Det kan godt være, at medlemstallet gennem årene har været noget svingende blandt KFUM-spejderne i Sct. Bernhard Gruppe på Tvedvangen, hvor man har haft alt fra otte til over 100 medlemmer, og der i dag er omkring 28 spejdere. Men fællesskabet, det sociale samvær og oplevelserne har altid ligget helt i top, fortæller de to garvede spejdere, Nanna Blom på 36 og Jacob Riising Bentsen, på 65 år.
Med henholdsvis 26 og 50 år i gruppen har de begge skrevet sig ind i foreningens historie, der i år runder 100 år og byder på et velspækket bagkatalog af store og små oplevelser. Kigger man rundt i fælleslokalet på Tvedvangen 202, hvor foreningen har til huset i det gule murstenshus, som de i øvrigt selv har bygget, fortæller et hav af artefakter historien eller rettere historierne om Sct. Bernhard Gruppe fra starten i 1925 til i dag.
man kan meget mere, end man selv tror, og man kan meget mere sammen med andre. Det er helt klart det, jeg synes, er fantastisk
»Den her pløk er fra Langeskovlejren i 1980, og det her menes at være en pløk fra gruppens første teltlejr,« fortæller Jacob Rissing Bentsen om nogle af de ting, der hænger på væggene.
Det fremgår af et jubilæumskrift, at gruppens første lejre blev holdt på det område, hvor Kragenæsvej ligger i dag, men om pløkken er derfra vides ikke med sikkerhed.
Artiklen fortsætter under billedet.

Forskellige tilholdssteder
Sct. Bernhard Gruppe startede ifølge et jubilæumsskrift 23. august 1925 med én trop, 25 spejdere, en tropsfører og to patruljeførere. Møderne foregik i tømrer Nielsens nedlagte hønsehus på 'Bakkebo' og senere i pastor Westhausens kælder ved Herlev Kirke. I 1936 byggede spejderne deres første hytte af tømmer ved Sandbyvej, men måtte i 1948 flytte hytten til Hospitalsparken på grund af boligbyggeri. I 1972 byggede man sit nuværende domicil kaldet 'Spejder-Centret' - denne gang af mursten. Der blev også ansat en slags vicevært, som boede der fast.
LÆS OGSÅ: Behandler verdens mest udbredte hemmelige sygdomme
Udover de nævnte artefakter, som også tæller trofæer, sølvøkser, faner, dagbøger, sangbøger og meget mere, har Jacob Riising Bentsen medbragt et indrammet foto fra 1930'erne. På billedet ses syv spejdere, hvoraf de to ifølge ham er Peter Schmidt, som senere drev 'Schmidt's Herremagasin' på hjørnet af ringvejen og Herlev Hovedgade og Ejgil Møller, som havde 'Møllers Isenkrammer'. To toneangivende personer fra Herlevs fortid.
Spejdergruppen har da også gennem tiden haft mange forskellige medlemmer, og sådan er det stadig. Der er nemlig plads til alle, fortæller Nana Blom, der i 17 år har været leder for de 6- til 11-årige spejdere kaldet Bævere og Ulveunger.
Artiklen fortsætter under billedet.

Alle er med
Men hvorfor gå til spejder i en tid, hvor der er så meget andet at vælge imellem?
»Den der læring i, at man kan meget mere, end man selv tror, og man kan meget mere sammen med andre. Det er helt klart det, jeg synes, er fantastisk ved at være spejder. Det oplever man ikke på samme måde i andre sportsgrene. Det der med, at sammenholdet kan noget, og alle kan være en del af det, så man kan få det hele til at fungere,« fortæller hun.
»De bliver også sejere, de der børn. Under corona, hvor vi ikke måtte være inde, var jeg nede, fordi min datter var tropleder på det tidspunkt. Og så kom jeg ned sådan en novemberdag, hvor det bare silede ned, og de stod herude i to grader, og det virkede som om, de ikke opdagede det. Det synes jeg, hold da op. Så vil man det,« griner Jacob Riising Bentsen, der alligevel kan spore en udvikling fra dengang, han selv var ung spejder, til nu.
»Dengang var man spejder. Nu har jeg mere indtryk af, at man går til spejder, hvis du forstår,« pointerer han og tilføjer, at flere af hans venner i dag er tidligere spejderkammerater.
Artiklen fortsætter under billedet.

Følger med tiden
Hvad gør I for at holde jer til ilden og tiltrække nye medlemmer?
»Vi prøver at gøre os synlige. Det har vi været lidt dårlige til, men nu er vi også på de sociale medier - det er man nødt til, og så holder vi nogle gode møder og tager på nogle ture, for det er dét, der trækker nye til,« vurderer Jacob Riising Bentsen, der i øvrigt også er bestyrelsesformand.
Han nævner, at der er tre fire udflugter/spejderlejre om året, og så gør man også en del ud af følge med tiden som for eksempel ved brug af GPS-løb.
»Og så adskiller vi os som spejdere fra alt muligt andet, fordi vi sætter børn til at være ledere for børn. Børn leder børn. Og det gør man ikke andre steder. Vi har for eksempel møder, hvor det er et barn, der har ansvaret mere eller mindre.«
Hvad er fordelen med det?
»Det giver dem selvværd og noget, de kan tage med videre,« svarer han, mens Nana Blom nikker.
Hvad de to har taget med videre, og hvad der ellers findes af sjove, kuriøse og spændende ting i fælleslokalet på Tvedvangen 202, kan man ved selvsyn blive klogere på, når Sct. Bernhard Gruppe på lørdag inviterer alle til jubilæumsfest fra klokken 15.
FAKTA:
- Sct. Bernhard Gruppe er en del af KFUM Spejderne, som blev stiftet 28. september 1910 i KFUM’s bygning, Gothersgade, København af maskinmester Jens Grane med hjælpere. KFUM (og KFUK) er en en dansk, kristen bevægelse fra 1878 inden for Folkekirken for børn og unge.
- Efter et kort forløb som division i Det Danske Spejderkorps i 1912, blev KFUM‑Spejderne igen selvstændige i 1916 efter uenighed om forpligtelsen til at forkynde det kristne budskab for spejderne.
- I dag er KFUM Spejderne Danmarks ældste og næststørste korps og havde ved udgangen af 2023 25.275 medlemmer fordelt på mere end 450 grupper. Korpset består trods navnet (Kristelig Forening for Unge Mænd) af både drenge og piger, der kendes på deres grønne uniformer og røde tørklæder.
- Korpset arrangerer sammen med andre spejderkorps i Danmark blandt andet Spejdernes Lejr, Danmarks største spejderlejr, der samler titusindvis af børn og unge hvert femte år.


















Der er lukket for kommentarer