Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlevitter svømmer hjem med pokal i undervandsrugby

Nakkeremmene var spændt en tand mere, og snorklerne var sprittet en ekstra gang, da Herlev Dykkerklub Jernlungerne kunne svømme hjem som 1. Division Øst-mestre for anden gang i klubbens historie.

Opbakningen var stor, og motivationen var i top, da Herlev Dykkerklub Jernlungerne vandt 1. Division Øst i UV-rugby mod Amager i start marts.

Det er anden gang i klubbens historie, at dykkerklubben er vendt hjem til Herlev med en pokal under armen. Sidste gang var i 2014.

Derfor er Tobias Lykke Pinndal, der er bestyrelsesformand i Herlev Dykkerklub Jernlungerne, meget glad og stolt over medlemmernes præstation.

»Jeg synes, det er super fedt at have vundet. Det er uden tvivl en overbevisende sejr,« siger han.

Tobias Lykke Pinndal er også meget stolt over, at Herlev Dykkerklub Jernlungerne har formået at hædre sig som 1. Division Øst -mestre, når der findes flere klubber i Danmark, der har mange flere medlemmer.

»Det er virkelig flot, at Herlev er nået så langt, når vi ikke er blandt de større klubber i landet, som også træner meget mere, end vi gør,« siger han.

Hos Herlev Dykkerklub Jernlungerne er der træning hver mandag og torsdag aften. Aldersgrænsen i klubben er fra otte år og opefter.

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk

LÆS MERE: Sportsprofiler med vandpower

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!