Når man er førsteviolinist i DR Symfoniorkestret og har været en del af orkestret i næsten en tredjedel af dets 100-årige eksistens, så er det nærliggende at bo i Musikkvarteret i Herlev.
Begge dele er i hvert fald tilfældet for Sarah Jillian McClelland, men hun afviser dog, at hun for omkring 30 år siden som musiker bevidst valgte at flytte ind i dette kvarter.
»Nej, det var ikke på grund af navnet, det var en tilfældighed,« siger hun med et smil og nævner, at hun jo bor på Fagotvej.
»Godt det ikke er Violinvej, jeg synes, det ville være overkill,« siger hun med et grin og konstaterer, at hun ikke spiller fagot, men hun samarbejder dog med fagottister i symfoniorkestret.
Det var slet ikke meningen, at jeg skulle blive her, men jeg kom aldrig videre fra Danmark
Den anden side af jorden
Sarah Jillian McClelland holder meget af både Herlev og DR, og begge dele har været store omdrejningspunkter for hende i mere end halvdelen af hendes 55-årige liv.
Hun voksede dog op nærmest så langt man kan komme væk fra Herlev, DR og Danmark på den anden side af jorden i Christchurch i New Zealand, et land hun stadig holder meget af, og hvor hun har et familiehus med sin mand, som de købte af hendes forældre, da hendes far døde og hendes mor var flyttet i plejebolig.
Fra hun var fem år i barndommens New Zealand var Sarah sporet ind på at spille violin, og hun begyndte på det som syv-årig.
»Der blev hørt musik i familien, og jeg blev simpelthen så grebet af orkestermusik og violinmusik og syntes, det var det flotteste, jeg havde hørt, jeg elskede melodierne og lyden. Jeg blev taget med til nogle koncerter i vores lokale symfoniorkester, og jeg kunne bare mærke den der wow-fornemmelse,« fortæller hun om sin vej ind i musikkens verden, som hun har været i siden.
»Lige så snart jeg begyndte at spille, så vidste jeg, at det var det jeg skulle. Så jeg har aldrig været i tvivl om hvad jeg skulle lave, når jeg blev stor,« fortæller hun.
Så det stod klart, at du havde talent for det?
»Ja, men jeg har også knoklet for det, og jeg har altid syntes, at det var sjovt.«

Opleve Europa
Sarah Jillian McClelland gennemførte som ung en treårig universitetsuddannelse i klassisk musik som violinist i New Zealand og besluttede sig for at tage til Europa.
»Jeg havde aldrig tænkt mig at bo et andet sted permanent end New Zealand, som er et virkelig flot land, men fordi det ligger så langt fra alle andre, så vil unge new zealandere gerne ud at rejse og opleve verden,« siger hun om sin rejse som ung til Europa, der endte med, at hun blev her.
Hun blev i Europa i første omgang en del af verdensorkestret for unge: Jeunesses Musicales, som hun som den første new zealænder blev koncertmester af.
»Det var et helt fascinerende tidspunkt, det var lige efter, at muren var faldet, og hver sommer mødtes vi i Berlin, det var helt utroligt. Og vi rejste alle mulige steder hen fra Canada til Moskva.«
Professor i Danmark
Sarah Jillian McClelland vidste ikke helt, hvor Danmark lå, men der var en turné i Skandinavien, hvor hun stiftede bekendtskab med landet for første gang, og hun lærte danske musikere at kende, som hun siden besøgte, da hun var på vej til at begynde på en kandidatuddannelse i Freiburg i Tyskland.
Pludseligt fik hun at vide, at der alligevel ikke var plads til hende på holdet i Tyskland, og hun var i vildrede om, hvad hun skulle stille op.
»Nogle af mine danske venner sagde, at det var en fantastisk professor, en tjekke ved navn Milan Vitek, på Det Kongelige Danske Musikkonservatoriet dengang, og jeg kunne prøve at kontakte ham. Så det gjorde jeg, og vi faldt fuldstændig i hak. Det var slet ikke meningen, at jeg skulle blive her, men jeg kom aldrig videre fra Danmark,« siger hun og nævner, at hun stadig har kontakt med professoren, der i dag bor i USA.
Hun færdiggjorde musikkonservatoriet og var løbet tør for penge.
»Så jeg gik for sjov til en konkurrence i DR Symfoniorkestret,« fortæller hun.
Det var i 1993, og hun blev optaget i orkestret og har været der siden. Hun sætter meget pris på orkestret og nævner, at de er flere musikere, som har været der mange år, og de udover musikalsk sammenspil også betyder meget for hinanden personligt.
»Jeg har altid følt, at det var det rigtige for mig og har aldrig søgt andre orkestre,« fortæller hun.
I dag underviser Sarah selv på musikkonservatoriet og holder meget af at give sine mange års orkestererfaring videre til de studerende.
Ikke så længe efter hun begyndte i symfoniorkestret, flyttede hun til Herlev og stiftede i løbet af 1990’erne familie på Fagotvej og fik to døtre.

Løber i mosen
Hun er aldrig flyttet fra Herlev, da hun betragter det som nærmest det idéelle sted at bo med familieliv og kort afstand til København og til symfoniorkestret i DR-Byen på Amager.
»Vi er langt nok fra byen og alligevel tæt på, og jeg bor tæt på S-toget. Og man kan nærmest det hele i Herlev, jeg er glad for at løbe og elsker bare lige at løbe hen i mosen,« siger hun om det nærliggende Kagsmoseområde.
Hun nyder, at Herlev er en by, hvor man kender hinanden, og hun både er og har været medlem af flere forskellige lokale foreninger. Hun sætter pris på, at der er kommet klassisk musikforening i byen, hvor hun selv optrådte i foråret i medborgerhuset med hendes strygekvartet 4Corners fra symfoniorkestret.
»Og så har jeg spillet utrolig meget i Lindehøj Kirke,« siger hun.
Sarah Jillian McClelland er generelt positiv over for, at Herlev de senere år har udviklet sig, og der er bygget flere boliger.
»Der skal dog også være grønne områder, og det er blevet glemt lidt for meget,« mener hun.
Musik i næste generation
Sarah Jillian McClelland er et familiemenneske, som nyder at samle de voksne børn. Og dem har hun og hendes mand Carsten nogle stykker af.
Han har fire børn, hun har selv to, og derudover ser hun også to bonusbørn, der voksede op hos hende og hendes eksmand.
De musikalske gener er gået videre til hendes to døtre. 28-årige Louise McClelland er operasanger og blev i 2024 kåret til årets talent af DR P2 og optræder både i ind- og udland og har også medvirket sammen med sin mor i DR Symfoniorkestret.
26-årige Kristina McClelland studerer uden for musikken og er snart færdig som psykolog, men hun udfolder sig også musikalsk og optrådte med til en julekoncert med universitetskoret Lille Muko i Herlev Medborgerhus tidligere i december.
Julen holdes på Fagotvej med børnene, som kommer på besøg. Selvom Sarah Jillian McClelland rejser til New Zealand et par gange om året, foretrækker hun den danske jul.
»I New Zealand er det varmt på denne her årstid, og jeg kan godt lide hyggen ved den danske jul, mens det er mørkt og koldt, og lysene som tændes i mørket,« siger hun.

Der er lukket for kommentarer