Indbrudstyv blev stoppet af politihund
Overvågningskamera registrerede indbrud i Musikkvarteret, hvorefter tyven kort efter blev anholdt.
Natten mellem lørdag og søndag i sidste weekend brød en mand ind i en villa på Violinvej klokken 03.51.
Beboerne i villaen har videoovervågning, som afslørede det, oplyser Københavns Vestegns Politi, der hurtigt var til stede.
Manden tog flugten, men blev indhentet af en politihund, der fik fat i ham, og derefter blev han anholdt.
Det viste sig at være en 50-årig mand fra Litauen, der efter et grundlovsforhør afsoner 60 dages fængsel, hvorefter han har fået indrejseforbud i Danmark i seks år.
Politiet efterforsker nu, om den 50-årige litauer kan have været indblandet i nogle af de øvrige tyverier
Undersøger indbrud
Antallet af indbrud i Herlev har været lavt i årets første otte måneder, mens der har været en mindre stigning den sidste måneds tid.
Politiet efterforsker nu, om den 50-årige litauer kan have været indblandet i nogle af de øvrige tyverier, hvoraf en del har været ganske tæt på Violinvej.
På Fagotvej - også i Musikkvarteret - var der eksempelvis et indbrud lørdag mellem klokken 1 og 9.30.
Toiletvindue opbrudt
Lørdag var der også indbrud i Rørløkken tidligt om aftenen, klokken 18.15-19.30, hvor en terrassedør var opbrudt.
I Digevænget var der indbrud mellem torsdag klokken 18 og fredag klokken 7.30, efter et toiletvindue var brudt op.
Føtex i BIG var udsat for butikstyveri for 135 kroner tirsdag i sidste uge.
LÆS OGSÅ: Politikere vil finde løsning på kolonihavestrid

Der er lukket for kommentarer