
Herlevborger tiltalt for meget grov vold mod sin nyfødte søn
Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi har netop rejst tiltale i en meget alvorlig sag.
En 30-årig mand fra Herlev er blevet tiltalt for meget grov vold mod sin egen nyfødte søn. Det oplyser Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på det sociale medie X.
Man har rejst tiltale mod manden for gentagne legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod en baby.
»Det er anklagemyndighedens vurdering at dette er sket under særdeles skærpende omstændigheder, og at barnets liv kan have været i fare,« siger anklager Frederik Morild på X.
Sagen startede sidste år i august, hvor manden blev varetægtsfængslet på grund en mistanke om vold mod babyen.
Sagen er endnu ikke berammet i retten.
Der er lukket for kommentarer