i 8. og 9. klasse, der kombinerer praktisk læring (1–2 dages virksomhedspraktik om ugen, erhvervsskole, FGU eller ungdomsskole) med skoleundervisning i dansk, matematik og engelsk de øvrige dage.

· Formålet er at øge elevernes motivation, trivsel og afklaring om uddannelsesvalg ved at styrke sammenhæng mellem skole og arbejdsliv samt tilbyde varieret undervisning.

· Der er afsat 80 mio. kr. i 2025, stigende til 190 mio. kr. årligt fra 2026, til finansiering af ordningen.

Kilde: Undervisningsministeriet