Herlevitter vender hjem med pokal i amerikansk fodbold
Søndag mødte Herlev Rebels’ seniorhold rivalerne fra Frederikssund Oaks, og det blev episk aften for hjemmeholdet.
Trods en tæt finalekamp mellem Herlev Rebels’ seniorhold og Frederikssund Oaks kunne Herlev vende hjem som 1. Divisions-mestre i går søndag.
Herlev Rebels vandt med stillingen 28-27 i overtid, hvor den stod 21-21 i regulær tid.
Derfor er Max Hagen, der er head coach i Herlev Rebels, meget glad og stolt over, at seniorholdet er blevet 1. Divisions-mestre.
»Vi havde forventet, at det ville blive en tæt kamp, og derfor var det bare utrolig flot arbejde af alle spillere og trænere på holdet,« siger han.
To gange før i finalen
Og det er ikke første gang, at Herlev Rebels’ seniorhold spiller om pokal. De to forrige gange spillede Rebels i finalen mod Aarhus Tigers, men måtte vende snuden hjemad mod Herlev med et nederlag begge gange.
Vi havde forventet, at det ville blive en tæt kamp, og derfor var det bare utrolig flot arbejde af alle spillere og trænere på holdet
»Tredje gang er jo lykkes gang, som man siger. Trods nederlagene har vi sørget for at holde kampgejsten oppe og bakke hinanden op hundrede procent. Og det gav i sidste ende pote,« siger han.
Seniorholdet er for spillere, der født i 2003 eller tidligere.
Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk
ANDRE HISTORIER: Drag-show på isen var et kæmpe hit
Der er lukket for kommentarer