Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev skal finde besparelser for 12 millioner

Udgifterne til det specialiserede børne- og ungeområde er blevet højere end forventet. Derfor mødes partiernes gruppeformænd mandag aften for at forhandle om besparelser for 12 millioner kroner.

Udgifterne til børn og unge, der af den ene eller anden grund, har brug for ekstra støtte og hjælp er blevet højere end forventet, da Herlevs kommunale budget blev lagt.

Af sagsfremstillingen fra Familie- og Forebyggelsesudvalgets møde i maj fremgår det, at der er et stigende antal børn og unge i Herlev Kommune, der blandt andet har behov for vidtgående specialundervisning og behandling, og det koster altså mere, end der var sat af i budgettet.

Merforbruget til børn og unge med særlige behov forventes i 2022 at udgøre 12 millioner kroner fordelt med 4,5 millioner kroner i Center for Børn, Unge og Familier og 7,5 millioner kroner i Center for Dagtilbud og Skole.

Derfor skal der findes 12 millioner kroner, og de penge skal findes ved besparelser. Forvaltningen har fremlagt et forslag til, hvor en del af besparelserne kan findes, men det er langt fra sikkert, at det er der politikerne ender med at finde pengene.

Forvaltningen foreslår blandt andet:

· At skære Familiehusets forebyggende aktiviteter med en million kroner

· En reduktion af ”Top og bund-pulje” på skolerne med tre millioner kroner. Det er penge, der er afsat til tidlig indsats og flere uddannelsesparate elever fra 2022 og frem.

· At skære trivselspakken på skolerne væk, hvilket giver en besparelse på udgifterne på to millioner kroner.

Hele sagsfremstillingen kan læses lige her 

Ifølge Herlev Bladets oplysninger skal partiernes gruppeformænd m/k mødes mandag aften for at forhandle om, hvordan og hvor de 12 millioner kroner skal findes.

LÆS OGSÅ: Naboer: Letbanen ødelægger vores have 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!